- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1189-1190

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stokand ... - Ordbøgerne: W - Weingärtner ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1189

Stokand—Stoll

1190

Stokand, se Andeslegten.

Stoke-on-Trent [stok-ån-trént], England, by i
Staffordshire, ved øvre Trent og Grand Trunk-kanalen;
235000 indb. (1910). I 1910 sloges sammen
Stoke-upon-Trent, Burslem, Fenton, Hanley, Longton, Tunstal under
navnet S., som ligger midt i the potteries district
(sten-tøi-distriktet). Fire større forretninger sysselsætter 5000
personer med tilvirkning af al slags porcellæn og
sten-tøi. Støtte over Josiah Wedgwood, født i Burslem 1730.
Senest fra 17 aarh. har stentøi-industri været drevet i S.

Stokes [stoks], S’ir George Gabriel (1819—1903),
eng. matematiker og fysiker, 1849 professor i
matematik i Cambridge, 1854—85 sekretær og 1885—90
præsident i Royal society. S.s arbeider spænder over
vide felter, men hovedmængden dreier sig om bølger
og de forandringer, disse undergaar ved at passere
gjen-nem forskj.llige medier. Syv aar før Kirchhoff kjendte
han princ’perne for spektralanalysen. Hans aibeider
over fluorescens og lysets absorption var banebrydende;
det samme kan siges om hans arbeider i hydrodynamik.
I sin høie alderdom gav han en teori for røntgenstraaler
som isolerede, transverselle bølgeimpulser, som endnu
ikke er erstattet af nogen bedre.

Stokfisk, se Rundfisk.

Stokke, herred i Jarlsberg og Larviks amt, s.v. for
Tønsberg, 118.79 km.^ med 4951 indb. (1910); 42.83 pr.
km.^ Herredet, der svarer til S. prestegjeld med S.,
Skjee og Arendal sogne, er et jordbrugs- og skogdistrikt
paa vestsiden af Tønsbergfjoiden. Terrænet er
smaa-kuperet og gjennemfuret af talrige smaabække. Dyrkede
bakkepartier veksler med skogaaser paa mellem 100 og
150 m.s høide. Af arealet opgives 50 57 km.^ at være
aker og eng, 53.00 km.^ er skog, 3.18 km.^ er ferskvand;
resten er myr. Der opgives at være 10 380 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 718
maal. Adskillig frugtavl; 10 966 frugttrær. Ysteri; flere
industrielle bedrifter, hvoriblandt vognfabriker,
mølle-brug, ssgbrug, torvstrøfabrik, trævarefabrik, garveri. Ved
Tønsbergfjorden Melsomvik oplagsstation for marinen.
S. sparebank, oprettet 1865. Antagen formue 1910
5 062 700 kr.; indtægt 882 305 kr. Jarlsbergbanen
passerer ^jennem herredet; S. station.

Stokkevand, et nu udtappet 3 60 km.^ stort vand straks
syd for Stavanger. Hvor S. for nogle aar siden opfyldte
et areal paa 3.6 km."^, er nu plantninger og frugtbart
haveland.

Stokkøen, 16.71 km.^ stor, smaaknauset, skogbar ø,
Stoksund herred, Søndre Trondhjems amt. Paa øen boede
1910 356 mennesker i 61 huse. S. er ved det trange,
krogede og af smaaøer opfyldte Stoksund skilt fra
fastlandet i nord og øst. Gjennem Stoksund gaar den
vanlige dampskibsled. Paa sydsiden anløbsstedet
Stoksund ved kirken af samme navn.

Stokmarknes, handelssted med post, telegraf og
dampskibsanløb paa nordøstsiden af Hadseløen, Hadsel
herrt d, Nordlands amt. I S. er amtssj’gehus, apotek, flere
hoteller m. v. Stedet er sæde for Vesteraalske
damp-skibsstlskab og flere ha\ fiskeselskaber. Der udkommer
én avis («Vesteraalens avis») to gange ugentlig. I 1910
boede der 270 mennesker i 46 huse. Tidligere stort
marked, senere handelsstevne.

Weingärtner—Weissagung

Stokrose (althœa rosea), en indtil 3 m. høi, slank
plante af katostfamilien med vakre blomster i de
forskjelligste, dog ikke blaa, farver siddende tæt opefter
stængelen. S. hører hjemme i Orienten, men dyrkes
meget alm. i haver, hvor den er en af de mest
dekorative prydplanter. Den dyrkes i vor tid næsten bare
med fyldte blomster. Kronbladene af en mørkblomstret
sort af s. bruges til vinfarvning. I Mellem Europa og
østover til Asien vokser a. officinalis, en høi urt med
blegrøde blomster og hvidfiltede blade. Dens rod,
altæa-rod, benyttes i medicinen.

Stoksund, herred i Søndre Trondhjems amt, nord
for Trondhjem, 114.23 km.^ med 1342 indb. (1910); 11.72
pr. km.^ Herredet, der svarer til S. sogn af Bjørnør
prestegjeld, er et kystdistrikt paa Fosenhalvøen.
Herredet bestaar dels af fastland, dels af øer, hvoriblandt
Linesøen (16.64 km.’^ og Stokkøen (16.71 km.^).
Kysten er sterkt indskaaret. Terrænet er kuperet med
for det meste skogbare, afrundede fjelde paa vel 400 m.
Mange vande. Af arealet opgives 3 61 km.^ at være aker
og eng, 6.59 km.’^ skog, 3.38 km.^ ferskvand; resten er
snaufjeld, udmark og myr. Der opgives at være 813
maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901 — 07
nyopdyrkedes der 128 maal. Vigtigste næringsveie er
jordbrug og fiskeri. Tildels rige sildefiskerier. Det samlede
udbytte af fiskerierne opgives for 1910 til 803 900 kr.,
deraf falder 767 500 kr. paa fedsildfisket. Der opgives
for 1910 at være 341 fiskere med tilsammen ét
dampskib og 26 større og mindre seilfiskefartøier. 1
fedsild-fisket deltog i 1910 1675 fiskere. Antagen formue 1910
518 650 kr., indtægt 163 320 kr. Dampskibsforbindelse
med Trondhjem.

Stol. 1. Siddemøbel med plads til en enkelt person„
S. kjendes allerede fra oldtiden, men det er først i den
nyere tid, den optræder som brugsgjenstand i borgerlige
huse. Opr. var den kun til ceremonielt brug, f. eks.
de merkelige middelalderlige s. i islandske og norske
kirker, Tyldals-s., Blaker-s. o. fl. [Litt.: H. Fett, «Bænk
og stol i Norge» (1907); N. Nicolaysen, «Om vore stole
i middelalderen» (1880).] — 2. Paa strygeinstrumenter
det træstykke mellem F-hullerne, paa hvilket strengene
hviler.

Stola (græ. og lat.), en lang fodsid damekjole, baaret
af de fornemme romerske damer, svarende nærmest til
grækernes lange med ærmer forsynede chiton; nu
festdragt hos de katolske geistlige.

Stolberg, t. adelsslegt. 1. Christian, greve af S.-S.
(1748—1821), t. digter, sluttede sig ligesom sin nedenn.
broder til «Hainbund» i Göttingen; 1776—1800 var S.,
der havde faaet sin første opdragelse i Danmark og
stadig følte sig nær knyttet til dette, amtmand i
Frems-büttel i Holsten. Som digter er han langt mindre
produktiv end broderen, hvem han beundrede. —
2. Frederik Leopold, greve af S.-S. (1750—1819),
foreg.s broder, ligesom denne tidlig paavirket af
Klop-stock. I sine talrige oder, ballader, satirer etc. overgaar
han i svulst og teutonisk væsen størstedelen af sine
fæller i «Hainbund». 1789 dansk gesandt i Berlin^
hvor han paavirkedes af katolicismen, som han senere
gik over til.

Stoll, se Grubedrift (bd. Ill, sp. 1194).

Weingärtner ® m, vingaards
mand.

Weinkelter ® m, vinperse.
Weinlaube (t) f, vinlysthus.
Wein lied (t) n, drikkevise.
Weinranke, -rebe (t) 1, vin

Weintraube ® f, drueklase.
Weintreber, -trester ® m

vinnaask, druekvas.

Weinzecher ® m, vindrikker.
weinen (t) græde,
weinerlich ® grædefærdig,
klynkende.

Weinkrampf (t) m,
krampe-graad.

weird © troldkyndig;
overnaturlig; uhyggelig; fortryllelse;
skjæbne, spaadom; spaa,
forudsige; bestemme.

weis (t) vidende, einem
etwas w. machen binde en noget
paa ærmet,
weise (t) vis.

Weise ® f, vis, maade; skik;

melMdi.

Weisel, Weiser (t) m, bi-

dronning.

weisen (t) vise, pege; irette-

sætte. der gewiesene Weg den

Slaöne landevei.

Weisheit ® f, visdom,
weislich ® viselig, klogelig,
weiss ® hvid.

weissagen ® forudsige, spaa,
Weissager ® m, spaamand.
Weissagerin ® f, spaakvinde.
Weissagung ® f, forudsigelse
spaadom.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0643.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free