Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Storke ... - Ordbøgerne: W - Welschkorn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1200
wenigstens—Werkstellig
fabler i tidens smag, men alt dette er forlængst glemt.
Nu huskes alene en historisk balade, «Sinklarvisen»
(1781), og en række friske viser i hans hjembygds
maal-føre («Dølevisor», udg. af H. Halvorsen, illustreret af Kr.
HoU)ø, 1898). S. var en varm beundrer af J. Ewald og
stillede sig i modsætning til det Norske selskabs kamp
mou denne digter og den Klopstock’ske smagsretning.
Som bestyrer af Efterslægtsselskabets realskole indlagde
han sig store fortjenester; blandt hans elever her var
Oehlenschläger, som omtaler ham med den varmeste
anerkj endelse.
Storm, Gustav (1845—1903), student 1862, cand. mag.
1868, virkede 1863—77 som lærer, 1864—68 tillige som
assistent ved det Etnografiske museum. 1869 debuterede
han som kritisk historieforsker med skriftet «Om den
gamle norrøne litteratur». 1872 vandt han det Kgl.
danske videnskabers selskabs guldmedalje for sin
ud-merkede afhandling «Om Snorre Sturlasons
historieskrivning». Derpaa udgav S. efter offentlig foranstaltning
P. A. Munchs samlede afhandlinger i 4 bd. (1873—76).
1874 tog han doktorgraden med afhandlingen
«Sagnkredsene om Didrik af
Bern og Karl den store
hos de nordiske folk» og
blev aaret efter
universitetsstipendiat. 1877
professor i historie. For
den historiske
undervisning ved universitetet
blev S.s virksomhed
banebrydende; han holdt ved
siden af sine
forelæsninger hyppige
seminarøvelser og søgte herunder
at vænne studenterne til
selvarbeide. Ved sin
praktiske dygtighed øvede
han tillige stor indflydelse
paa universitetets
administration. Som formand i
Kildeskriftkommissionen
(fra 1886), i kommissionen
for udg. af Norges gamle
love (fra 1888) og i Historisk forening (fra 1899), som
medlem af det norske Geografiske selskab og Nansenfondets
styre og ikke mindst som Videnskabsselskabets
generalsekretær (fra 1884) har han øvet stor og gavnlig indflydelse
paa den norske videnskabeligheds udvikling i det hele. Af
hans talrige videnskabelige arbeider er en stor del optaget
i Videnskabsselskabets skrifter, i «Historisk tidsskrift>
eller i «Arkiv for nordisk filologi», hvis redaktør S, var
1882—87. Særskilt har han udgivet: «Sigurd Ranessøns
proces> (1877), «Kritiske bidrag til vikingetidens historie»,
I (1878), «Monumenta historica Norvegiæ» (1880), «Peder
Glaussøn Friis’ samlede skrifter» (1881), «En tale mod
biskoperne» (1885), «Islandske annaler indtil 1578» (1888),
«Vinlands geografi og etnografi» (1888), «Erik den rødes
saga> (1891), «Maria Stuart» (1891), «Christopher
Columbus og Amerikas opdagelse» (1892), «Norges gamle vaaben,
farver og flag» (1894, illustr.), «Historisk-topografiske
skrifter om Norge og norske landsdele» (1895), «Afgifter
249 Storm—Storm svaleslegten 1202
1202
(Fot. af L. Forbech.)
Gustav Storm.
fra den norske kirkeprovins etc. 1311 — 1523» (1897),
<<Regesta Norvegica» (1,1898, naar til 1263), «Akershus slot»
(1901, illustr.). S. fortsatte fra 1881 den af P. A. Munch og
R. Keyser paabegyndte udgave af Norges gamle love
indtil 1387. I det hele er S.s kildeudgaver grundlæggende
for norsk historisk-filologisk forskning, Hans fortrinlige
oversættelse af «Heimskringla» (udkom i forskjellige
udgaver 1896—99) er blevet en folkebog.
Storm, Hans Theodor Woldsen (1817—88),
t. digter. S. var slesviger, men af et udpræget tysk
sindelag og gik i preussisk statstjeneste, var først assessor
i Potsdam og indehavde efter 1864 forskjellige embeder
i Slesvig. S. var en betydelig lyriker («Gedichte», 1862;
senere talrige forøgede udg.), men høiest staar han som
novellist; her har han i nyere tysk litteratur bare én
jevnbyrdig, G. Keller. Af S.s noveller, hvoraf de, som
behandler historiske emner, er de betydeligste, kan
nævnes «Immensee», «Aquis submersus», «Psyche», «Hans
und Heinz Kirch» og «Ein Fest auf Hadersievhuus».
Storm, Johan Fredrik Breda (1836—), n.
fonetiker og lingvist, 1874—1912 romansk og engelsk
professor i Kra., broder af
ovenn. Gustav S. I den
moderne fonetik har S.
været en af de tidligste
pionerer. Fra 1875 er
afhandlingen «Om
tonelaget i de skandinaviske
sprog». Han har givet
begyndelsen til en
videnskabelig fremstilling af de
norske dialekters
fonetik (i «Norvegia», 1884),
og hans franske
etymologier (i «Romania») vakte
megen opsigt. Hans
største og mest kjendte verk
er «Engelsk filologi», tysk
udgave i 2 bd. 1892—96.
Fra 1887 udgav han sine
franske taleøvelser; de er
oversat paa flere sprog
og udmerker sig ved sin
eksempelrigdom og kritik. Her som ellers holder S.
strengt fra hverandre de forskjellige stilarter og
talelag; han er ogsaa paa dette punkt en banebrj^der.
I maalstriden har han med stor iver virket for rigsmaalel
(«Det norske maalstræv» (1878), «Det nynorske landsmaal »
(1888), «Landsmaalet som kultursprog», 1903). Mod K.
Knudsens maalstræv optraadte S. med megen styrke
i sin «Norsk sprog, kraakemaal og landsmaal» (1896).
Sit ideal af norsk sprog og stil gav han i «Ibsen og det
norske sprog» (i festskriftet til denne, 1898). I
retskriv-ningsspørsmaalet har han deltaget sterkt paa konservativ
side, men med betydelige indrømmelser. 1906 leverede
han en fremstilling af sproget i den sidste nytestamentlige
oversættelse; 1911 offentligjorde han begyndelsen til en
«Større fransk syntax» (artiklerne) og, samme aar, en
afhandling «Om nabosprog og grænsedialekter». S. har
personlig og gjennem de talrige af ham uddannede
elever revolutioneret undervisning i levende sprog hos os.
(Fot. af L. Forbech.)
Johan Fredrik Breda Storm.
wenigstens ® i det mindste,
wenn (D naar; dersom,
wennish @ svulst-, kropagtig,
wentle-trap @ vindeltrap ;
slags bløddyr.
Wenzel (t) m, knegt (i kort);
daarlig, ildelugtende tobak,
wer ® hvem; den som.
werben ©beile,fri; hverve,fæste,
um etwas w. aspirere til nogef
Werber ® m, frier; beiler;
hverver.
Werbung ® f, hvervning;
frieri.
werden ® blive (til); ville,
skulle.
Werder ® m, holme, liden ø.
wer(e)gild @ mandebod.
wer(e)wolf @ varulv,
werfen ® kaste.
Werft ® n. Werfte f,
(skibs)-verft.
Werg ® n (m), stry.
Wergleinwand ® f, (bær)strie.
Wergeld ® n, mandebod.
Werk ® n, verk; gjerning;
fabrik; vokskage; stry.
Werkeltag ® m, hverdag.
Werkführer ® m, verkfører,
-mester.
Werkgenossen schaft ® f,
arbeiderforening.
werkheilig ® gjerningshellig.
Werkleute ® pi, arbeidsfolk.
Werkmann ® m,
ai-beids-mand.
Werkstatt, -Stätte, -stelle
® f, verksted.
Werkstellig ®: w. macheis
iverksætte, udføre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
