Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strafanstalter ... - Ordbøgerne: W - wheezing ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1209
Strafanstalter—Strafudmaalingen
1210
wheezing—whet-slate
Strafanstalter, se Fængselsvæsen.
Strafarbeide. Frihedsstraf paa seks maaneder og
derover idømtes tidligere i form af s., som udholdtes i
særlige anstalter, og som i sig selv ansaaes som vanærende
og medførte bl. a. tab af stemmeret.
Straffekoloni, se Deportation.
Straffelov. Allerede før grundlovens § 96 udtrykkelig
udtalte, at ingen kan straffes uden efter lov, var den deri
udtalte opfatning forlængst i det væsentlige anerkjendt.
I N. L. indeholdes straffebestemmelserne væsentlig i sjette
bog. Derefter udkom en række af forordninger m. v.,
som indførte forandringer; og grundlovens § 95 paabød,
at en ny alm. kriminal lovbog skulde foranstaltes
udgivet paa første eller, om dette ikke var muligt, paa
andet ordentlige storting. Dette viste sig dog umuligt
og først 20 aug. 1842 fik vi en ny straffelov (alm. kaldt
kriminalloven), som dog kun for den alm. del var
udtømmende. Efterat kriminalloven gjentagne gange havde
været gjenstand for ganske gjennemgribende
omarbeidelser, blev den afløst af den alm. borgerlige s. af
22 mai 1902 med en dertil knyttet ikrafttrædelseslov af
samme dag. Denne lov, der var frugten af et
omhyggeligt og langvarigt arbeide, og som i stor udstrækning
maa siges at skyldes rigsadvokat Getz (s. d.), er i juridiske
tidsskrifter verden over blevet omtalt med megen
aner-kjendelse. Den søger at omfatte alle straffebud, bortseet
fra de særlige bestemmelser, som gjælder om
forbrydelser, der paatales ved rigsret, samt de særlige militære
strafferetsbud, der indeholdes i en militær s,, ligeledes
af 22 mai 1902. Imidlertid gjælder ogsaa udenfor den
«ndel andre specielle straffebestemmelser, se
ikraft-trædelslovens § 4, dog saa, at den nye s.s alm. del i det
hele kommer til anvendelse ogsaa paa den.
Straffeproces (kriminalproces), reglerne for
retter-gangsmaaden i straffesager. De gjældende regler herom
findes nu i lov om rettergangsmaaden i straffesager af
1 juli 1887. Se Jury. For rigsretssager gjælder et
særligt reglement af 18 sep. 1815. Jfr. ogsaa Anke,
Fornyet behandling. Lagmandsret, Meddomsret
Strafferegister er et officielt register, som indeholder
straffede personers fulde navn, fødselsdag, fødested m. fl.
personaloplysninger, domfældelser, forbrydelser, straffe
m. V. S. er af megen betydning i strafferetspleien og
er derfor indført i mange lande, enten centraliseret i et
eget bureau eller decentraliseret, og føres da enten i
den jurisdiktion, hvor den dømte er født, eller der, hvor
dommen er afsagt. Norge har ikke noget s.
Strafferet (jfr. Straffelov), de om strafbare
handlinger gjældende regler. — Strafferetsteorier.
Medens man kan siges at være enig om berettigelsen og
nødvendigheden af at straffe, har der været fremført en
række strafferetsteorier, som nærmere har søgt at
begrunde dette, og som i ikke uvæsentlig grad kan have
indflydelse paa straffeanvendelsen. De saakaldte
absolute strafferetsteorier opfatter straffen væsentlig som en
pligt for samfundet og ser deri en gjengjældelse eller
en soning (hvori det religiøse moment spiller ind). De
relative teorier lægger hovedvegten paa samfundets
ret til at straffe forbryderen og lægger en væsentlig vegt
paa straffetruselens advarende og afskrækkende
virksomhed samt paa den forbedring, som man haaber at
kunne opnaa. Videre har man de blandede teorier,
som vistnok nu kan siges at være de herskende. De
kan kanske nærmest siges at hvile paa den opfatning,
at samfundet er forpligtet til at opretholde retssikkerhed
og lovlydighed, og at det i den anledning er baade
forpligtet og berettiget til at anvende straf i den
udstrækning, hvori saadan erfaringsmæssig viser sig paakrævet
og virksom, hvad der kan veksle med udviklingen, men
heller ikke videre. — S. har fremkaldt en meget stor
videnskabelig litteratur. Som norske videnskabsmænd
paa dette omraade kan særlig nævnes P. C. Lasson, A. M.
Schweigaard, B. Getz og F. Hagerup.
Strafford [shæfdd], Thomas Went worth, første
jarl af (1593—1641), eng. statsmand, 1613 medlem af
underhuset; hævdede parlamentets rettigheder og
protesterede mod Karl I’s ulovlige skatter, 1628 fører af
oppositionen mod Buckingham, efter dennes mord peer,
1629 medlem af geheimeraadet og styrer af Nord-England,
1632 statholder i Irland. Støttede energisk kongemagten
og førte 1640 den kgl. hær mod skotterne. S. a.
gjenstand for høiforræderianklage (impeachment) fra
underhuset, men forsvarede sig saa godt, at underhuset
foretrak ved en bill of attainder at dømme ham til døden
som høiforræder. Hverken overhuset eller kongen turde
negte at stadfæste dommen, og S. led med fatning sin
uretfærdige dom.
Strafudmaalingen. Medens det tidligere var noksaa
almindeligt, at en vis sort lovovertrædelse uden videre
medførte en bestemt straf, er udviklingen mere og mere
gaaet i den retning, at loven nøier sig med for de
forskjellige arter af forbrydelser at sætte en inden
rummelige grænser bestemt straf, medens den nærmere
ud-maaliDg i det enkelte tilfælde overlades domstolen.
Herved vil en mangfoldighed af momenter komme i
betragtning; som et afgjørende moment kan man vistnok
betragte det, hvorvidt forbrydelsen findes at give udtryk
for et fast forbrydersk sindelag eller ikke. Her kan
saaledes komme i betragtning: Forbryderens alder og
tidligere vandel; hans aandelige udvikling; om han aabent
har tilstaaet og om han viser anger; om han har vist
sig villig til at g jenoprette den ved forbrydelsen tilføiede
skade; om forbrydelsen har været begaaet paa en særlig
lumsk eller grusom maade; om den er frugt af længere
overveielse eller begaaet mere i letsindighed; om han
var udsat for særlig fristelse, derunder paavirkning af
andre, og om der overhovedet foreligger motiver, som
til en vis grad kan undskylde forbrydelsen, medens paa
den anden side særlig uhæderlige motiver kan virke i
skjærpende retning. Som et moment af objektiv art
kan navnlig fremholdes størrelsen af den ved
forbrydelsen voldte skade. Ogsaa den skyldiges økonomiske
tilstand kan komme i betragtning, særlig ved ansættelsen
af bøder, men ogsaa ellers, hvor forbrydelsen kan siges
at have sit udspring af trang. Domstolene har i hvert
enkelt tilfælde kortelig at angive, hvilke omstændigheder
der ved s. har været tillagt vegt. Spørsmaal om
særdeles formildende eller særdeles skjærpende
omstændigheder kan forelægges lagretten. Forøvrigt er det, som
det af det foregaaende vil fremgaa, intet til hinder for,
at der ved samme forbrydelse kan findes omstændigheder
af begge arter.
ny idé, indlagt vits, replils, dialog.
wheezing @ liæsende,
astma-tisii = wheezy; hæsing, pæsing.
whelk @ rynke, fold, ujevnhed;
blemme; merke efter slag;
bølge-hornssnegl.
whelked, whelky @ med
op-høininger, rynket, stribet.
whelm (e) bedække fuldstændig
(meden vædske); nedsænke, begrave.
whelp (e) hvalp; gypling; (vb)
when (e) naar; da.
whence (e) hvorfra; hvoraf.
when(so)ever (e) naar (som
helst), saa ofte som, hvergang.
where @ hvor(henne) ; hvorhen,
whereabouts @ hvor (paa
lag); Ulhold(ssted) ; opholdssted;
beliggenhed.
whereas (e) eftersom; medens
(derimod),
whereat (e) hvorover,
whereby (e) hvorved,
wherever ® hvor (som helst);
hvor i al verden.
whereof (g) hvoraf; hvorom,
wheresoever se wherever,
wherewith (e) hvormed.
wherewithal @ hvormed; (sb)
midler, stof, materialier.
wherry @ (meget let og
skarp-bygget) færgebaad.
whet @ hvæsse, skjærpe;
hvæsning, skjærpning ; appetitsup ;
moment, tid; gang.
whether ® om (spørgekonj.)
(bibelsk) hvilken, hvem (af to),
whet-slate @ hvæsseskifer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
