Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stratford de Redcliffe ... - Ordbøgerne: W - whitebait ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1219
whither—whorîsh
beidsgiverne nødig tyr til en lønskamp eller til at
komme s. i forkjøbet med en lockout. Arbeidernes
Streikepolitik forudsætter, at de er i besiddelse af
foreningsfrihed, og at de er sterkt organiseret, altsaa at de holder
ubrødelig sammen, og at de har rustet sig med
betydelige «streikekasser» til understøttelse af de streikende.
S. har sin bevidst befulgte «taktik». De tilfældige, smaa
enkeltstreiker bliver stadig sjeldnere. De organiseres
i vore dage fortrinsvis som store kampe, der omspænder
hele landet og ofte flere beslegtede fag samtidig. S. er
ikke et for socialdemokratiet karakteristisk kampmiddel;
s. fandtes længe før socialismen; men faktisk har s.
tiltaget i antal, omfang, varighed og hyppighed, siden
socialdemokraterne ved midten af forrige aarh. begyndte
at tage den i sin tjeneste som brækstang mod
«kapitalismen». Den nyeste tid har oplevet vældig omfangsrige
s. endog indenfor et enkelt fag; den engelske kulgrube-s.
1893 omfattede saaledes 422 000 deltagere. En større s.
volder millioners tab i arbeidsløn, og hele bedrifter kan
lammes. En særlig ondartet form af s. er den moderne
general-s., den alm. alt haandens arbeide omfattende
arbeidsnedlæggelse, hvis hensigt er fuldstændig at
lam-slaa det hele samfund; som et middel hertil forfegtes
denne slags s. navnlig af syndikalismen (s. d.). I
er-kjendelsen af de store sociale farer og økonomiske onder,
som de større s. fører med sig, har den moderne
socialpolitik stillet sig til opgave at søge dem forebygget;
navnlig er dette skeet ved, at staten har organiseret
forligs- og voldgiftsdomstole, hvor parterne ad
frivillighedens eller tvangens vei kan faa sine stridigheder løst.
[Litt.: Om streikevæsenet foreligger der en overordentlig
omfangsrig litteratur i alle lande. Se herom de
udførlige bibliografiske tillæg til art. «Arbeitseinstellungen» i
«Handwörterbuch der Staatswissenschaften> (3 udg. Jena
1909) og til G. Schwittau, «Die Formen des
wirtschaftlichen Kampfes> (Berlin 1912); særlig om general-s.
handler Arthur D. Lewis, «Syndicalism and the general
strike» (London 1912).]
Streitberg, Wilhelm A. (1864—), t. sprogforsker,
professor i Münster i Westfalen, 1909 i München. Vigtigste
arbeider: «Zur germanischen Sprachgeschichte» (1892) og
«Urgermanische Grammatik» (1896), desuden forskjellige
tidsskriftafhandlinger. Udg. sammen med K. Brugmann
«Indogermanische Forschungen» (fra 1891).
Streli’tser (af rus. streljéts, skytter), navn paa fast
organiserede infanteriafdelinger før i tiden i Rusland.
Deres oprindelse er ikke sikkert kjendt. Under Ivan
den grusomme fik de ca. 1550 regulær organisation,
udgjorde ca. 12 000 mand. opsat i regimenter. En del
dannede herskerens livvagt, resten var garnisoner i
Moskva og grænsebyerne. Deltog gjentagne gange i
opstande, opløstes af Peter den store omkring 1700.
Streng kaldes den traad af tarm eller metal, som
spændes paa musikinstrumenter og bringes til at tone
ved at stryges eller kneppes. De dybere s. er
overspundet med metaltraad. — S.-instrumenter er,
modsat blæse- og slaginstrumenter, alle slags
musikinstrumenter, som er udstyret med s.
Strengleikarel. Lj ö5ab6k er en paa kong Haakon
den gamles opfordring istandkommen oldnorsk
prosaoversættelse af endel gammelfranske digte, som tilskrives
Streitberg—Striegau
1220
Marie de France. Oversættelsen, som omfatter 20 sange,
er nøiagtig og god; er udgivet af Keyser og Unger (1850).
Strengnäs, se Strängnäs.
Strengtang, se Alger: Brunalger.
Strepitoso, con strepito, larmende, brusende (mus.).
Streptokokker, kjedekokker, alm. aarsag til
blodforgiftning hos mennesket.
Stretford [strétfdd], England, by i Lancashire, 3 km.
s.v. for Manchester, henimod Mersey, med 30 500 indb.
Bomuldsindustri.
StrettO, sammentrængt, med øgende hurtighed. S.
bruges ofte som en sterkt anspændt afslutning paa et
musikverk.
Stribesygdom kaldes en sygdom paa bygplanten,
foraarsaget af en sop, heliiiinthosporium gramineiim. De
angrebne planters blade bliver gul- eller hvidagtig
stribede paa langs, og bladene flosses eller spaltes let op efter
striberne. De syge planter naar kun lav vekst og sætter
enten ikke eller kun golde aks. I fugtigt veir bliver
bladene dækket af et graaligt støvlignende lag, som
be-staar af korte frugthyfer, som hver bærer en gul, senere
brun konidie; disse, som i sit indre har indtil syv
tver-vægge, føres snart bort af vinden og over paa de friske
planter, hvor de sætter sig fast i kornenes skal for først
at spire sammen med dem næste vaar. Soppen gjør
betydelig skade, idet en stor procent af bygplanterne
kan være angrebet af den.
Stricklandinia, fossil brachiopode (se Armfødder)
som forekommer almindelig i en zone af oversiluren
bl. a. i Kristianiafeitet.
Stridende, kombattant, fællesbetegnelse paa de
af hærens vaabenarter, som er bestemt til aktiv
deltagelse i kamp: infanteri, kavaleri og artilleri samt
ingeniørtropperne, der er bevæbnet og uddannet, saa at
de kan anvendes som s. Som ikke-s.,
nonkombat-t an ter betegnes sanitet, træn, intendantur, veterinærer
og feltpostfunktionærer; desuden haandverkere, kokke,
kuske; derimod regnes militærmusikerne som s.
Stridsvogne benyttedes i oldtiden af de orientalske
folk og af hellenerne i den heroiske tid. S. traadte
paa en maade istedetfor rytteri: paa s. stod en
vognstyrer og en vognkjæmper.
Stridsøks. Fra de ældste tider har øksen været
benyttet som stridsvaaben (se Stenalder). I
middelalderen, da sverdet var det alm. verge hos de
fornemmere, var s. ofte menigmands vaaben, saaledes de
norske bønders. S. brugtes dels med kort, dels med
langt skaft af fodfolk; ryttere derimod havde altid
kortskaftet s. Af den langskaftede s. udviklede sig
hellebarden, en udvikling, som heraldisk kan følges i det
norske rigsvaaben, hvor løvens øks blev omformet til
hellebard. Nær s. i form og brug staar strid
shammer en, ligeledes alm. anvendt i middelalderen, delvis
som kastevaaben. — En form af s. er tom oh a wk en,
som brugtes af nordamerikanske indianere som
hugeller kastevaaben, opr. en stenøks, senere en af den
vanlige europæiske økseform udviklet type.
Striegau, Preussen, by i prov. Schlesien, ved
Striegauer Wasser, s.v. for Breslau, midt mellem Oder og
Riesengebirge; 15 000 indb. Stenbrud, granitsliberi,
cigar-, maskin- o. a. fabrikation.
whither @ hvorhen,
whiting @ hvitting, blege;
fleskepølse.
whiting-brush @ hvidtekost,
whitish (e) hvidlig, hvidagtig,
whitish-yellow @ hvidgul,
whitling ® ørret i dens første
whitlow @ verkefinger.
Whitmonday@anden pinsedag.
Whitsunday (e) (første)
pinsedag.
whittle @ uld«ijal, plæd; spikke,
whittle-shawl @ (slags)
ka-chemirsjal.
Whit-Tuesday @ tredje
pinsedag.
whity © se whitey.
whiz(z) (e) suse(n), pibe(n).
who (e) hvem? som, der; den som.
whoever @ hvem end, hvem
saa; den (hver den) som.
whole @ hel; karsk; hele,
helhed, the w. of alle, samtlige.
Wholehoofed (g med udelt hov.
wholeness (j^ helhed,
wholesale (g en gros(handel).
wholesome (e) sund; gavnlig,
whom @ hvem; som.
whoop @ rop(e), hauk(e) (efter) ;
hauken; hujen; hærfugl.
whooping-cough (e) kighoste,
whore @ skjøge, hore; (vb)
hore.
whoredom (e) horeri.
whoremaster, -monger @
horejæger; vert, skaffer.
whorish (e) horagtig, utugtig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
