Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strontian ... - Ordbøgerne: W - Widerpart ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1225
Strontian—Strudsefugle
1226
Widerpart-widerwärtig
lostomum (Dochmius) duodenale, hannen noget under,
hunnen noget over 1 cm., lever i menneskets tyndtarm
og fremkalder ved sin sugen sterke blødninger med deraf
følgende blodmangel (den ægyptiske blegsott). Eggene
udvikler sig i dynd eller fugtig jord til larver, som lever
i vand og herfra aktivt kan bore sig gjennem
menneskets hud for derefter at naa ind til tarmen, hvor de
bliver kjønsmodne. Sygdommen optræder særlig hos
folk, som arbeider i dyndet vand eller med fugtig jord.
— A. trigonocephalum fremkalder dødelig blegsott
(per-niciøs anæmi) hos hunde.
Strontian, se Strontium.
Strontiani’t, rombisk mineral, som ktmisk er
strontium-karbonat (SrCOg). S. er farveløs, blaalig eller
gul-agtig med liaardhed == 3\/2. Forekommer i større
mængder paa gange ved Hann i Westfalen og desuden
enkelte andre steder. S. benyttes i fyrverkerikunsten
og til fremstilling af strontiumpræparater.
Strontium (kemisk tegn Sr, atomvegt 87.63) er et
forholdsvis sjeldent metal, der hovedsagelig findes i
naturen som s.-sulfat, coelestin (f. eks. paa Sicilien)
og s.-karbonat, strontianit. Selve metallet, der
ikke har nogen teknisk anvendelse, er messinggult,
seigt og har egenvegten 2.5. Det oksyderes i luften og
dekomponerer vand allerede ved almindelig temperatur.
S.s forbindelser ligner meget kalciets og bariets i
kemisk og fysikalsk henseende. S.-oksyd, strontian,
SrO, er et hvidt stof, der kan faaes ved glødning af
nitratet eller karbonatet. Det gaar med vand over til
s.-hyd roksyd, Sr(0H)2, der finder teknisk anvendelse
til udvinding af sukker af melasse. S.-klorid, SrCl2 +
6H2O, krystalliserer af vand i heksagonale tavler, der
henflyder i luften. S.-sulfat, SrS04, er særdeles tungt
opløseligt i vand og faaes derfor som et hvidt nedslag,
naar et opløst s.-salt tilsættes et opløst sulfat eller
svovlsyre. S.-nitrat, Sr(N0.5)2J faaes ved at opløse
s.-karbonat i salpetersyre og er let opløseligt i vand. Det
bruges i fyrverkeriet, da det giver en vakker rød flamme.
S. klorat, Sr(C10y)2, anvendes i samme øiemed. S.
karbonat, SrCO;,, udfældes som et amorft, hvidt pulver
af opløste s.-salte, naar de tilsættes et opløst karbonat.
S.-forbindelserne giver ophedet i en bunsenflamme en
rød farve og et karakteristisk spektrum.
Strontiumforbindelser, se Strontium.
Strop, et stykke taug, som er spleiset eller bendslet
sammen til en ring.
Stropha’ntus, planteslegt af familien apocynaceæ, af
hvilke kan merkes de to afrikanske arter s. kombe og
s. hispidus, som begge er klatrende buske. Blomsterne
har et merkeligt udseende, idet kronbladene er forlænget
traadformig. Frøene, s.-frø, som udvikles i belgkapsler,
har lange haar ved grunden og desuden forsynet med
en dusk af lange silkehvide haar; de indeholder et
giftigt stof Strophantin (1—4 pet), som giver dem en
bitter smag og anvendes som lægemiddel. Af de grovt
knuste og for fedt befriede frø benyttes udtrækket,
s.-draaber, som middel mod hjertesygdomme.
Stroud [strowd], England, by i Gloucestershire, i
Gots-wold Hills, jernbane, kanaler; 9000 indb. Hovedsædet
for den vestengelske klædefabrikation, som her er flere
hundrede aar gammel.
Strozzi, florentinsk stormandsæt. Pal la S. (1376—
1462), stadens rigeste mand, modarbeidede Gosimo Medici,
der fik ham landsforvist; en ivrig humanist, der støttede
studiet af græsk litteratur. — FilippoS den ældre
(d. 1491) opførte det berømte Palazzo S. i Fiorens.
Sønnen FilippoS. den y n gr e(1488 —1538)bekjæmpede
Mediceerne, ved hvis fald han medvirkede 1527. Senere
støttede han dog en tid hertug Allessandro, men brød
atter med ham. Under et angreb paa Florens blev
han slaaet og fanget, hvorpaa han dræbte sig selv i
fængslet.
Strozzi, Bernardo (1581—1644), ital. maler, kaldt
ilPreteGenovese og ilGappuccino. Malte i
Gara-vaggios naturalistiske stil fresker og oljemalerier. Navnlig
hans portræter er fortrinlige.
Strubehoste, se Krup.
Struben (larynx), den øverste del af luftrøret,
omsluttes hos mennesket af den store skjoldbrusk
(cartilago thyreoidea), som fortil paa halsen springer
frem som «adamsæblet», og den nedenfor samme liggende
ringbrusk (c. cricoidea). Hertil kommer bagtil i s.s
hulhed to smaa bruske (c. arytænoideæ), som er
bevægelige i hvert sit lille led ovenpaa ringbrusken. Mellem
de to sidste og bagsiden af skjoldbruskens forreste væg
er de to stemmebaand udspændt. S. er klædt af en
slimhinde og staar opad i forbindelse med den bagerste del
af svelget, men afstænges fra samme under
svelgnings-akten ved den slimhindeklædte bruskskive, som kaldes
epiglottis (s. d.).
Strubepibing er en sygdom væsentlig hos hesten,
fremkaldt ved sygelige forandringer i en nerve (n.
recurrens) til strubehovedet, hvorved visse af dettes
muskler lammes, saa at tudbruskene under
indaand-ningen suges ind mod hverandre og forsnævrer
stemmeridsen, saa der opstaar aandebesvær eller endog
kvæl-ningstilfælde under bevægelse. Aandedraget bliver
samtidig pibende. Anlægget til sygdommen antages at være
arveligt, og den regnes i handel til hestens «skjulte feil».
Strubespeil, se Laryngoskop (se ogsaa Fonetik).
Strubrofoss, vandfald (6.0 m.) i Nisser, kort før den
falder i havet. Opgives for tiden (1913) at repræsentere
1080 eff". hk., som ved regulering antages at kunne
bringes op i 3000.
Struds, se Strudsefugle.
Strudsefugle (raiitæ), en gruppe af fugle, som i flere
henseender adskiller sig fra alle andre nulevende fugle.
Saaledes mangler de brystbenskam; skulderblad og
ravne-nebsben ligger i hinandens forlængelse, ligesom der er
eiendommeligheder ved ledbenets og ganebenets bygning.
Fjærene er ikke som hos de andre fugle ordnet i
fjær-bed, og dun forekommer ikke. Ingen af dem kan flyve,
og vingerne er rudimentære, medens baglemmerne er
kraftig udviklet. I tidligere jordperioder var s.
betydelig mere udbredt end nu og forekom i en mængde
tildels kjæmpemæssige former, som for kortere eller
længere tid siden er uddøde, saaledes de vældige
æpyornis paa Madagaskar, hvis eg var optil 1 fod
lange, og moafuglene paa Ny Seeland, bekjendt for
sin svære benbygning. I nutiden er gruppen meget
arts-fattig og omfatter bare følgende ; De egentlige
strudse fra Afrika og Asien, som bare har én repræ-
bydelighed, staa imod. es widert
mir (mich) jeg væmmes.
Widerpart ® m (f, n),
modpart; modstand.
Widerprall ® m, tilbageslag.
widerrat(h)en (t) fraraade.
widerrechtlich ® lov-,
retsstridig.
Widerrede ® f, modsigelse,
indvending.
Widerruf ® m,
tilbagekaldelse.
widerrufen ® tilbagekalde,
gjenkalde.
Widersacher ® m, modpart,
modstander.
Widerschein (t) m, gjenskin,
refleks.
widersetzlich ® opsætsig,
gjenstridig.
widersinnig ® modsat;
meningsløs, urimelig, absurd.
widerspenstig ® gjenstridig.
Widerspiel ® m, det
modsatte; modstrid.
widersprechen (D modsige,
sætte sig imod.
Widerspruch ® m,
(selv)mod-sigelse; undsigelse, opposition.
Widerstand ® m, modstand.
widerstehen ®
modstaa,kjæm-pe imod.
Widerstoss ® m, modstød.
Widerstrahl ® m, gjenskin.
widerstrahlen ®
tilbagestraa-le(s), kaste s).
widerstreben ® modsætte sig.
Widerstreit ® m, modstrid,
konflikt,
widerwärtig ® modbydelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
