Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struktur ... - Ordbøgerne: W - Wiederverkäufer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1229
Struktur—Stryj
1230
Wiederverkäufer- wigging
af stoffets molekyler indeholder. Saaledes er C2H4O2
eddikesyrens empiriske formel og udsiger, at ethvert af
eddikesyrens molekyler indeholder to kulstofatomer, fire
vandstofatomer og to surstofatomer. En saadan formel
karakteriserer imidlertid ikke fuldt ud et stof, da det
viser sig, at to eller flere stoffe kan besidde samme
empiriske formel (se 1 some ri). 1 saadanne tilfælde
maa aabenbart atomerne i molekylet være sammenknyttet
indbyrdes paa to eller flere forskjellige maader. Den
kemiske s. angiver nærmere, hvordan atomerne i et stofs
molekyler er indbyrdes forbundet. De sammenknyttende
kræfter kaldes valenser (s. d.) eller forbindelsesenheder.
Kulstofatomet besidder fire valenser, surstofatomet to
og vandstofatomet en. Atomerne sammenknyttes til
molekyler derved, at deres valenser gjensidig binder
hverandre. Ved et stofs dannelsesmaader og kemiske
forhold er man istand til at udfinde denne
sammenknytning af atomerne, naar man begynder med de enkleste
stoffe og gradvis gaar over til de mere kompliceret
sammensatte. Et stofs kemiske s. (eller kemiske konstitution)
er altsaa en af kemiske reaktioner og synteser udledet
anordning af dets molekyls atomer, hvorved de forskjellige
atomers valenser binder hverandre. Eddikesyrens s. er:
Denne formel kan sammendrages f. eks.
saaledes: CHg.GO.OH, og kaldes da en
rationel formel. Forudsætningen for
opstillingen af strukturformler er, at
atomernes art, antal og anordning er alene
bestemmende for et stofs natur; til én strukturformel
kan altsaa alene svare ét stof; om tilsyneladende
afvigelser herfra, se S t e r e o k e m i ogTautomeri. Den
kemiske s. er især for organiske stoffe udviklet til
stor fuldkommenhed og har i væsentlig grad bidraget
til den organiske kemis enestaaende udvikling i den
senere tid^
Struktur betegner i mineralogien og geologien
fortrinsvis den maade, hvorpaa et aggregat eller en bergart er
opbygget af sine mineralbestanddele. Man har en mængde
saavel generelle som specielle s. og taler f. eks. om
skiktet, bladet, krystallinsk, mikrokrystallinsk o. m. fl. s.
S.-læren udgjør et vigtigt afsnit af petrografien, idet en
bergarts s. ofte er et middel til at bedømme de
genetiske forhold og bergarternes indbyrdes slegskab.
Struma, krop, forstørrelse af den udenpaa
skjoldbrusken (se Struben) liggende skjoldbruskkjertel.
Struma (oldtidens Strymon), Balkanhalvøen, elv,
udspringer ved Vitosj i Bulgarien, løber i Makedonien
gjennem Seres-skaalen (Tachyno-sjøen) og munder i
drfanibugten (Ægæerhavet), 330 km. lang. Tilløb fra
høire Strumitza.
Strumitza (Strumdsja), Balkanhalvøen, by i
Makedonien, i S.-dalen; 10—15 000 indb. Græsk erkebiskop.
Tobaks- og bomuldsfabriker.
Struten, anden ordens kystfyr paa en liden holme
nord for de smaa øer Søstrene ved mundingen af
Kristianiafjorden, n.v. for Hvalerøgruppen. Hvidt, rødt og grønt
lys med lysstyrker paa henholdsvis 590, 148 og 74
normallys og lysvidder paa 12, 5, 9 og 7 kvartmil. Hvidt
træhus; bygget 1907.
Struthio camelus, se Strudsefugle.
Struthioptëris, se Strudsvinge.
Struve. 1. Friedrich Georg Wilhelm von S.
(1793—1864), t. astronom, 1813 professor og
observator i Dorpat, 1817 direktør smst., 1834 direktør for
obseivatoriet i Pulkovo. Hans dobbeltstjernemaalinger
er aarhundredets hovedverk paa dette felt. S. ledede
den store russiske gradmaaling fra Ishavet til Sortehavet.
— 2. Karl Hermann von S. (1854—), t. astronom,
1877 astronom i Pulkovo, 1895 professor og direktør for
observatoriet i Königsberg, siden 1904 i Berlin; har
anstillet talrige iagttagelser over kometer, planetoider samt
over maanerne om Mars, Saturn og Neptun.
Struvi^t, et i naturen forekommende graat eller
brunagtigt, gjennemsigtigt mineralsalt, som i kemisk
henseende er et sandholdigt ammonium-magnesium-fosfat
(AmMgPO^ . 6H2O). S. krystalliserer i det rombiske
system med udpræget hemimorfisme. Findes i myrjord
ved Hamburg og Braunschweig samt i guanoleier i
Australien og ved vestkysten af Afrika.
Stry er de korte og uregelmæssige fibre af lin, hamp
eller jute. som udskilles fra de lange, naar disse skal
benyttes til spinding af traad. S. benyttes til spinding
af hyssing og som tætningsmateriale f, eks. ved husbygning.
Strychnin, se Stryknin.
Strychnos, se Rævekager.
Strygeinstrumenter kaldes alle strengeinstrumenter,
som toner ved at stryges med en bue: fiolin, bratsch,
cello, kontrabas. Deraf strygere, strygekvartet o. 1.
Strygesko, se Strygning.
Strygestang, stang, som kan tages ned, hvis skibet
er rankt eller andre forhold kræver det. Bramstangen
er altid s., som regel ogsaa gaffeltopseilstangen, medens
mersestangen ofte gaar i ét stykke med undermasten.
Strygning. Naar hesten under bevægelsen slaar hoven
paa et af de fremførte ben mod det modstaaende støttende
ben, siger man, at den stryger sig. Der opstaar herved,
oftest paa indsiden af roden, lettere hudafskrabninger
eller mere dyptgaaende saar, de saakaldte strygsaar. S.
sees hyppigere paa baglemmerne end paa forlemmerne.
Behandlingen gaar ud paa, dels ved ændringer i
beslaget, anlæggelsen af strygesko, at gjøre hesten mindre
disponeret til s., dels ved anlæggelse af bandager
(str3^ge-remme) at forhindre de skadelige følger af denne.
Strygning er glatning af tøi med et opvarmet jern,
strygejern. Dette kan opvarmes ved glødende
kul anbragt i det hule jern (skrædder- eller pressejern),
ved en opvarmet jernbolt eller ved elektrisk modstand
anordnet i jernet, eller ved at det massive strygejern
anbringes paa en strygeplade, som opvarmes ved
gasflammer el. 1. S. udføres paa en træfjæl, beklædt med
et blødt klæde, dækket med bomuldslærred el. 1. Tøiet
bliver ofte før s, stivet med stivelse og efter strygningen
ekstra glattet med kanten af strygejernet (fransk s. af
snipper o. L). Forøvrigt bør tøiet ikke være helt tørt før s.
— Strygemaskiner anvendes særlig i væverier for
glatning af det vævede tøi, bomulds- og lintøi, og dannes
da af en række glatslebne støbejernscylindre (12—20),
som opvarmes ved gjennemstrømmende damp. Tøiet
føres saaledes, at det presses ind til cylindrene og herunder
omslutter dem langs den største del af deres omkreds.
Stryj, Østerrige, by i Galizien, ved elven af samme
navn (høire tilløb til Dnjestr), jernbanekryds (jernbanen
Wiederverkäufer © m,
forhandler.
Wiedervermietung®f,
fremleie.
wiefern in w. hvorvidt;
fo’-saavidt (som).
Wiege ® f, vugge; hakkekniv.
Wiegebrett ® f, hakkebret,
spekkefjæl.
wiegen ® I vugge, gynge; hakke.
in etwas gewiegt sein være
erfaren i noget,
wiegen (g II veie.
Wiegenangebinde ®
n,vuggegave.
Wiegenfest ® n, fødselsdag,
wiehern ® knegge, vrinske;
skoggerle.
Wiek ® f, vik.
Wieke ® f, linskav, charpi.
wield (e) føre ; bruge, baandtere.
Wiepe ® f, halmvisk.
Wiese ® f, eng.
Wiesel ® n, snemus, væsel.
Wiesenglocke ® f, klokke
blomst.
Wiesengrund ® m, eng(bund).
Wiesenknarre(r) ® m,
åkerrikse Wiesenralle,
-schnar-re f.
Wiesenplan ® m, eng.
Wieswachs ® m, græsvekst,
græsjord.
wiewohl ® ihvorvel,
omend-skjønt.
wife @ kone, hustru,
wifehood @ konestand,
wig (ê) paryk; gammel sæl.
wigging (ej irettesættelse,
reprimande, skrabe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
