Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Struktur ... - Ordbøgerne: W - Wiederverkäufer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
wight-Wildleder
1231
Stryknin—Strøm
1232
langs Karpaternes nordrand og fjeldovergangsbanen
Lemberg—S.—Munkacs) ; 30 942 indb. (1910). Jernstøberi,
verktøisfabrik, møller, garveri.
Stryknin, C21H22N2O2, er et overordentlig giftigt
alkaloid, der sammen med brucin forekommer i
rævekager og ignatiusbønner. Det fremkalder stivkrampe.
Danner farveløse krystaller, der i opløsning er optisk
venstredreiende, reagerer alkalisk og smager yderst bittert.
Anvendes i medicinen, mest som salpetersurt s.
Strümpell, Adolf von (1853—), t. læge, siden 1910
professor i indre medicin i Leipzig. Hans «Lehrbuch
der speziellen Pathologie und Therapie» er brugt i mange
lande og udkommet i 18 oplag. Har forøvrigt gjort
nervesygdommene til sit specialstudium. Æresdoktor ved
Kra. universitet i 1911.
Stryn, herred i Nordre Bergenhus amt, ved bunden
af Nordfjord, 889.20 km.^ med 2517 indb. (1910); 2.96
pr. km.’^ Herredet, som omfatter S. prestegjeld med
Opstryn, Nedstryn og Loen sogne, strækker sig fra
Nordfjordens bund østover op mod snebræerne i grændsen
mod Kristians amt og omfatter i syd betydelige dele af
Jostedalsbræens snemasser. Lodalskaapa i grænsen mod
Jostedalen er 2079 m., Skaala med turisthytte paa
toppen er 1930 m. S. omfatter nogle af Nordfjords og
Vestlandets mest storslagne partier. Særlig frembyder
Loenvand og Jostedalsbræens arme (Krone- og
Kjendals-bræen) ved vandets østende pragtfulde naturscenerier.
Ogsaa partierne opover Strynsdalen, ved Stry
ns-vandet og opefter Viadalen er af vekslende og tildels
storslagen skjønhed. Af arealet opgives 23.34 km.^ at
være aker og eng, 56.00 km.^ er skog, 38.65 km.^ er
ferskvand og evig is og sne; resten er snaufjfeld, udmark og
myr. Der opgives at være 1139 maal udyrket til dyrkning
skikket jord; 1901—07 nyopdyrkedes 792 maal. Den
vigtigste næringsvei er jordbrug (fædrift). Fortrinlige
fjeldbeiter. Fem meierier. Hesteavl. Frugtavl (8155
frugt-trær). Adskillig husflid. Betydelige indtægter ved
turist-trafiken. Mange hoteller. S. sparebank, oprettet 1878.
Antagen formue 1910 3 099 950 kr., indtægt 446 955 kr.
Dampskibsforbindelse med Bergen. Over Viadalen
hoved-veisforbindelse til Geiranger og Gudbrandsdalen. Paa
Loenvand og Strynsvand dampskibe.
Strynselven har sit udspring af det 23 km.^ store
Opstrynsvand eller Strynsvand, gjennemstrømmer i
vestlig retning Strynsdalføret og falder ud i bunden af
den lille Strynsfjord, den inderste (nordøstre) gren af
Nordfjord. Nedslagtdistrikt 547 km.^ I S. godt laksefiske.
Stræbesystem, en konstruktiv anordning, som tjener
til at optage trykket fra hvælvene og overføre dette paa
murverket. — Stræbepille, en fremspringende
forsterkning af murverket, hvor hvælvansatserne støder
mod dette. — Stræbebue forbinder stræbepillerne
med hvælvansatserne og giver disse den fornødne
afstivning (se ogsaa Bygningskunst, gotisk, bd. I, sp. 1506).
Stræde, geogr. betegnelse for mere eller mindre smale
forbindelser mellem to havomraader. Et s. kan være
fremkommet af en indstyrtning, ved erosion eller ved havets
stigning. Indstyrtningsstræderne kan enten være
længdebrud (f. eks. Mosambik-, Babelmandeb-s.) eller tverbrud-s.
(f. eks. Gibraltar-, Cook- (Ny Seeland-), Matotsjkin- (Novaja
Semlja) s.). Til erosions-s. hører s. ved Dover hvor storm-
flod og tidevand har spylet vei. Til de ved
havover-flømning dannede stræder hører de fleste stræder i
grandere havomraader, som f. eks. de danske belter,
Øresund, Berings-, Formosa-, Torres-s. o. a.
Strækbarhed. Et materiales s. bestemmes ved den
forlængelse, som indtræder, naar det strækkes af en
bestemt kraft. Ved sterk strækning indtræder ved materialer
med stor s. en formindskelse af tversnittet, hvorfor man
ogsaa benytter tversnitsformindskelsen som maal for s.
Strækfisk, et i tagkonstruktioner meget anvendt
horisontalt led, der optager strækkræfterne og derved
holder ydervæggene sammen.
Strækgurte, se Broer (bd. I, sp. 1350).
Strækmetal, gitterplade af blødt staal fremstillet
derved, at en plade forsynes med rækker af korte
indsnit, som i hver række er forskudt i forhold til
hinanden, hvorefter pladen er strukket lodret indsnittene.
S. anvendes istedetfor traadgitter til gjærder og som
underlag for puds.
Strækning, ekstension, en behandling, som anvendes
i medicinen for at rette ud deformiteter eller holde en
legemsdel i ro.
Strækning, den bearbeidelse af fibermateriale, som
skal spindes, hvorved de til et baand forenede fibre
forskyves i sin længderetning, saa de bliver liggende
mere parallele og baandet bliver jevnere og tyndere.
S. udføres i et strækverk med flere valsepar, hvorimellem
baandet føres og som roterer med voksende hastighed,
saa at der øves en strækkraft paa baandet. Da afstanden
mellem strækvalseparrene maa være større end
fiberlængden, maa baandene ved langfibret materiale, f. eks.
lin, understøttes mellem valseparrene, f. eks. af
vandrende kamstaver. Strækverket er ofte en del af
spindemaskinen, men kan ogsaa danne en maskine for sig, og
denne kaldes da strækbænk.
Stræktaug (sjøudtr.) er anbragt paa visse rær for at
beskytte mandskabet mod at falde ned. Det er fastgjort
med den ene ende i toplenten (s. d.) og med den anden
i dreierebet. S. anbringes ofte ogsaa paa klyverbommen
eller andre steder, naar det er vanskeligt at holde sig
fast med hænderne.
Strängnäs, Sverige, by (stad) i Södermanlands län,
ved Målarens sydlige bred, endestation for en sidelinje
fra Eskilstuna—Stockholm, 3000 indb. (1910). Gammelt
bispesæde. Domkirke fra 12 aarh. med Sten Sture den
ældre, Karl IX o. a. i gravkj elder en. S. har nu nærmest
kun betydning som sæde for stiftsstyrelsen og paa grund
af den derværende høiere almenskole.
Stræverfagverk, se Broer (bd. I, sp. 1350).
Strøm, Boye Christian Riis (1847—), n.
statistiker og embedsmand. Cand. jur. 1870, direktør for
det Statistiske centralbureau 1882—86, siden 1889
stiftamtmand i Tromsø stift og amtmand i Tromsø amt.
S. redigerede de otte første aarg. af «Statistisk aarbog
for kongeriget Norge» (1880 — 88). Af verket «Norges
land og folk», som han var med om at planlægge,
ud-arbeidede han bindet om «Stavanger amt» (1888).
Strøm, Hagbarth (1854-1912), n. læge. S. tog
1889 doktorgraden i medicin paa afhandlingen
«Knæleds-tuberkulosen og dens kirurgiske behandling». 1896
udnævntes han til professor i kirurgi ved universitetet. S.
Wight @ person, kar.
wigwam @ wigwam,
indianerhytte.
wild ® & @ vild, utæmmet,
udyrket; afsindig, rasende.
Wild ® n, vildt,
wild @ (ud)ørken.
Wildbach ® m, fjeldbæk.
Wildbad ® n, mineralbad.
Wildbahn (£) f, jagtdistrikt.
Wildbann (t) m, jagtret;
jagtdistrikt.
Wildbraten ® m, dyresteg.
Wildbret ® m, vildt (kjød);
dyrekjød - Wildpret n.
Wilddieb, Wildener ® m,
krybskytte, vildttyv=Wilderer m.
Wilddieberei f, -diebstahl
m. Wilderei ® f, krybskytteri,
vildttyveri.
wilder (ê) føre vild; forvirre,
wildern (t) forvildes; drive
krybskytteri.
wilderness (g) vildnis, ørken.
Wildfang ® m, fangst af vildt ;
vildbasse, vildkat.
wildfire @ græsk ild; slags
rosen hos faar; (fig.) løbeild,
wildfowl @ fuglevildt.
Wildgarten ® m, -gehege n,
dyrehave.
wildherzig ® forvoven.
Wildheuer ® m, slaattekarl
Ö Alperne).
Wildhüter ® m, jagtbetjent,
wilding @ skogæble; vild
stamme.
Wildleder ® n, hjorteskind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
