Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strøm ... - Ordbøgerne: W - Wildling ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1233
Strøm
1234
nød stor anseelse som læge og var en usedvanlig dygtig
lærer. Han var i Norge en foregangsmand paa
galdeveis-kirurgiens omraade.
Strøm, Halfdan Frithjof (1863—), n. maler. S.
studerede under Chr. Krohg, der fik indflydelse paa hans
udvikling, og malte 1887 med indtrængende
virkelighedstroskab «Fra arbeidersamfundets restauration» (se illustr.)
(Kunstmuseet, Kra.). Fra 1888 er «Skomagerverksted»,
fra 1890 tDugurdshvib (Venedig). Studerede 1892—95
i Paris under Roll og Carrière, tilegnede sig et lysere
syn og en lysere farveskala, malte 1895 «Ung mor»
(Luxembourg), 1899 portræt af Emil Hannover, 1905
«Interiør fra en bondestue»
(Kunstmuseet, Kra.). S. har
ofte udstillet udenlands, fik
guldmedalje 1900 ved
Pariserudstillingen, hvor han var
montør for den norske kunst,
og 1901 i München. Har
indehavt talrige tillidshverv,
saaledes i Nationalgalleriets
direktion, i Bildende
kunstneres styre o. s. v. Er fra
1909 professor ved
Kunstakademiet i Kra.
Strøm, Hans (1726—97),
n. prest, naturforsker og
topograf. Prest i sin fødebygd
Borgund 1750—64, i Volden
1764—78, senere i Eker. Ved
siden af sin prestegjerning
dyrkede han flittig
naturvidenskaberne. Paa
grundlag af indgaaende
undersøgelser udarbeidede han de
i norsk topografisk litteratur
klassiske verker «Physisk og
oeconomisk beskrivelse over
Søndmørs fogderie» (2 bd.
i kvart, Sorø 1762—69) og
«Physisk og oeconomisk
beskrivelse over Eger» (Kbh.
1784), foruden en mængde
spredte afhandlinger, navnlig
i det norske og det danske
Videnskabsselskabs skrifter.
1779 fik han titel professor i
teologi og blev 1790 dr. theol.
En aargang «Prædikener»,
som han udgav 1792 (2 udg.
1797), vidner om hans rettroenhed og blev længe benyttet.
Strøm, Knut Torstensen (1863—), apoteker i
Kra., har studeret videnskabelig farmaci og kemi ved
inden- og udenlandske laboratorier, udgivet lærebog i
uorganisk kemi og offentliggjort mange videnskabelige
arbeider og en række artikler vedkommende
apotekerstanden.
Strøm, Thorvald (1858—), n. ingeniør.
Udeksamineret fra Trondhjems tekniske skole 1877, hvorefter han
studerede i Tyskland 1879—81 og 1882 blev ansat som
ingeniør ved det franske Panamakanal-anlæg. Efter
Halfdan Frithjof Strøm: Fra arbeidersamfundets restauration
(Kunstmuseet, Kra.)
Wildling-willingness
hjemkomst blev han 1889 kontraktør og udførte sammen
med ingeniør C. H. Hornemann bl. a.
Gravehalstun-nelen, Grimstad—Frolands-banen og Svanfossdammen.
Siden 1905 administrerende direktør for
Rigsforsikrings-anstalten.
Strøm, adelig sædegaard i Hjertum sogn paa Indland
i Bohuslän. Ved Bohusläns overgang til Sverige udgjorde
godset 29^8 fuldgaarde, fordelt paa 39 brug, foruden
selve hovedgaarden.
Strøm, elektrisk, se Elektrisk strøm.
Strøm. Under fællesnavnet s. sammenfattes gjerne
alle eller de fleste af de bevægelser, som foregaar i
jordklodens vandmasser. I
ferskvand og indsjøer er der
hovedsagelig to slags s.: 1. S.
for-aarsaget ved niveauforskjel;
2. vindstrøm frembragt af
vinden, som kan feie
overfladens vand med sig; 3.
vertikalstrømme frembragt
ved afkjøling af overfladens
vandmolekyler, som synker
ned, indtil de træffer vand
af samme temperatur. — I
havet forekommer s.
for-aarsaget af niveauforskjel
væsentlig i forbindelse med
tidevandet, og denslags s.
er sterkest merkbar i
stræder, sunde, fjorde og poller.
Vertikalstrømme spiller i
havet med dets store
bevægelse forholdsvis liden rolle.
Vindstrøm spiller derimod
en betydelig rolle, og ifølge
en teori antages vindene i
store træk at dominere
verdenshavenes strømsystem.
I senere tider er man dog
tilbøielig til at søge
aar-sagerne til verdenshavets s.
mere i termiske
forskjellig-heder og i den forskjellige
egenvegt, som havvandet har
i forskjellige egne af
verden; i forbindelse med
hav-bassinernes topografi og
jord-rotationen foraarsager disse
forskjelligheder s. 1 de
store hovedtræk kan havenes
strømsystem karakteriseres saaledes, at der i alle have
foregaar en bevægelse af meget salt og varmt vand i
de øvre vandlag fra ækvator og mod polerne; medens
der stadig strømmer lidt ferskere, men meget koldt vand
fra polerne og mod ækvator. En tid holder disse
polar-strømme sig i overfladen, men naar de møder det varme
nordstrømmende vand, dukker de under dette og
strømmer da langsomt gjennem verdenshavenes store dyb,
som de helt fylder, ned mod ækvator. Jordrotationen
paavirker disse s., saa de nordenfor ækvator bøier af
til-høire, søndenfor ækvator omvendt. Se Golfstrømmen.
Wildling ® m, vildt træ, skud,
dyr, menneske; vildbasse.
wildness @ vildhed,
forvildelse.
Wildnis ® f (n), vildnis,
ødemark ; kaos.
Wildpark ® m, dyrehave,
wilds @ vild-, odemark(er);
plogdrsette.
Wildschur (t) f, pels.
Wildschütz ® m, krybskytte.
Wildstand (î) m, vildtbestand,
wile @ underfundighed, list;
kneb, bedrag; besnære, bedrage.
wilful © egensindig, stivsindet;
forsætlig, overlagt.
wiliness (e) træskhed,
underfundighed.
wilk (e) bølgehornssnegl.
will Wille (t) m, vilje; @
ogs. sidste vilje; testament.
will @ ville, ønske; bestemme
(i sit testament); testamentere.
willen d): um—willen
forskyld.
willens (t): w. sein have i
sinde, agte.
Willensmeinung (t) f,
hjertens mening.
willentlich ® med vilje,
forsætlig.
willfahren ® føie, tjene,
willfährig® føielig, beredvillig,
willig ® (bered)villig, redebon,
willigen ® indvilge,
williglich ® villig, gjerne,
willing ® villig,
willingness @ (bered)villighed,
redebonhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
