Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Strömgren ... - Ordbøgerne: W - wimpeln ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1239
Strømvender—Stub
1240
Winde-Windigkeit
Strømvender er en dobbeltvirkende strømbryder s.d.),
ved hjælp af hvilken strømmens retning kan vendes eller
en strømkreds kan sættes i forbindelse med en hvilken
som helst af to eller flere andre strømkredse.
Strømø, 41.8 km.^ stor, smaaknauset og træbar ø,
paa sydsiden af Saltfjorden, sydøst for Bodø, Bodin
herred, Nordlands amt. S. har en langstrakt form med
hovedretning i øst til vest. Den er ved den dybe stride
Saltstrøm skilt fra Godøen i øst og ved Valnesfjorden
og Sundstrømmen fra fastlandet i syd. I 1910 boede
der 336 mennesker i 64 huse.
Strømø, Færøerne, er den største og betydeligste af
gruppens øer, 373.47 km.’^ længde fra s.ø. til n.v. ca.
45 km., høieste punkt, Kopp-enni, 790 m. Opdyrket
areal 8.69 km.^ (2.3 pet.); 4656 indb. (1911). — Den
største del af øen er statseiendom. De betydeligste pladser
er Thorshavn og Vestmanhavn. Paa sydspidsen ligger det
gamle bispesæde Kirkebø med sin fra den katolske tid
stammende eiendommelige og stort anlagte, men aldrig
fuldførte domkirke (Kirkjubömürur).
Stuart [stjudt], skotsk adelsæt, nedstammende fra
en eng. normannisk siegt Fitz-Alan, der af David I fik
arvelig værdighed som rigshovmester (stewart). 1315
egtede Walter S. Robert Bruces datter Marjory, og
med deres søn Robert II S. besteg huset S. Skotlands
kongetrone (1371—1714). Til en sidelinje Lennox hørte
Henry S., Lord Darnley (s. d.), hvis søn som Jakob I
grundede huset S. i England (1603—1714); Darnleys
fader jarl Lennox var regent i Skotland 1570—71; hans
sønnedatter Arabella S. egtede 1610 hertugen af
Somerset (s, d.). Arabella var paa tale som prætendent
til Englands trone, fængsledes af Jakob I, men døde
barnløs 1613. 1688 blev S.s mandslinje fordrevet fra
England og efterfulgtes af Jakob II’s døtre Maria, gift
med Vilhelm II af Oranien, og Anna, død 1714.
Jakob II’s søn Jakob Edvard (s. d.) og sønnesøn
Karl Edvard (s. d.) søgte begge forgjæves at vinde
Storbritanniens krone, men Karl Edvards broder Henry
Benedict, kardinal 1747, opgav kravet og døde 1807
som S.s sidste mand. Talrige sidelinjer af S. findes
endnu i England og Skotland.
StuSLTt [stjudtj, James (1713—88), eng. arkitekt, særlig
bekjendt for sit banebrydende arbeide til belysning af
den gamle græske bygningskunst. Sammen med sin
landsmand Nicholas Revett foretog han talrige reiser og
undersøgelser i Grækenland og Lilleasien, og resultaterne
heraf foreligger især i det berømte verk tThe antiquities
of Athen».
Stuart [stjûdt], John MacDouall (1818 — 66),
eng. opdagelsesreisende, ledsagede Sturt (s. d.) paa hans
ekspedition 1844—45, reiste 1858-59 i Syd-Australien
og foretog 1860—62 en reise tvers gjennem
Australien. Har skrevet «Explorations in Australia» (2
opl., London 1864).
Stub, Ambrosius (1705—58), d. digter. Hans
livs-skjæbne kjendes ikke i enkeltheder; den meste tid har
han ernæret sig som lærer. S.s udpræget lyriske
digtning indtager ved sin oprindelighed og naturlighed en
særstilling indenfor samtidens svulstige og kunstlede
digtning. S.s «Samlede digte> udkom først 1850 med
indledning af Fr. Barfod. [Litt,: S. Jørgensen, «A. S. og
hans siegt» i «Museum» (1893); A. D. Jørgensen i «Hist.
afhandlingen, III.]
Stub, Hans Andreas (1822—1907), n.-amer. prest,
cand. theol, fra Kra. universitet, S. var en af de seks
prester, som stiftede den Norske synode (s. d.) 1853.
Han virkede som prest ved forskjellige n.-amer.
menigheder, med enkelte afbrydelser, da han var i geistlig
virksomhed i Norge. S. var bekjendt som en ivrig
missionsven og foreningsven og en varm prædikant. En
del af hans prækener er udkommet i trj^kken.
Stub, Hans Gerhard (1849—), n.-amer. biskop og
teologisk professor, søn af ovennævnte H. A. S., elev af
det Norske Luther college i Decorah. Kaldtes 1872 til
prest for Vor Frelsers menighed i Minneapolis og
virkede her, idet han samtidig udfoldede stor
missions-virksomhed blandt norske nybyggere, til han 1878 blev
kaldt til professor i teologi ved den Norske synodes
presteskole Luther seminar i Madison, Wisconsin, senere
i St. Paul. Valgtes 1905 til viceformand for den Norske
synode (s. d.), 1910 til formand. Repræsenterede 1906
synoden og nordmændene i Minnesota ved kroningen i
Trondhjem. S. var en af dem, som først satte sig i spidsen
for en mindegave til Norge i 1914 fra nordmænd i Amerika.
Han harbl.a.udgivettExegetiske og dogmehistoriske bidrag
til Konkordieformelens læretypus om udvælgelsen» (Kra.
1882) og «Ludvig Hetzer, en historisk studie» (Kra. 1893).
S. var 1896—1900 redaktør af «Evangelisk-luthersk
kirketidende» og grundlagde 1899 «Teologisk tidsskrift». Som
en varmhjertet og vækkende taler har S. havt stor
indflydelse paa det norske kirkearbeide i Amerika. I
arbeidet for at bringe de norsk-lutherske samfund til
enighed har han taget ivrig del.
Stub, Hans Gerhard (1855—), n. ingeniør.
Udeksamineret fra Trondhjems tekniske skole 1874 og
Berlins tekniske høiskole 1877. Siden 1900
administrerende direktør ved Kværner brug, Kra. S. var redaktør
af «Teknisk tidsskrift» 1887—89 og er (1913) formand
for Norsk haandverks- og industriforenings
Kristiania-afdeling og formand i de Mek. verksteders landsforening.
Stub, Jens (1764—1819), n. prest, eidsvoldsmand.
Student fra Bergen 1782, teologisk embedseksamen 1788,
sogneprest til Alten og s. a. provst i Vest-Finmarken,
1801 prest til Veø og provst i Romsdal. Omkom paa
en reise til Sylte annekskirke ved kulseiling i Tresfjorden.
1814 medlem af rigsforsamlingen paa Eidsvold som anden
repræsentant for Romsdals amt.
Stub, Johan Daniel (Paul) (1814—92), n. katolsk
geistlig. Født i Bergen, reiste 1826 for at uddanne sig
for handelen til Genua, hvor han 1829 gik over til
katolicismen. 1833 optaget i Barnaliterordenen under
navnet Paul. Studerede teologi og sprog, presteviet
1837 og virkede indtil 1864 som prest i Italien. Besøgte
1858 Norge, hvor han virkede fra 1864 af, først i Kra.,
fra 1876 til sin død i Bergen, hvis katolske St.
Pauls-kirke han fik bygget (indviet 30 juni 1876). S. var en
frugtbar forfatter. Blandt hans skrifter paa norsk er
det vigtigste «Ledsagelse fra fordomme til religiøs
sandhed» (Bergen 1861); paa italiensk og fransk skrev han
en række andagtsbøger og apologetiske skrifter.
Stub, Kjeld Lauridsen (1607—63), n. prest og
kriger, f. i Varberg i Halland, student 1626, tog bakka-
Winde ® f, spil, (garn)vinde;
(bot.) vindel.
Windebaum (t) m,
haand-spage.
wind-egg ©, Windei ® n,
vindeg.
Windel ® f, svøb, linde, rev.
Windelband (t) n, svøbelist,
’^vindelkind ® n, revebarn.
windeln (t) svøbe, reve.
windelweich (î) mør.
windelschlagen (t) mørbanke,
winden (t) I vinde, sno (sig);
binde, vikle; vride, vriste.
winden ® II blæse, lufte;
snuse, veire.
winder @ (op)vinder;
krybe-plante; sneide; spole; trin i
vindeltrappe.
Windfahne ® f, veirhane.
Windfall ® ra, windfall ©
vindfald, nedblæst træ; (è) ogs.
nedblæst frugt; uventet arv; uventet
fordel.
Windfang ® m, vindfang;
lufthul.
wind-flower ® symre,
wind-gall © flodgalle, flusgalder
(hestesygdom).
wind-gauge © vindmaaler.
windgun © luft-, vindbøsse.
Windhauch ® m, vindpust.
Windhund ® m, vindspiller,
mynde.
wndig ® \indig, luftig;
upsa-lidelig, usikker.
Windigkeit ® f, windiness
© vindighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
