Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Støssel ... - Ordbøgerne: W - witness-box ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1257
Støssel—Støvblade
1258
«Den norske chronike», som blev udbredt i afskrifter
og efter forfatterens død trykt i Danmark under Jens
Mortenssøns navn (1594). Omkr. 1555 skrev S. «En kor-t
beretning om kjøbmændene ved Bryggen» (trykt i «Norsk
magasin», I (1858), med skarpe angreb paa hanseaterne.
S. virkede ogsaa for gjenoptagelse af grønlandsfærderne.
Støssel, Anatol Michailovitsj (1848—), rus.
officer. Udmerkede sig i krigen 1877—78, 1903
kommandant i Port Arthur (s. d.), hvis forsvar han ledede
fra dens indeslutning af japanerne i mai 1904 indtil
kapitulationen 2 jan. 1905. Efter den lidet energiske
kamp ved Kintsjau gjorde S. indtrængende forestillinger
til Kuropatkin om snarlig undsætning, idet han samtidig
gav urigtige rapporter om fæstningens forhold m. v.
Dette bevirkede, at Kuropatkin foreslog S. fjernet, hvilket
ogsaa billigedes af keiseren. Men S. efterkom ikke et
paalæg om at afgive kommandoen til den egentlige
fæstningskommandant, general Smirnov, og beholdt selv
ledelsen. Væsentlig gjennem ingeniørgeneral
Kontra-denkos fortjenester ydedes ogsaa længe et ud merket
forsvar, men S. fik æren derfor, dekoreredes af den tyske
keiser med ordenen «Pour la mérite» og modtoges ved
hjemkomsten til Rusland med store æresbevisninger.
Efterpaa kom det for dagen, at fæstningens kræfter
ingenlunde havde været udtømt. S. sattes under tiltale
og dømtes i feb. 1908 til døden, men indstilledes
samtidig til benaadning til 10 aars fæstningsarrest paa grund
af hans personlige tapperhed. Allerede 1909 blev S.
helt bènaadet.
Støtt, en gruppe lave smaaøer og skjær vest for den
fremspringende halvø Kunna, der danner grænsen
mellem Salten og Nordre Helgeland i Nordland. Betydeligt
handelsted med dampskibsanløb, post og telegraf.
Eg-og dunvær. Paa et skjær straks nord for øgruppen S.
fyr af anden orden. Lyser med fast hvidt og rødt lys
samt med blinklys hvert andet minut. Blinklyset har
en lysstyrke paa 3 250 normallys og en lysvidde paa 12
kvartmil. Det faste og røde lys har lysvidder paa
henholdsvis 12 og 9 kvartmil og lysstyrker paa 590 og 148
normallys. Hvidt træhus, bygget 1867.
Støttepunkt kaldes saadanne afsnit af en
forsvars-stilling, som er af særlig betydning for forsvaret. Vil
punktets besiddelse være af afgjørende betj^dning, kaldes
det ofte stillingens «nøkkel». Som saadanne s. vil ofte
egne sig høider med gode skudfelter i front og flanker,
mindre skogpartier o. 1. Da s. kan ventes udsat for
voldsom artilleribeskydning, anordnes her sterke
befæst-ningsarbeider med overdækkede rum for besætning,
reserver, ammunition m. v.
Støttevæv, mekanisk væv, styrkevæv, er de
cellevæv, som har til opgave at gjøre plantedelene
modstandsdygtige mod kræfter udenfra. For stænglers og
blades vedkommende gjælder det især at kunne taale
de bøininger, som vinden bevirker, uden at brækkes,
roden maa være fast mod drag, ligeledes de stængler
og blade, som flyder i sterkt rindende vand. S. er
sammensat af tykvæggede celler, ofte døde og med
for-vedede vægge. De er fire slags: bast-, ved-,
kollen-kym- og stenceller (s. d. art.).
Støv findes overalt i atmosfæren, især i de lavere
dele af denne, men naar ogsaa op til en høide af 30 km.
witness-box—wizened
Støvpartiklerne er de kjerner, om hvilke atmosfærens
vanddampe fortættes til vand ved afkjøling, og deres
tilstedeværelse er nødvendig til dannelsen af taage, skyer
og nedbør. Deres mængde er størst der, hvor
bebyggelsen er sterkest, og maales ved at tælle, hvor mange
vanddraaber der ved afkjøling kan fortættes i en
kubikcentimeter. S. i de høiere luftlag forklarer purpurlyset
(s. d.), dæmringen (60 km.) og delvis himmelens blaa
farve, der er en følge af solstraalernes interferens ved
deres gang imellem de fine støvpartikler.
Støv kan hos mennesket fremkalde sygdom i lungen
ved at aandes ind («støvinhalationssygdom») Oftest
fremkaldes tæring, særlig af metallisk eller mineralsk s.
(typografer, glasslibere, stenpukkere o. a.). Dette
forklares saa, at s. fremkalder katarrher eller smaa læsioner
af luftveienes slimhinder, hvorved en smitte med
tuberkelbaciller slaar sterkere an.
Støv (hot.), d. s. s. støvkorn (s. d.).
Støvblade kaldes de af blomstens blade, som
frembringer støvkorn (s.d.). S. forekommer kun hos
blomsterplanterne. Hos de laveststaaende af disse, cykadeerne,
er s. flade og bærer paa sin rygside et større antal frie
støvsække; hos de øvrige blomsterplanter er antallet af
A. Ti
knipper
B. Støvdrager. — C. Tver
tre forskjellige alderstrin : 1. \
fire støvsække; 2. støvsækkei
men til to ; 3. aabiiet støvdrag(
D. Bladformet støvblad af ci/i
af strøvdrager paa
igste stadium med ^
e er smeltet
sam-s. aabningsliDje.
-IS med støvsække.
støvsække fikseret; naaletrærne har ogsaa flade s. med
aabent siddende støvsække (oftest to). Hos de
dæk-frøede antager s. en bestemt form og lukker sig om
støvsækkene, de kaldes her støvbærere el.
støvdragere. Disse bestaar af en stilkformet del,
støv-traaden, og en hovedformet øvre del, støvknappen,
i hvilken de fire støvsække har sin plads. Disse smelter
sammen kort før støvkornenes modning, saa der kun
bliver to rum i støvdrageren, der oftest aabner sig med
to længdespalter, hvorved støvkornene kommer ud.
Støvdragerne er oftest indbyrdes frie, men i enkelte blomster
er støvtraadene sammenvokset, enten alle, som hos
katostfamilien, eller nogle, som hos de erteblomstrede.
I andre tilfælde kan de danne knipper. Efter disse
forhold og andre ligesaa lovbundne som s.s antal og
witness-box (ê) vidneloge.
witnesser (e) bevidner; vidne,
wittern ® tordne; være (godt,
daarligt) veir; lugte, veire, spore,
sich w. sole sig.
Witterung (î) f, veir(lig); tælt;
lugt; lokkemad.
Witterungskunde, -lehre (t)
f, meteorologi.
Wit(t)frau, Wit(t)ib ® f, enke.
witticism @ vits.
wittiness (e) vittighed, vid.
wittol (e) tam hanrei.
Wittum (t) n, (forældet)
enkepension - Wittwenschatz m,
-gehalt, -geld n.
Wit(t)we ® f, enke.
Wit(t)wenjahr ® n, enkeaar,
naadsensaar.
Wit(t)wer ® m, enkemand,
witty vittig,
witwal (e) stor flagspette.
Witz ® m, vittighed; vid,
kløgt.
Witzbold ® m, vittigt hoved
= Witzkopf m.
Witzelei ® f, brander, vits.
witzeln ® sige slette vitser,
witzig ® vittig, aandrig.
witzigen ® gjøre klog, forsigtig.
Witzling ® m, vitsmager.
Witzwort ® n, vittigt ord, vits.
wive (ej tage sig en kone ; egte.
wizard (e) troldmand,
heksemester; taskenspiller.
wizardry @ hekseri, troldom;
taskenspillerkunster.
wizened @ fortørket,
indskrumpet, skrukket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
