Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sukker ... - Ordbøgerne: W - wood-ward ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
wool-stock—work-day
1271
Sukkerbete—Sukkersyre
1272
nede tyndsaft oparbeides som sedvanlig. Man kan ved
strontiummetoden vinde næsten hele melassens s.-mængde.
— B. Rør-s. vindes af s.-røret (s. d.). Af dets saft har
man fremstillet s. ved inddampning fra ca. 300 e. Kr.
S.-røret indeholder ca. 90 pet. saft med et indhold af
ca. 20 pet. s. De modne rør skjæres af nede ved jorden
og deles i mindre stykker, der ved presning mellem
glatte eller riflede valser afgiver omtrent to tredjedele af
saftmængden. Den afpressede masse, bagasse, bruges til
brændsel. Saften inddampes i aabne kjedler, der
tilsættes lidt kalk, der med urenhederne danner et lag
skum, som fjernes, hvorefter den klare saft inddampes
og behandles siden som tyndsaften ved bete-s. Melassen
smager aromatisk og anvendes til spisesirup og giver
ved gjæring og destillation egte rom og arak. Raa s.
anvendes enten umiddelbart eller efter «dækning» som
<St. Croix», «Demerara» o. s. v. — Af s.-hirse, s.-palmer
og s.-løn vindes mindre mængder s., der i det væsentlige
bruges paa stedet. — Det reneste tekniske s. indeholder
kun 0.2 pet. urenheder, for det væsentligste vand.
Rørsukkermængden bestemmes ved polarisationsinstrumentet,
medens tilstedeværende invert s. paavises og bestemmes
ved Fehlings vædske. De uorganiske stoffe bestemmes
i asken, vandet ved tørring til konstant vegt ved 100°.
— Ang, beskatning og indførsel af s., se Sukkers kat.
Sukkerbete, se Bete.
Sukkerkassetræ, d. s. s. cigarkassetræ, se C ed r el a
0 d o r a t a.
Sukkerkulør, se Kulør.
Sukkerløn (acer saccharinum), en stor lønart i
Nordamerika, hvoraf udvindes sukker. I mars bores der huller
1 trærnes stammer, den udflydende saft, som indeholder
2—4 pet. sukker, indkoges. Af et kraftigt træ faaes alm.
3 kg. sukker. Den aarlige produktion er i Canada ca.
10 mill, kg., i de Forenede stater omtrent det dobbelte.
Sukkerpalme (arenga saccharifera), en 15 m. høi
palme, som hører hjemme paa Sundaøerne. S. er et
meget nyttigt træ, særlig paa grund af den
sukkerholdige saft, som findes i de store hankolber. Et enkelt
træ kan i løbet af et par maaneder give 2—4 liter
daglig. Saften inddampes til «arengasukker», som er
brunligt og kommer i handelen indpakket i palmeblade.
Af den gjærede saft faaes palmevin og arak. Af s.s
marv vindes sago. Ogsaa kokospalmen, palmyrapalmen
og andre arter giver palmesukker.
Sukkerplanter, en fællesbenævnelse for alle saadanne
planter, som indeholder saa meget sukker, at dette med
økonomisk fordel kan udvindes af dem. S. er:
sukkerrør, sukkerbete, sukkerløn og nogle palmer.
Sukkerroer, se Bete. De siden 1896 af
Land-brugshøiskolen og paa spredte felter i landet
udførte dyrkningsforsøg med sukkerbeter har givet det
resultat, at avlen gjennemsnitlig i det hele har været
25.5 deciton pr. maal med et sukkerindhold af vel
14 pet. Gjennemsnittet for de gunstigste strøg (Jæderen
o.a.) har været 29 deciton og vel 15 pet. 1 de sidste to
aar har der privat været udført endel forsøg paa Jæderen
i større maalestok med tildels noget gunstigere resultater.
Sukkerrør (saccharum officinarum), en 2—4 m. høi
græsart med vandrette, grenede rodstokke, hvorfra de
overjordiske skud skyder frem. Disse er leddede, indtil
5 cm. tykke og fyldt af en saftig marv, hvori sukkeret
findes; i spidsen af straaet udvikles de:i meterlange, af
lange haar silkeglinsende blomsterstand. S. er den
vigtigste af alle sukkerplanter og var indtil begyndelsen
af forrige aarh. den eneste plante, som benyttedes til
sukkeravl i stor maalestok. S. kræver gunstige
betingelser for at trives, saaledes høi temperatur, luftfugtighed
og fugtig jord, men under modningen tørt veir. Det
dyrkes derfor væsentlig i troperne og tildels i
subtropiske egne indtil 35 ° nord og syd for ækvator, i den
nye saavel som i den gamle verden.
Sukkersirup, se Sirup og Sukker.
Sukkerskat kjendtes kun som told paa indført sukker
af sukkerrøret, indtil sukkermangelen efter Napoleons
«fastlandssperring» 1806 gav anledning til opkomsten af
roedyrkning og den derpaa byggede sukkerindustri, som
særlig tog et betydeligt opsving i 1830- og 1840-aarene.
Mange lande gik da af finansielle grunde til indførelse
af s. paa det i hjemlandet producerede sukker. For ikke
at ødelægge roedyrkningen og sukkerfabrikationen kom
man etterhvert ind paa et system med udførselsgodtg jørelse,
draw^back, et system, som endte med at repræsentere
en skjult udførselspræmie (f. eks. i Tyskland) eller til at
blive en aabenlys saadan (f. eks. i Østerrige, Frankrige).
Disse udførselspræmier blev efterhaanden en tung byrde
for de stater, som havde indført dem, de bidrog til
overproduktion af varen og til udvikling af dumping, d. e.
lave priser i udlandet for det af staten præmierede
udførselssukker og høie priser paa det indenlandske
marked. Ulemperne ved denne ordning ledede til en
international «sukkerkonference» i Bî ussel 1902, hvor
en række stater kom overens bl. a. om at ophæve
ud-førselspræmien, at begrænse indførselstolden, at stille
roesukker og rørsukker ligt. — I Norge er
sukkertolden en ren fiskaltold. Norges indførsel af sukker
af alle slags er i stigende; den var i 1908 39.5 mill, kg.,
1909 44.8 mill., 1911 48.2 mill. kg. til en værdi af
henholdsvis 9.5 11.3 og 15.2 mill. kr. Den herfor betalte
told var i de samme aar og sammenlignet med den hele
indførselstold tilføiet i parentes, alle opgaver i mill. kr. :
10.97 f41.51), 7.86 (42.82) og 8.23 (49.74).
Gjennem-snitl’g har sukkeret i aarene 1908—11 bidraget med
henved en femtedel af toldindtægterne. Toldsatserne var
fra 1883 41 øre, 1889 40 øre, 1891 30 øre, 1892 20 øre,
1905 30 øre og fra 1 jan. 1909 20 øre pr. kg.
Sukkersyge (diabetes mellitus) er en kronisk
forløbende sygdom, hvis hovedsymptom er udskillelse af
sukker i urinen. Hvor sygdommen har sit sæde og hvad
der er dens aarsag, er ikke altid let at afgjøre, men i
hvert fald er det ofte lidelser i bugspytkjertelen, som
betinger den. S. forekommer i alle aldre, dog forholdsvis
sjelden hos børn og oldinge. Mænd angribes hyppigere
end kvinder. Den kan være arvelig. Den sukkerholdige
urin er lys, klar og har en høi specifik vegt. Der
afsondres ofte store mængder, indtil 8—9 liter i døgnet.
Indholdet af sukker (druesukker) er ikke sjelden 5 — 10
pet, saa at der i døgnet kan udskilles 500 gram sukker
og derover. Et fremtrædende symptom paa s. er sterk
torst. Patienterne klager over tørhed i mund og svelg,
ofte ogsaa over sult. De føler sig trætte og matte. Huden
er tør og bliver let sædet for betændelser (bylder), der
wool-stock (e) træhammer, til
uldvallining
woos @ sjøgræs, tang.
woran ® hvorpaa, -ved, -i,
-af, til.
worauf (t) hvorpaa, -efter,
woraus (î) hvoraf, -fra.
word @ ord; glose; udtrykke,
affatte; sætte i stil; møde med
snak (istedetfor med handling).
word-catcher (ê) ordkløver,
vringler.
wordiness (e) crdrigdom,
vidtløftighed.
wording (e) udtryk, stil, form;
ordlyd.
word-perfect @ kunne udenad,
word-play (e) ordspii.
wordy © ordrig, vidtløftig; i,
med ord.
Worfel ® f, skuffe(l).
worfe(l)n ® kaste, skufle,
worin ® hvori,
work (ej arbeide; virke (paa);
slaa ^ig (træverk) ; bearbeide, lage ;
tildanne, -hugge; bruge,
eksploitere; afbygge (t)ergverk); bryde;
drive; tilvirke, forædle; udsy,
stikke, brodere; (sb) arbeide; verk;
ubearbeidet erts.
workdays @ arbeids- ; slidsom,
prosaisk.
work-bag (e) sypose.
work-basket @ sykuiv.
work-bench (e) verkstedbord;
høvel , filebænk.
work-box @ arbeidskasse ;
syskrin.
work-day @ arbeids-, hverdag;
hverdags-, prosaisk, triviel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
