Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sukkersyre ... - Ordbøgerne: W - worker ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
worry—Wortwechsel
1275
Sulfitter—Sully
1276
Sulfitter, svovlsyrlige salte, se Svovlsyrling.
Sulfonäl, (GH3)2G(S02 .C2H.O25 er et sovemiddel, der
faaes ved at behandle en blanding af aceton og
mer-kaptan med klorvandstof og oksydere det erholdte
produkt med kaliumpermanganat. Det danner et hvidt
pulver, uden lugt og smag, der smelter ved 125° og er
tungt opløseligt i vand, men let opløseligt i alkohol.
Sulfonering, se Sulfosyrer.
Sulfosyrer kaldes en gruppe organiske forbindelser,
der indeholder syregruppen SO.^H. Særlig vigtige er de
aromatiske s., der let erholdes, naar aromatiske
kul-vandstoffe, som benzol, naftalin, antracen o. fl., eller
deres derivater, behandles med koncentreret eller r3^gende
svovlsyre. Ved denne proces, der kaldes sulfonering
eller sulfure r in g, udtræder vand, medens sulfogruppen
SO3H træder ind: CgH^, + H^SO^^CgH, .SO3H + H^O.
S. er sterke syrer, hvis alkalisalte er opløselige i vand.
De overføres til fenoler ved at smeltes med etsnatron,
en proces, der anvendes i industrien bl. a. til at
fremstille karbolsyre. Mange vigtige farvestoffe er s., fordi
dens natriumsalte er opløselige i vand, hvad der letter
deres anvendelse. De fremstilles enten ved at sulfurere
færdige farvestoffe eller ved at gaa ud fra s, som
raa-stoffe ved farvestoffenes dannelse.
Sulfur (lat.), svovl.
Sulfurering, se Sulfosyrer.
Sulïna, Rumænien. 1. Donaus midtre mundingsarm,
en gren af St. Georgsarmen og den rende (reguleret),
skibsfarten paa Donau benytter. Ikke iberegnet
postdampskibe udgjorde skibsfarten paa S. 1910 for
ud-gîaende 1211 skibe paa 2^/4 mill. tons. — 2. By ved
mundingen af S. i Sortehavet; 6000 indb. Frihavn.
Skibsverft. Fiskeri. Norsk vicekonsulat.
Suliôter, befolkningen i egnen om Sul i i Epirus.
S., der var kristne albanesere og grækere, bosatte sig
om Suli i 17 aarh. i fire befæstede landsbyer, hvorfra
de gjorde røvertog mod tyrkerne. 1792 led Ali pasha
af Janina et stort nederlag mod dem, men 1803 beseirede
han dem. 1820 gik de dog med Ali pasha mod tyrkerne,
men 1822 blev de overvundet og førtes paa engelske skibe
til Kefalenia.
Sulitelma er fællesbenævnelsen paa det store
sneklædte fjeldkompleks paa grænsen mod Sverige, øst for
Skjerstadfjordens bund, Fauske herred, Nordlands amt.
S.-bræerne har et flademaal paa ca. 68 km.^ deraf ca.
40 km." i Norge og ca. 28 km.^ i Sverig^e. Op af
snemassen rager flere høie fjeldtoppe (Blaamanden,
Stortoppen, Olmajalos m. fl.). Den høieste top er 1914 m.
I det trange dalføre syd for dette fjeldkompleks, nord
for det smale Langvand, ligger S. kobberverk (s.d.).
Sulitelma kobberverk er for tiden det betydeligste
bergverk i Norge. Kobberforekomsterne ligger paa begge
sider af Langvandet (141 m. o. h.) og er flade linser af
kobberkisførende svovlkis eller kobberkis med magnetkis,
som i det hele følger lagene af den her optrædende skifer.
— Malmen føres fra gruberne ned paa taugbaner, og en
del bliver behandlet i store tidsmæssige
opberednings-anstalter, som ligger ved Sandnes i nærheden af
Langvandets østende. Størstedelen eksporteres uden at smeltes.
Den føres til Finneidet, hvor verket har sin havneplads.
Den kobberrigeste malm behandles i en smeltehytte, som
ligger ved Fagerli, nær Balmielvens udløb i Langvandet.
Malmen behandles her ved en egen proces, som er en
modifikation af den saakaldte pyritsmeltning.
Smeltningen foregaar i eiendommelige bessemerkonvertere og
kræver ingen større kultilsætning, idet den varme, som
udvikles ved svovlets og jernets forbrænding, benyttes
som brændmateriale. — Paa nordsiden af Langvand
ligger Furulund, hvor der er vokset op en hel liden
by med verkets kontorer, boliger for funktionærer o. a.
bygninger. — Malmforekomsterne ved Sulitelma har været
kjendt siden 1870-aarene. Efterat en mindre prøvedrift
var blevet indstillet, erhvervede konsul N. Persson i
Hälsingborg i 1880-aarene forekomsterne, og en tid efter
blev der optaget regelmæssig drift. Det aktieselskab,
som nu eier verket, blev dannet 1891. Det bestaar
fornemmelig af svensk-tysk kapital og har sit hovedsæde i
Hälsingborg. S. k. har enkelte aar givet et meget pent
udbytte, men der opgives, at udbyttet i det hele taget
ikke har været synderlig stort i forhold til de nedlagte
penge. Til 1912 er der ialt produceret ca. 1.5 mill, tons
malm og kis med et kobberindhold af omkr. 60 000 tons.
I hytten er der tilsammen fremstillet ca. 15 000 tons
kobber. Beholdningerne af malm i gruberne er, tiltrods
for den store produktion, endnu meget betydelige og
beregnes at udgjøre over 3 mill. tons. — Til driften af
verkets mange anlæg benyttes den forhaandenværende
betydelige vandkraft, som delvis omsættes til elektrisk
energi. Arbeiderbelægget udgjør (1913) ca. 1600 mand.
Sulky [sv’lki], enspændt kjøretøi, som bruges ved
kapkjørsel i trav. Det bestaar kun af arme, aksel, et
lidet sæde og to hjul; som regel bruges cykkelhjul.
Sulla, Lucius Cornelius (138^78 f. Kr.), rom.
diktator, af adelig siegt, udmerkede sig som kvæstor
under Marius i krigen mod Jugurtha, senere mod
kimbrer og teutoner, ’var 93 prætor og derefter
statholder i Kilikien. 88 konsul og fik krigen mod
Mithra-dates som hverv, men da folkepartiet vilde overdrage
Marius den, maatte han først erobre Rom og sikre sin
stilling. Efter at have beseiret Mithradates vendte han
83 tilbage til Rom, kuede bl. a. ved store proskriptioner
folkepartiet og lod sig 82 udnævne til diktator af
senatet. Han gjennemførte derefter en række reformer,
sigtende til at styrke senatet og svække folket, men de
hvilede ikke paa nogen vidtskuende politik og blev af
kort varighed. S. trak sig 79 tilbage fra diktaturen.
SullivanSir Arthur Seymour (1842—^
1900), eng. komponist, mest kjendt ved sine operetter,
fornemmelig «Mikadoen». Han har dog ogsaa
komponeret mange andre værdifulde ting, musik til flere af
Shakespeares skuespil, baletter, ouverturer, oratorier,
kantater, kammermusik, sange m. v.
Sully [syW], Maximilien de Béthune, baron af
Ro s ny, hertug af (1560—1641), fr. statsmand,
protestantisk opdraget, kom 11 aar gl, til Navarra-hoffet og
fulgte den senere Henrik IV til Paris til hans bryllup,
hvor han nær var blevet myrdet Bartholomæusnatten
(1572); var med at raade Henrik til at gaa over til
katolicismen. Henrik IV gav ham ledelsen af finanserne,
som han styrede dygtig og strengt, saa de hvert aar
gav overskud. Overskuddet ophobedes i Bastillen, hvor
der 1610 laa 42 mill. fres. S. arbeidede med særlig iver
worry @ plage; ærgre, trætte;
jage, forfølge; være urolig; være
udaset; (sb) (siæls)uro, pine;
pla-ge(rier); kav.
worse @ værre,
worsen @ gjøre (blive) værre;
forværres.
worship Ce) tilbede(lse),
(guds)-dyrke(l,e).
worst @ værst, daarligst.
worst (e) faa overtaget over,
slaa af marken.
worsted © helulden, uld- ;
uldgarn.
Wort (D n, ord.
wort © urt (i sammensætn.) ;
kaalplante; vørter.
wortbrüchig ® som bryter
sit ord.
Wortfassung (t) f, affattelse,
redaktion.
wortgetreu ® ordret.
worth @ værd(i); værd.
Wortheld ® m, frasehelt.
wortkarg ® faamælt, ordknap.
Wortkram ® m, ordskvalder.
Wortlaut ® m, ordlyd,
worthless @ værdiløs,
ubrugelig; daarlig.
worthy © (agt)værdig;
værdig (til).
Wortschwall ® m, ordQom.
Wortsinn ® m, bogstavelig
betydning.
Wortversetzung®f,inversion.
Wortverstand ® ra,
bogstavelig forstand.
Wortwechsel ® m, ordskifte ;
-strid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
