Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sully Prudhomme ... - Ordbøgerne: W - Wörterbuch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1277
Sully Prudhomme—Sump
1278
paa landbrugets fremgang. Efter 1610 fik han aldrig
mere afgjørende indflydelse. Memoirer.
Sully Prviéhomme [sylli’prydåm’], René François
Armand Prudhomme, kaldt S. P. (1839—1907), fr.
digter; studerede matematiske og naturvidenskabelige
fag, siden jus og filosofi. Hans digtning knytter sig til
den parnassiske skole. 1865 udkom «Stances et poèmes».
Grundtonen hos ham er tristhed og melankoli, som
efter-haanden gaar over til sort pessimisme, men spredes og
mildnes i hans senere periode. 1866 kom «Les epreuves»,
1869 «Les solitudes», 1875 «Les vaines tendresses». Fra
1878 er det kosmogonisk filosofiske digt «La Justice>, og
fra 1888 et andet stort anlagt, «Le Bonheur», en
videre-udførelse af Faustsagnet. I 1901 fik han Nobelprisen.
Sulmona, se S ol mona.
Sult, se Hunger.
Sultan (arab , magt, regjering, hersker), betegnelse for
de tyrkiske stammehøvdinger, som tog magten under
Abbasiderne. Ved det osmanniske riges opstaaen fik dets
overhoved titelen s., men kun i fremmedes omtale (se
Padishah). Ved det tyrkiske hof er s. titel for de
keiserlige prinsesser; suverænens moder kaldes Val ide s.,
fru moder.
Suluer, Sululand, se Zuluer, Zululand.
Suluøerne (Joloøerne), øgruppe i Ostindien, mellem
nordøstspidsen af Borneo og vestspidsen af Mindanao
(Filippinerne), omtr. 2600 km.^ med 32 000 indb., mest
muhammedanske malaier. De største øer er Basilan
og Sulu. Øerne blev i 1876 undertvunget af spanierne,
men tilhører nu de Forenede stater. Havet mellem
Borneo og Filippinerne heder Sulu sjøen.
Sulzbach, Tyskland. 1. S. in der Oberpfalz, by
i Bayern, ved et lidet tilløb til Vils, n.v. for Amberg;
6000 indb. Kemiske fabriker, bryggeri og humleavl. I
nærheden valfartsstedet St. Anna. S. var engang eget
fyrstendømme. — 2. Landsby i den sydligste del af
Rhinlandet, ved jernbanen mellem Saarbrücken og
Neun-kirchen; 22 500 indb. Kemisk o. a. industri.
Sulø (Sula), 58 50 km.^ stor bjergrig ø straks syd for
Aalesund. S. hører med en del til Ulstein og med en
del til Borgund herred. I øst er den skilt fra fastlandet
ved det trange Vegsund; i vest fra Hareidlandet ved
den brede, aabne S ule fjord, som danner indløbet til
Storfjorden (Søndmørsfjordene). Sydkysten er steil og
spredt bebygget. Nordkysten forholdsvis lav, sterkt
ind-skaaret og tæt bebygget. Tverfjeld 800 m. Paa S. boede
i 1910 2012 mennesker i 285 huse.
Sumak, se Anacardiaceæ.
Sumatra, ø i det Indiske hav, en af de store
Sunda-øer (den største efter Borneo), skilles fra Malakka ved
Malakkastrædet og fra Java ved Sundastrædet. Den
strækker sig omtr. ° paa begge sider af ækvator og
har en længde af omtr. 1700 km., en bredde af optil
400 km., og et fladeindhold af omtr. 433 800 km.^
Indenfor vestkysten gaar der en høi, vulkansk fjeldkjede
med topper optil 3800 m. høie (Korintji 3805 m.); mod
nord fortsætter kjeden over Nikobar- og Andamanøerne
ind i Birma, mod øst ind i Java. Den østlige del af
øen er et sumpig lavland, gjennemskaarét af mange
vandrige elve. Klimaet er hedt og i det myrede lavland
usundt, regnmængden i regelen meget stor (optil 4800 mm.).
Wörterbuch - wrappage
Baade flora og fauna er udviklet i tropisk fylde og er
forøvrigt nær besiegtet med Bagindiens (orangutang,
tigere, elefanter, slanger, krokodiller etc.). Folketallet
anslaaes til omtr. 4 mill.; der er omtr. 5000 europæere,
2500 arabere, 93 000 kinesere og 7000 andre udlændinger.
Den indfødte befolkning bestaar af malaiere, som er
opdelt i flere stammer, der delvis er helt vilde; de
fleste er muhammedanere og lever af jordbrug og dyrker
de vanlige tropiske vekster; de vigtigste udførselsvarer
er pepper, bambus, kautschuk, kopra, kaffe og tobak.
Øen har betydelige mineralske rigdomme, deriblandt
kul og petroleum. — S. tilhører Holland og deles
administrativt i seks distrikter. De største byer er Padang
og Benkulen paa vestkysten, Palembang og Medan paa
østkysten. Hollænderne kom til S. i slutten af 16 aarh.,
men først i midten af 17 aarh. begyndte de at skaffe sig
politisk indflydelse.
Sumba, en af de smaa Sundaøer, ligger S3^d for
rækken af disse og skilles fra Flores ved S.-strædet,
omtr. 11 000 km.^ med kanske 200 000 indb. (malaier).
Produkter er bomuld, heste, spiselige svalereder,
skildpaddeskal etc.
Sumbäva, en af de smaa Sundaøer, mellem Lombok
i vest og Flores i øst, omtr. 11 150 km.^ (inkl.
tilhørende smaaøer omtr. 13 600 km.^) med kanske 75 000
indb., mest malaier. Øen falder i flere riger,
hollandske lydstater. Ved et udbrud af vulkanen Tambora
i 1815 omkom 40 000 mennesker. Der dyrkes bomuld,
tobak, ris etc.
Sumerisk kalder man det sprog, der har været talt
af den før-semitiske (mongolske?) befolkning i
Mesopotamien, og som er kommet til skriftligt udtryk paa
lertavler o. 1., der i vore dage er gravet frem i Babylonien
og Assyrien. Den tidligere benævnelse, akkadisk,
anvender man nu specielt om en yngre dialekt af
«sumerisk», nemlig den, der blev talt i landet Akkad
(d. e. Nord-Babylonien). I modsætning hertil betegner s.
i speciel betydning sproget (dialekten) i landet Sumer
(d. e. Syd-Babylonienl
Summa apella^bilis (lat.), den værdi, hvorom en
retssag skal dreie sig for at kunne appelleres.
Summarisk, kortfattet, fyndig, med forbigaaelse af
unødvendige detaljer.
Summa summarum (lat., summernes sum), alt i alt.
Summepiskopätsteorl, .^e Summus episcopus.
Summere (lat.), tælle sammen.
Summum bonum (lat.), det høieste gode.
Summum jus, summa injuria (lat.), rom. ordsprog:
«den høieste ret (d. e. retten sat paa spidsen) er den
høieste uret».
Summus epi^scopus, øverste biskop, kaldes ifølge
det evangeliske episkopalsystem landsherren i sin
egen-skab af indehaver af kirkestyrelsen, som i den
romerskkatolske tid tilkom biskoperne.
Sump kaldes et omraade, hvor grundvandet naar op
til eller lidt over jordoverfladen, uden at omraadet dog
kan betegnes som en indsjø. Saadanne omraader findes
langs langsomt flydende elve, særlig hvor elveleiet ligger
høiere end det omliggende land (Oder, Theiss), langs
kysten (Maremmerne i Italien, Swamp-s. i Nordamerika),
paa skogsletter uden tilstrækkeligt afløb (Robitno-s. i
Wörterbuch ® n, ordbog,
leksikon.
wörtlich @ ordret, bogstavelig,
worüber (t) hvorover; hvorom,
worum ® hvorom,
worunter ® hvorunder,
hvoriblandt.
woselbst ® hvor.
would-be (e) som ønsker (ud-
giver sig for) at være, blive;
mislykket.
wound @ saar(e); krænke,
woundwort (g (bot ) svinerod.
woundy @ svær, vældig; svært,
woven @ vævet w. paper
velinpapir.
wovon (î) hvoraf, -fra, -om;
om, af noget.
wowider (t) hvorimod.
wozu (t) hvortil; i hvilken
hensigt; hvorfor.
wozwischen ® hvorimellem.
Wrack ® n, (skibs)vrag;
vraggods.
wrack @ blæretang.
wrack-grass @ aalegræs.
Wrackgut ® n, vraggods
strandingsgods.
wrain-staff @ ringbom.
wraith @ gjenfærd; syn;
vardøger.
wrangle @ kjangle, kjevl(es).
wrangler @ trættekjær person ;
disputator.
wrangling @ kjekl, kjevl,
wrap (e) (ind)hylle, -tulle, pakke
(sig) ind; kastesjal, -tørklæde.
wrappage (ej indbylling,
-tulling; omslag; pakdug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
