Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sundt ... - Ordbøgerne: W - Wundarzt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
wünschenswert(h)—wurmen
1287
Sunnelven—Supposition
1288
til Hjørundfjord og mod s.v. gjennem Hornindalen til
Nordfjord. Fra Geiranger hovedvei gjennem Skjaak og
Lom til Gudbrandsdalen. Livlig dampskibstrafik.
Sunnelven falder ud i bunden af den ca. 25 km. lange
Sunnelvsfjord, den sydligste arm af Storfjorden. S.
har et nedslagsdistrikt paa 58 km.^
Sunnitter, se Islam (bd. IV, sp. 589).
Sunniva, norsk helgeninde, ifølge legenden en kristen
irsk kongedatter, som for at undgaa en grusom beilers
efterstræbelser indskibede sig med et stort følge paa tre
skibe; disse drev uden aarer og seil mod Norges kyst,
S. landede paa Selje, andre af følget paa Kinn, og søgte
tilflugt i huler, S.-helleren. De hedenske nordmænd
under Haakon jarl vilde fordrive de fremmede, men
disse forskaanedes for hedningernes vold ved, at
klippeblokke faldt ned foran hulerne og begrov S. og hendes
følge. Da en hemmelighedsfuld lyssøile viste sig over
Selje, lod Olav Trygvessøn martyrernes ben optage. S.s
legeme blev da fundet helt og ubeskadiget, det
skrinlag ies, og S. blev lokalhelgen for Vestlandet; en kirke,
senere et kloster, opførtes paa Selje (se Selje kloster),
og et bispesæde oprettedes 1070, men flyttedes 1170 til
Bergen, hvor S.-skrinet sattes paa domkirkens høialter.
S.s festdag var 8 juli, seljumannamesse.
Sun-wen, se Sun-jat-sen.
Suomi, se Finland.
Supan, Alexander Georg (1847—), t. geograf.
1880 professor i Gzernowitz, 1884—1908 redaktør af
«Petermanns Mitteilungen», 1908 professor i Breslau.
Af S.s righoldige forfatterskab, hvortil ikke mindst hans
24-aarige redaktionsvirksomhed har leveret værdifulde
bidrag, kan nævnes «Grundzüge der physischen Erdkunde»
(5 opl. 1911), «Die territoriale Entwicklung der
europäischen Kolonien» (1906), «Die Bevölkerung der Erde>
(fra 9 aarg., 1893, alene).
Super (lat.), over.
Supe’rb (lat.), udmerket, herlig, stolt.
Supercargo, se Cargo.
Superfosfat er et meget benyttet og virksomt
gjød-ningsstof, der hovedsagelig bestaar af kalcium-monofosfat
og kalciumsulfat. Det faaes ved at røre naturligt
kalcium-trifosfat, f. eks. fosforit, koproliter, apatit o. 1.
raafosfater, i pulveriseret tilstand sammen med en
bestemt mængde svovlsyre, svarende til ligningen: Ca,,
(PO^)^ + 2H2SO4 GaH4(P0j2 + SGaSO^. Efterat den
erholdte blanding er hærdnet, pulveriseres den og tørres.
S. danner et fint, tørt, i regelen graat pulver. Det
indeholder henimod 20 pct. fosforsyre, der er opløselig i
vand og derfor let at optage af planterne^ i modsætning
til de ovennævnte raafosfater. D ob belt fos fat faaes
ved at behandle raafosfater med fosforsyre istedetfor
svovlsyre og bestaar hovedsagelig af kalcium-monofosfat.
Handelsproduktet indeholder 40—45 pct. fosforsyre.
Norge forbruger forholdsvis lidet s., nemlig i 1910 kun
ca. 7000 tons, hvoraf 3130 tons var indført.
Superintende’nt kaldes i den evangeliske kirke i
Tyskland den kirkelige tilsynsmand, der visiterer
menighederne i et større (general-s.) eller mindre distrikt.
S. er ofte selv sogneprest. I Norge og Danmark fik
reformationstidens tilsynsmænd titelen s., men denne
titel fortrængte aldrig titelen biskop.
Superior City [supfrid si’ti], by i de Forenede stater,
Wisconsin, ved vestenden af Øvresjøen (Lake Superior)
og paa sydsiden af St. Louiselven, ret overfor Duluth;
40 384 indb. (1910, i 1880 bare 655). Stor handel med
korn og jernmalm.
Superior, Lake [lek supTrid], se Øvresjøen.
Supe’rlativ, se Komparation.
Sûperoksyd, hyperoksyd, peroksyd, benævnes
i almindelighed det af et grundstofs oksyder (s. d.), der
indeholder mest surstof og forholdsvis let afgiver dette
stof under overgang til et lavere oksyd.
Supinum (lat.), en særlig form af det latinske verbum;
første s. ender paa -um, f. eks. scriptum, for at skrive
(hensigten med en bevægelse); andet s. paa -u, f. eks.
s crip tu, (let, vanskelig o. 1.) at skrive.
Suplandsfoss, vandfald (4 m.) i Nisserelven, Aamli
herred; opgives for tiden (1913) at repræsentere 720 eff.
hk., der ved regulering vil kunne bringes op til 1880.
Suppé, Franz von, eg. Francesco Demelli
(1819—95), østerr. komponist, særlig bekjendt ved sine
flotte operetter, «Dichter und Bauer», «Den skjønne
Galathea», «Let kavaleri», «Fatinitza», «Boccaccio»,
«Donna Juanita», ^Afrikareisen» m. fl. Forresten messe,
rekviem, symfoni, kvartetter o. a.
Suppe er betegnelsen for forskjellige slags ’flydende
skemad, dog menes hermed særlig kjød-s. Kjød-s. er
i sin reneste form buljon (kjødkraft). Denne
indeholder kjødets i vand opløselige udtræksstofl’e
(ekstraktiv-stoffe), medens de nærende dele, eggehvidestoffene,
skummes af (se Kj ødekstr ak t). For at give s.
næringsværdi, koges den gjerne sammen med grønsager, gryn,
erter el. 1. Ert e-s. koges gjerne med salt kjødkraft.
Paa lignende maade koges fiske-s. af fisk. Andre s. er
melke s, og frugt-s. (saft-s.), begge med eller uden gryn.
Supphellebræen, en af Jostedalsbræens vakreste arme,
skyder sig ned iden trange nordøstgaaende Supplie 1
leda 1, der fra Fjærlandsfjordens bund skjærer sig ind i
den fjeldmasse, der bærer den sydligste del af
Jostedals-bræen. Nord for S. den skarpe 1720 m. høie fjeldtop
Supphellenipa.
Supplea’nt (fr.), stedfortræder, varamand.
Suppleme’nt (lat. og fr.), tillæg.
Suppleme’ntbuer kaldes i en cirkel to buer, hvis
sum er 180° (tilsammen lig den halve cirkelperiferi).
Suppleme’ntkorder kaldes i en cirkel to korder,
hvis buer tilsammen er 180°.
Suppleme’ntvinkler kaldes to vinkler, hvis sum er
180° (2 R) (jfr. Nabovinkler).
Supplere (lat.), udfylde, fuldstændiggjøre.
Suppli’k (lat.), bønskrift; supplika’nt, ansøger.
Support [sdpå’dt], en paa en verktøimaskine
anordnet bevægelig maskindel, hvortil kan fastspændes
spaandannende staal. S. bestaar som regel af flere dele
med føringsflader saaledes anordnet, at delene kun kan
bevæges paa bestemt maade i forhold til hinanden.
Bevægelsen kan ofte foregaa selvvirkende fra maskinens
hovedaksel, hvorved s. selv ogsaa kan forskyves langs
føringer paa maskinstativet. S. anvendes f. eks. ved
dreierbænke og høvelmaskiner.
Supposition (lat.), antagelse, forudsætning,
underskydning.
wünscbensvi^ert(h), -würdig
® ønskelig.
wupp(s) ® vips!
Würde ® f, værdighed, rang;
embede.
Würdenträger ® m, dignitær,
rangsperson.
würdevoll ®værdig, gravitetisk,
würdig ® værd(ig), fortjent,
ærværdig.
würdigen ® værdige; beære
(med) ; vurdere, taksere ;paaskjønne.
Wurf ® m, kast; kuld; dræt;
kup; (i sam.sætn.) kaste .
Würfel ® m, terning.
Würfelfall ® m, terningkast,
würfelicht, würfelig ®
ter-ningformet.
würfeln ® spille terninger;
dele i terninger; kaste.
Wurfgeschoss ® n,
kaste-vaaben - Wurfwaffe f.
Würfller ® m, terningspiller,
würgen ® gribe i struben;
(være nær ved at) kvæle; myrde,
dræbe, an etw. w. pine sig med
at faa noget ned, op.
Würgengel ® m, mordengel.
Würger ® m, kvæler, morder ;
tornirisk, -skade; kvælerslange.
Würgerei ® f, myrderi,
würgerisch ® morderisk.
Würgung ® f, kvælning;
myrderi.
Wurm ® m, orm; mark; kryb,
kræ. einen W. im Kopfe
haben have griller, kjepheste.
wurmen ® blive markstukken;
gruble, ruge; krible, krable; nage,
pine, ærgre, saare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
