Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suspekt ... - Ordbøgerne: Y - yawler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1293
Suspe’kt—Suzerænhet
1294
yawler—yderverden(en)
Suspe’ktjlat.), mistænkelig.
Suspendere, sætte ud af virksomhed. Efter
grundlovens § 22 kan kongen s. de embedsmænd, som ikke
kan afskediges uden dom (se Afsked). De skal
tiltales for domstolene straks efter suspensionen. —
Ang. suspension af stemmeret, se Stemmeret.
Suspension, se Suspendere.
Suspensiv (lat.), udsættende; se Veto.
Suspensorium, en bandage, der støtter og løfter.
I alm. betegnelse for den pungformede bandage, som
bæres i et belte om bækkenet og som anvendes ved
lidelser i testiklerne og deres omgivelser.
Susquehsinna. [sdskwihæ’næ], elv i de Forenede stater,
Pennsylvania, opstaar af to elve, Øst-S. og Vest-S., som
forener sig ved Sunbury. Efter sammenløbet rinder S.
i sydlig og sydøstlig retning forbi Harrisburg, gaar lige
før mundingen ind i Maryland og falder ud i
Ghesapeak-bugten efter et 730 km. langt løb. Mange fosser og stryk.
Sussex [sv’sdks], England, nu delt i de to grevskaber
East S. og West S, ved Kanalen, 3799 km.^ East S.
242 000, West S. 176 300 indb. (1911). Hovedstæder er
Chichester i vest og Lewes i øst. Kystbyer Brighton
og Hastings. S. er gjennemskaaret af aasdragene Wealden
Heights og South Dov^ns. S. (Suthsex, «sydsaksernes»
land) var Storbritanniens mindste angelsaksiske stat.
Sutar, se Karpefiske.
Sutherland/sD’ffaZand/, gammel skotsk adelstitel, 1228
givet som jarletitel til William, søn af Hugh Freskin;
1515 ved giftermaal overført til familien Gordon.
Elisabeth, datter af syttende jarl William Gordon
(d. 1766\ egtede 1785 George Granville-Leveson-G ov^e r
(1758—1833j; han blev 1833 hertug af S.
Sutherland [sv’âdldnd], Skotlands nordvestligste
grevskab, 5252 km.^ 20 180 indb. (1911). Hovedstad er
Dornoch (i s.ø.). S. er det vildeste, mindst opdyrkede
og mindst befolkede grevskab i hele Storbritannien.
Sutorïna (Suttorina), Østerrige, landskab i det
sydligste af Herzegovina, en smal strimmel mellem dalmatisk
land ned til bugten ved Gattaro.
Sutra (sanskrit, «traad») er inden sanskrit-litteraturen
betegoelse for visse lærebøger, som ved at sammentrænge
og fortætte stoffet søger at lette hukommelsesarbeidet.
Medens de ældste s. tager sigte paa veda erne (s. d.), i
sproglig og rituel henseende, saa blev omraadet
efter-haanden udvidet, ikke bare til den øvrige ritual-litteratur,
men ogsaa til poesi, filosofi, teknik, grammatik m. m. —
Omvendt søger den inden buddhismen til s. svarende
sutta at støtte hukommelsen ved bjælp af stadige
gjentagelser. Om suttapitaka se Buddha (bd. I, sp. 1430).
Sutsjou, to byer i Kina. 1. Hovedstaden i prov.
Kiangsu, ved Keiserkanalen, 100 km. vest for Shanghai;
kanske 300 000 indb. En af de vakreste byer i Kina,
med mange pagoder og andre bygninger; midtpunkt for
den kinesiske boghandel. — 2. Gammel, berømt by i
prov. Kansu, i det yderste nordvesten af Kina, lige ved
grænsen af den centralasiatiske prov. Sintsiang. Ligger
ved den store handelsvei fra Tarimbækkenet til Kina og
var før en meget vigtig handelsby.
Sutti (sanskrit satT, trofast hustru) betegner i Indien
en enite, som lader sig brænde sammen med sin mands
lig. Skikken blev 1829 forbudt af den engelske regjering.
Suttner, Bertha von (1843—), østerr. forfatterinde.
Hun har udgivet en række romaner, som henter sine
emner fra det høiere selskabsliv, men er især blevet
bekjendt som ivrig forkjæmperinde for fredssagen
(romanen tDie Waffen nieder!» (1889) og tidsskriftet af
samme navn). 1905 fik hun Nobels fredspris.
Suttung, i nordisk mytologi en jette, som boede i
Hnitbjçrg (d. e. bjerget, som klapper sammen). S. var
eier af skaldemjøden og havde sat sin datter Gunlad til
dens vogterske. Men Odin slap ind til hende og
bortførte i ørneham skaldedrikken til Aasgaard.
Sutur, traad af silke, dyretarme (catgut), metal o. s.v.,
der anvendes til sammensyning af saar.
Suum cuique (lat.), enhver sit.
Suvalki (Ssuvalki), Polen. 1. Guvernement i nord,
ved grænsen af Østpreussen, i øst og nord omflydt af
Njemen, 12 319 km.^ 667 300 indb. (1910). Et
moræneland (optil 300 m.s høide), landbrugsdistrikt.
Gjennemskaaret af to jernbanelinjer (Kovno—Gumbinnen og en
udløber fra Vilna—Grodno). Kredsene Augustov,
Kalva-rija, Mariampol, Sejny, S., Vladislavov, Vilkovyszky. —
2. Guvernementets hovedstad ved den sydlige af de to
jernbanelinjer; 24 000 indb. Formidler handelen mellem
grænsedistrikterne.
Suverænitet betegner oprindelig den absolute fyrstes
samlede magt, opkom samtidig med udvikling af det
moderne statsbegreb, anvendtes første gang af Jean
Bodin (s. d.). I 18 aarh. tillagde Rousseau og hans skole
folket s. Folke-s. s idé spillede en stor rolle under den
franske revolution. I nyere tid forstaaes i statsretten
ved s. selve statens samlede myndighed over territorium
og indbyggere. S.s-idéen har større betydning i
folkeretten; retssubjekt i folkeretten ansees i almindelighed
alene staten med fuld s. at kunne være. Suveræn er i denne
forstand kun de stater, som alene staar i folkeretslige,
ikke statsretslige, forpligtelsesforhold til andre stater,
altsaa forpligtet ifølge traktat (f. eks. den svensk-norske
rigsakt), ikke i kraft af lov (f. eks. den tyske
rigsforfat-ning af 1867—71). — Fra fyrstesuverænitetens dage
benævnes fyrsten suveræn; dette har i vor tid kun
formel betydning.
Suvorov, Aleksander Vasiljev i tsj (1729—1800),
rus. feltherre. Udmerkede sig i krigen i Polen 1768
ved erobringen af Krakau. 1775 undertrykte han
Pugatsjevs opstand. 1773—74 og 1787—91 kjæmpede
S. mod tyrkerne. 1789 slog han sammen med
østerrigerne tyrkerne ved Foksani og Rimnik, hvorefter
Katharina H gav ham titelen «grev Rimnikskij», og Josef H
gjorde ham til «greve af det hellige romerske rige». I
1791 blev S. guvernør i de erobrede provinser og fik
saa kommandoen over den armé, som erobrede Polen.
I Italien 1799 førte han overkommandoen over de
russiske og østerrigske tropper mod franskmændene,
hvilket skaffede ham titelen «greve Italijskij». — S. er
bekjendt for sin soldateropdragelse, og hans system har
virket længe i den russiske armé.
Suzerænitet kaldes det løse statsretslige forhold, hvori
selvstyrede, men tributpligtige politiske samfund
staar til det fælles rigsstyre, f. eks. i lang tid Bulgarien,
Serbien, Rumænien til Tyrkiet. S. anvendes ogsaa om
de mange indiske tributstaters forhold til det Brit. rige.
yawler @ jolleroer.
yawn @ gabe(n), gjesp(e) ; aabne
sig vidt ; vid aabning.
yay-nay © mæhæ.
yde — (t) hervorbringen, geben,
leisten — © yield, render; do
(justice) to — (?) fournir, donner,
rendre.
ydelse — ® Leistung, Lieferung
f - © yielding ; prestation, con-
tribution — (D prestation,
production; (afgift) redevance f.
yderkant - (t) Aussenkante f,
-rand m — © extreme verge,
out-skirt - (g bord (m) extérieur,
extrémité f.
yderlig — ® äusserst; (y.ere)
ogs. weiter, ferner — © (y.ere)
further, additional, in addition —
- ® extrême ; près du bord ; (y.ere)
ultérieur.
yderliggaaende — (î)
weitgehend — (e) extreme, ultra - ®
extrême, excessif, exagéré; radical.
yderlighed — ® Extrem n,
das Äusserste ~ © extreme — (g
extrémité f, extrême; excès m.
yderpunkt - ® äusserer Punkt
m - © extreme - (?) extrémité f.
yderside - ® Aussenseite f
-© outside - ® face (f) extérieure,
côté (m) extérieur.
yderst — ® äusserst — ©
(o)utmost, extreme; (adv) ogs.
exceedingly - (?) le plus éloigné,
extrême; dernier; excessif; (adv)
ogs. on ne peut plus,
souverainement.
yderverden(en) — (î) Aussen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
