Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Suspekt ... - Ordbøgerne: Y - yawler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ydmyg—yellow-legs
1295
Svaber—Svampe
1296
Svaber (sjøudtr.), en af optrevlet taugverk lavet lang
kost, der benyttes til at børste af dækket med. S.-gast
kaldes den mand (gjerne en af de yngre), som har
s.-tørn for vagten eller dagen.
Svada (lat.), en af oldtidens mange personifikationer,
overtalelsen, d. s. s. græ. Peithe. — Bruges nu om rigelig
strømmende, men indholdsfattig ordflom.
Svafoss, vandfald (9 m.) i Nisserelven, straks før
sammenløbet med Fyreselven; opgives for tiden (1913)
at repræsentere 540 eff. hk., der ved regulering vil kunne
bringes op i 2340.
Svagstrømsanlæg kaldes de elektriske anlæg, som
arbeider med smaa strømstyrker og spændinger saasom
anlæg for telefon, telegraf og signalvæsen.
Svagsynthed kan skyldes mangler i den lysbrydende
del af øiet eller i den opfattende del; kan være medfødt
eller erhvervet ved sygelige tilstande af forskjellig art.
Svaie (sjøudtr.), svinge, dreie; ligge paa svai, ligge
tilanker s med svingerum.
Svalastoga, S vei nun g (1772—1809), n. bondemaler
fra Telemarken, mest kjendt for sine bibelske billeder
(paa lærred); de viser en for en autodidakt sjelden
dygtighed i tegningen. Bedst er alligevel hans kraftige og
egenartede rokoko paa kister og stuevægge.
Svalegang, en ydre med tag forsynet udadtil aaben
forbindelsesgang mellem rummene paa et hus. Adskillig
anvendt i ældre norsk bygningskunst, saaledes ikke
sjelden i byhuse, hvor s. gjerne omgiver gaardspladsen.
Svalehale (papilio machaon), en sommerfugl, hørende
til dagsværmerne, meget smukt tegnet, hovedsagelig med
gult og sort. Karakteristisk og givende anledning til
navnet er den tynde spids, hver af bagvingerne løber ud i.
Svaler (hirundinidæ), familie af spurvefuglene,
ud-merker sig ved kort, fladt trekantet neb med vid nebspalte.
Vingerne har bare ni haandpenner; halen er som regel
dybt kløftet; kort løb, lange slanke tær. Et halvt snes
slegter med ca. 100 arter er udbredt i alle dele af
verden. De er som regel trækfugle, er udmerkede flyvere,
som nærer sig af insekter, som de snapper under flugten.
Ruger for det meste i kolonier. I Norge lever
ladesvalen, bysvalen samt s t r a n d s v a 1 e n (s. d. art.).
Svalerede, spiselig, se Salan g anerne.
Svalerodfamilien (asclepiadaceæ), helkronet
tofrø-bladet plantefamilie bestaaende af oftest urter eller buske
med modsatte, helrandede blade uden akselblade.
Blomsterne er regelmæssige, men formen varierer paa flere
ofte meget eiendommelige maader. Støvdragerne er frie,
eller sammenvokset ved grunden og med støvveien.
Denne sidste er i sin øverste del omdannet til et stort
femkantet og skjoldformet griffelhoved, som paa sin
underside bærer arfladerne, og som ogsaa har egne
indretninger, hvormed de opfanger blomsterstøvet fra samme
blomsts støvdragere. Støvkornene er oftest, ligesom hos
orkidéerne, forenet til støvkolber, én fra hvert af
støvknappens rum. Disse bortføres af insekter og afsættes
paa en anden blomsts ar. Frugten er to belgkapsler med
oftest talrige frø, der har frøuld («vegetabilsk silke»).
Herhen 1700 arter i troperne, kun faa udenfor. I Norge
findes, dog kun ved Kra. og vistnok forvildet,
vincetoxi-cum officinale^ «svalerod», med hvide eller brune
blomsterkvaste, som staar mellem de parvise blade.
Svaleurt (chelidonium majus), urt af valmuefamilien,
omtrent Va m. høi, med finnede blade og finnerne igjen
lappede, lidt blaagrønne paa undersiden. Blomsterne
gule med hvidgule bægerblade, faa sammen i spidsen af
stængelen. Brandgul melkesaft. Optræder i Norge som
ugræsplante særlig paa Østlandet.
Svampe (spongia, porifera), i flere henseender den
lavest organiserede række af flercellede dyr.
Sammenfattes ofte med nesledyrene, som de dog ikke viser nogen
nærmere tilknytning til, under den fælles betegnelse
cølenterater («tarmløse»). S. er i udvokset tilstand
uden undtagelse fastvokset til underlaget og har saa godt
som ingen ydre bevægelser. De allerfleste lever i havet, ved
kysterne eller paa havbunden ned til en dybde af 6000 m.
Legemets hovedmasse udgjøres af et af forgrenede celler
gjennemsat bindevæv; udad har cellerne karakteren af
et pladeepitel. Denne saakaldte meso-ektoderm
indeholder tillige talrige amøboide vandreceller samt som
regel et skelet, som er afsondret af egne celler og
be-staar af naale eller sammensatte legemer af vekslende,
for de enkelte former karakteristisk bygning. Legemets
indre hulrum er klædt med en énlaget entoderm,
som helt eller delvis bestaar af de fysiologisk vigtige
«svøbeceller»; hver af disse bærer en kraftig
svingtraad (svøbe), ved grunden omgivet af et
krave-lignende rør. Ved svingtraadenes virksomhed drives en
uafbrudt vandstrøm i bestemt retning gjennem legemet.
Næringsoptagelsen formidles af svøbecellerne, dens
fordeling i legemet af amøboide vandreceller. Nervesystem
og sanseorganer mangler. — De mest primitive s. er
bygget som en tyndvægget sæk, som er fæstet til
underlaget med den ene, afsmalnende ende og ved den anden
har en vid aabning, o s c u 1 u m, som fører ind til den
udelte «mave». Væggen er gjennemboret af talrige fine
porer, som kan tillukkes ved hjælp af muskeltraade.
Vandet suges gjennem porerne ind i maven og strømmer
ud gjennem osculum. Kun faa s. bevarer denne enkle
bygning («a s c o n-typen») gjennem hele livet, hos de
fleste kompliceres vandledningssystemet paa grund af en
sterkere udvikling af mesodermen. Det første skridt i
denne retning repræsenteres af «s y c o n-typen», hvor
der fra maven udgaar radiære udposninger, som ved
porer staar i forbindelse med omverdenen. Kun disse
pølseformede «svøbekamre» er klædt med svøbeceller,
maven derimod med indifferent pladeepitel. Hvor
krops-væggen er endnu massivere, bliver svøbekamrene ved
mellemliggende væv trængt bort saavel fra overfladen
som fra maven, saaledes at de kun staar i forbindelse
med disse ved hjælp af kanalsystemer, et tilførende og
et fraførende. Samtidig bliver kamrene talrigere og
antager kugleformen («1 e u c o n typen»). Kanalsystemerne
kan være mere eller mindre forgrenet eller have
karakteren af uregelmæssig maskede hulrum, ligesom forholdet
i høi grad kan kompliceres ved forgrening af
svamplegemet, ved udvikling af flere maver og oscula o. s. v. —
S. formerer sig saavel ad kjønnet som ad ukjønnet vei.
— Efter skelettets beskaffenhed deles s. i to ordener,
kalksvampe og kiselsvampe. 1. Kalksvampe (calcispongia)
er en liden gruppe; man kjender omtr. 200 levende arter.
Lever fortrinsvis paa stenede kyster paa grundt vand,
samtlige i havet. Fra én til faa cm. lange, uanselige s.
weit f — @ the outer, external
world — ® monde (m) extérieur.
ydmyg - ® demütig — @
humble, lowly — (f) humble.
ydmyge — (t) demütigen - @
humble, humiliate — (f) humilier.
ydmygelse - ® Demütigung f
- @ & ® humiliation f.
ydmyghed — ® Demut f —
@ humility, humbleness, lowliness
— (f) humilité f.
ydre — (t) äusserer; (sb) das
Äussere ~ (e) outer, outward,
exterior, external; (det y.) ogs. the
outward appearance — (?)
extérieur; (udenfra kommende)
externe; (overfladen) la surface;
(skinnet) les apparences f pl.
ye (g I; eder.
yea @ (især bibelsk) ja.
yean (ë) læmme, faa lam.
yeanling (ê) lam, kid, kje.
year fe) aar; pl. ogs. alder,
yearling @ aarsgammeKt dyr),
yearn (e) længes, stunde,
yearning @ længselsfuld;
længsel, lyst.
y east (e) skum ; gjær, gjæst, gang,
yeasty @ skummende.
yell ® hyl(e).
yellow (^ (blive, gjøre) gul;
gult; pl ogs. fattigskolegutter.
yellow-hammer gulspurv,
yellowish (é) galagUg, gul(l)ig.
yellow-Jack (e) gult flag; gul
feber.
yellow-lead (e) blygult.
yellow-legs @ en art stor,
gul-benet strandsnipe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
