- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1305-1306

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sveisning ... - Ordbøgerne: Y - ytringsfrihed ... - Ordbøgerne: Z

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1305

Sveisning—Svendeprøve

1306

ytringsfrihed-Zahl

1901 — 07 nyopdyrkedes der 357 maal. Den vigtigste
næringsvei ved siden af jordbruget er fiskeri. Udbyttet
af fiskerierne opgives for 1910 til 64 875 kr., deraf faider
59 085 kr. paa sild- og brislingfisket. Antagen formue
1910 859 500 kr., indtægt 233 550 kr. S. staar ved
hovedvei og lokaldampskibsfart i forbindelse med Haugesund.

Sveisning. Enkelte metaller har den egenskab, at to
dele uden bindemiddel ved sammenpresning eller
hamring i opvarmet tilstand kan forenes til ét med samme
styrke som delene selv. Betingelsen for god s. er rene,
(metalliske) sveisflader. Disse renses derfor med
sveis-pulver, som oftest boraks, der opløser oksyder og danner
et letflydende slagg, som presses ud under bearbeidelsen.
Sveistemperaturen for sveisjern er ca. 1400 Staal med
mere end 1.0 pot. kulstof lader sig vanskelig sveise. —
Ved elektrisk s. benytter man sig af den
omstsîhdig-hed, at naar en sterk elektrisk strøm føres gjennem
arbeidsstykkernes berøringsflade, opstaar der paa grund
af den forøgede modstand en betydelig varmeudvikling,
tilstrækkelig til, at s. kan foregaa ved at man presser
stykkerne mod hinanden. — Ved antogen s. foretages
en sammensmeltning af de sammenstødende kanter ved
hjælp af en vandstof- eller acetylenflamme af høi
temperatur (2000—3000°).

Svekomaner, navn paa det parti i Finland, der
ønsker saa nær tilknytning til svensk sprog og kultur
som muligt. (Se Fennomaner.)

Svele, benævnelse i det sydvestlige Norge for laks af
mindre vegt end 3 kg. Kaldes ogsaa svidde,
andetsteds læksing, svellung, tært og pjakk.

Svelget (farynx) er det øverste parti af spiserøret.
Dets aabning mod mundhulen begrænses nedad af
tungeroden, paa siderne af ganebenene og de mellem disse
liggende tonsiller («mandler») og opad af ganeseilet
med den fra samme fremspringende uvula («drøvelen»).
Bagsiden af s. begrænses af hvirvelsøilen. Ovenfor og
bag ganeseilet fortsætter det sig i det saakaldte
næse-svelgrum (naso-faryngeal-rum), som ligger bag de bagerste
aabninger af næsens to hulheder. I dette rum aabner
sig de to indre øregange (tuhæ eiistachii) ; i slimhinden
omkring disse aabninger danner sig de saakaldte adenoide
vegetationer (s. d.).

Svelgfoss, vandfald (4.5 m.) i Tinne, udbygget for
salpeterfabrikerne paa Notodden. Repræsenterer 45 950
eff. hk.

Svelgkatarrh, se Faryngitis.

Svelvik, ladested ved Dramsfjorden paa fjordens
vestside, Jarlsberg og Larvik amt, 978 mennesker i 1910
mod 1159 i 1900. S. udgjør en del af Strømmen
prestegjeld; hovedkirken er beliggende i S. S. ligger opefter
en brat fjeldskraaning langs den trange og grunde S
vel-vi ks trø m, der stadig fyldes igjen af grus og sandmasser
fra Dramsvasdraget og hyppig maa opmudres for
gjennem-fart af skibe til Drammen. Bebyggelsen er af træ. En
forholdsvis lang hovedgade parallel med kysten, korte,
smale tvergader. Flere mindre skibsverft. Fra S.
fore-gaar adskillig udskibning af sand. Handelsflaaden
bestod i 1909 af et dampskib og 51 mindre seilfartøier paa
tilsammen 2469 tons. Meieri, mineralvandfabrik, apotek
og privat middelskole; elektricitetsverk og en
papirfabrik er netop anlagt. «Svelvikposten» udkommer ea

gang ugentlig. Paa den
anden side af
Svelvik-strømmen paa
Hurum-landet ligger S.
befæstninger og en samling
huse efter det nu
nedlagte Hurum glasverk
(se H u ru m herred). S.
sparebank, oprettet 1862.
Antagen formue for 1911
5121000 kr., indtægt
1 947 000 kr.
Bygningernes assurancesum opgives
for 1911 til 5204000 kr.
S. staar i
dampskibsforbindelse med
Drammen, hvorhen ogsaa fører
hovedvei, og daglig
dampskibsforbindelse med Kra.

Sven, se Svein.

Svenberg, Bernt
Bertilsen (1856—), n.
snedkermester. Nedsatte
sig i 1886 som
møbelsnedker i Kra., hvor han
snart kom til at spille en rolle i det offentlige liv
og inden haandverksorganisationerne. S. var
stortings-suppleant 1894—97 og 1906—09; ellers mange
tillidshverv: siden 1901 medlem af bestyrelsen i
Fællesforeningen for haandverk og industri og formand i sammes
haandverksafdeling, 1904—09 desuden medlem af
bestyrelsen for Kra. haandverks- og industriforening.

Svend, fra laugsvæsenets tid betegnelse for en
medhjælper hos en haandverksmester (se Laug). I ældre
tider blev ordet ogsaa benyttet om medhjælpere hos
kjøbmænd, apotekere o. a., f. eks. b u t i k-s. Efter laugenes
ophævelse, indførelsen af den moderne storindustrielle
arbeidsordning i stadig flere bedrifter og samtidig
udviklingen af fagforeningsvæsenet er betegnelsen s.
indskrænket til de faa haandverk, som endnu drives som
verkstedarbeide ; man taler endnu om snedker-s. f. eks.
i møbelhaandverket; derimod kan ikke en arbeider i en
trævarefabrik kaldes s. Se ogsaa Svendeprøve.

Svendborg, Danmark. 1. Amt, den sydøstlige del
af Fyn, 1665 km.^ 136600 indb. (1911). — 2. Amtets
hovedstad, paa Fyn ved S. sund (dampfærge) mellem
Fyn og Taasinge og ved den sydfynske jernbane ; 12 700
indb. S. er en af Danmarks vakrest liggende byer, med
bratte gader og (endnu enkelte) gammeldagse huse. St.
Nicolai kirke fra 12 aarh. (restaureret 1894 af H. Storck).
Norsk vicekonsulat. Skibsbyggeri, skibsfart, handel.

Svendebrev kaldes vidnesbyrdet for, at en læregut
har udstaaet sin læretid.

Svendeprøve var et i laugstidens seneste tid (i
Danmark og Norge 1762) indført kontrolmiddel, hvorved det
forsøgtes sikret, at læregutterne i de forskjellige
haand-verksfag virkelig havde lært sit fag. Sammen med laugene
bortfaldt i 19 aarh. s., i Norge ved lov angaaende
haand-verksdriften af 15 juli 1839, som forbød oprettelse af
nye laug og bragte de gamle til at uddø. Den sidste rest
af de gamle s. ophævedes ved lov af 14 april 1866,

Kart over Svelviks omegn.

mark; (livs- osv.) manifestation
-(D (livs- osv.) manifestation f;
signe; (ord) pi’opos m, paroles f
pl, remarque, observation f.

ytringsfrihed — ®
Redefreiheit f — @ liberty, freedom
of speecli — (è liberté it) de la
parole.

yttria (e) (kemi) ytterjord.
yttrium @ (kemi) yttrium.

yucca (f) m, slags lilje,
yule @ jul, jule-,
yver - ® Euter n - @ udder,
bag - (D pis m.

Zabel ® m, bretspil, (schak-,
dam)bret.

zaccho @ sokkel.
Zacke(n) ® f (m), tagg, tand,
gren.

zacken (gi gjøre tagget,
ud-tuni^e.

Zacken- ® (i sam.sætn.) takket,
tandet.

zackig ® takket,
zagaie ® f, asægai (spyd).
zag(e) ® ængstelig, forsagt.
Zagel ® m, hale; pisk; trætop,
zagen ® tabe modet, nøle,
være forknyt.

zaghaft ® ængstelig, forknyt;
sky.

zagherzig ® modløs, feig.
zäh(e) ® seig.

Zähe, Zäheit, Zähigkeit ®

f, seighed.

zähflüssig ® tyktflydende,
zählebig ® seiglivet.
Zahl ® n, (an)tal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0701.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free