- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1307-1308

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sveisning ... - ytringsfrihed ... - Ordbøgerne: Z

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1307

Zahlamt—zain

som indførte den uindskrænkede næringsfrihed, d. e.
frihed til at drive hvilkensomhelst næring uden at aflægge
nogen prøve eller paa anden maade godtgjøre
fagdygtighed. Denne frihed fandtes snart at medføre mange
misligheder. Man fik derfor ved lov af 15 juni 1881 indført
frivillige s. Da resultatet heraf ikke var
tilfredsstillende, blev s. ved lov af 29 juni 1894 gjort til
betingelse for at opnaa haandverksborgerskab. Dette har
bevirket, at s. ved læretidens udløb atter er blevet alm.
Prøvearbeiderne bedømmes af en prøvenævnd, som
op-nævnes af magistraten.

Svendsbøe, Ivar Jonassen (1848—), n. politiker.
Lensmand i Fjeldberg 1891—1910; gaardbruger. Var
medlem af den militære straffelovkommission.
Stortingsmand fra Søndre Bergenhus amt (Indre Søndhordland)
1892—97 og 1900—12 og gjenvalgt for 1913—15 og
sekretær i stortinget 1903—06 og 1910—12. Tilhører frisindede
venstre. Medlem af parisdelegationen 1904 og af
fredskonferencen i Berlin 1908.

Svendsen, Conrad (1862—), n. prest. Allerede som
teologisk student blev han døvstummelærer 1883, prest
for de døve i Kra. 1893, prest for Norges døve 1895.
Han har siden 1893 tillige redigeret «De døves blad».
Blandt hans skrifter merkes «Praktisk veiledning til at
rette talefeil» (1891), «De døvstumme og deres
opdragelse» (1893) samt hans overordentlig udbredte
«Hus-andagtsbog» (1901, trykt i 17 000 ekspl.).

Svendsen, Jens Blichfeldt Munthe (1869—),
n. billedhugger. Uddannet i Amerika og ved Kunst- og
haandverksskolen i Kra., har studeret i Paris, udstillede
første gang 1898. S. har udført portrætbuster (bl. a.
af Andreas Munch paa Kjerulfs plads i Kra.), udkast til
Ibsen- og Bjørnson-monumenter (udstillet 1913) og
arbeider som «Salome» og «Sigurd Favnesbane».

Svendsen, Johan Severin (1840—1911), n.
komponist og dirigent, født i Kra. Var i flere aar
militærmusiker og spillede klarinet, fløite og særlig fiolin. 1863
kom han til konservatoriet i Leipzig, hvor han blev elev af
Hauptmann, David, Richter og Reinecke og komponerede
sine første opsigtsvækkende verker. Vaaren 1868 drog

han til Paris og blev
ansat ved orkestret i
Odéonteatret. 1870 kom
han tilbage til Leipzig
og blev koncertmester og
senere dirigent i«Euterpe>:.
I Gewandhaus opførte
han sin D-dur symfoni
og vandt en stor seier.
1872 vendte han hjem
til Kra., hvor han traadte
ind i Musikforeningen
som dirigent sammen
med Grieg og skabte en
glanstid for musiklivet
i Kra. 1877 reiste han
paany til udlandet og
slog sig ned i Paris, men
kom aaret efter atter
tilbage som leder af
Musikforeningen , hvor en række

Svendsbøe—Sverd

1308

af de største mesterverker, bl. a. Beethovens niende
symfoni, kom frem. Efter et gjestebesøg i Kbh. og Sthm.
flyttede han 1886 til Kbh. som kapelmester ved det Kgl.
teater. Her bragte han en række Wagner’ske
musik-dramaer, nye danske, italienske og franske operaer frem,
holdt store aarlige orkesterkoDcerter og ydede ogsaa et
betydeligt arbeide som overdirigent for Kbh.s
mands-sangforeninger. S. optraadte desuden mangesteds i
udlandet: Wien, St. Petersburg, Biüssel, Moskva, London
m. V. og vandt efterhaanden ry som en af samtidens
første dirigenter. Han dirigerede ligeledes ved
musikfester i Kbh., Sthm. og Bergen samt ved de norske
koncerter i Paris 1900. Hans kompositioner præges af en
sjelden klarhed i stilen og fasthed i formen, en aaben,
livskraftig mandighed. Hans lyrik er sund og varm og
hans*humør friskt og sprudlende. De omfatter to
strygekvartetter, oktet, to symfonier, fiolinkoncei t,
cellokoncert, pariserkarneval, «Zorahayda», norske rapsodier,
«Romeo og Julia», fiolinromance, andante funèbre, flere
hefter sange, orkesterarrangementer, festmusik,
balletmusik, kantate. [Litt. : G. Elling i «Nordmænd i 19 aarh.».]

Svenningdalselven, bielv til Vefsenelven, udspringer
af Majavand ved grænsen mod Nordre Trondhjems amt,
flyder i nordlig retning, danner flere vande, hvoriblandt
Store og Lille S v e n n ingdalsvan d (5.3 og 1.3 km.
Nedslagsdistrikt 653 km.^; opgives for tiden (1913) at
repræsentere 175 eff. hk. Dalløret, hvorigjennem S.
flyder, og som benævnes Svenningdalen, er en spredt
bebygget skogdal. I dalens nordre del S venn
Ingdals gruber (sølvholdig blyglans). Gruberne, der var
i drift fra 1877 til 1900, drives for tiden ikke.

Svensen, Sven Adolf (1863—), n. skolemand.
Udeksamineret fra Asker seminar 1881, cand. theol. 1891,
siden 1899 inspektør ved Trondhjems folkeskoler og
meget benyttet i kommunens tjeneste, formand i byens
folkeakademi og i direktionen for den tekniske aftenskole
m. m. Han var med at stifte rigsmaalsforeningen og
formand i dens trondhjemsafdeling. S. har udgivet flere
lærebøger.

Svenska akademien, se Akademi.

Svenska dagbladet udkommer daglig i Sthm.,
grundlagt 1884 som organ for konservativ, beskyttelsesvenlig
og længe antinorsk politik. Det har stor indflydelse
ogsaa paa landsbygden gjennem en egen herpaa beregnet
udgave af omtrent samme omfang som hovedudgaven.
Siden 1897 er bladet gaaet over til at blive organ for den
politisk moderat-liberale retning med sterk interesse for
aandsliv og økonomiske spørsmaal.

Svensken, grønfinken, se Grønfinkesle gten.

Svensksund, se Ruotsinsalmi.

Svenør, første ordens kystfyr paa Svenørøgruppen,
s.ø. for Fredriksværn. Hvidt og rødt lys med lysstyrker
paa henholdsvis 1600 og 400 normallys og med lysvidder
paa 15.5 og 11.5 kvartmil. Hvidt stenhus, bygget 1855.

Sverd er et haandvaaben bestemt til hug og stød;
bestaar af en bred, ret klinge og et greb; til beskyttelse
for haanden anvendtes i middelalderen en parerstang
eller plade («korsfæste»), senere en bøile om haanden.
S. kjendes hos alle kulturfolk, opstod i broncealderen
som en udviklingsform af dolken og da opr. et
stik-vaaben. Klingen kan være en- eller tve-egget; tohaands-s.,

Johan Severin Svendsen.

Zahlamt (t) n, finanskasse =
Zahlkammer, -kasse f.
zahlbar (t) betalbar, forfalden,
zählbar ® tæilelrg.
zahlen (t) betale,
zählen (t) tælle; henregne;
høre til. auf einen z. stole
(gjøre regning) paa en.

Zahlen- (i sam.sætn.) tal-.

zahl(ungs)fähig ® solvent,
vederheftig.

zahllos ® talløs.
Zahlmeister ® m, kasserer;
intendant; (til sjøs)
proviantforvalter.

Zabi pfennig ® m, regnepenge,
zahlreich ® talrig.
Zahlungsfähigkeit ® f,
solvens, vederheftighed.

zahlungsunfähig® insolvent.

zahm ® spagfærdig, fredelig,
from.

zähmen ® tæmme.

Zahn ® m, tand; tak.

Zahnbahn ® f, tandbjulsbane.
Zähn(e)blecken, -fletschen
® n, visen tænder.

Zähn(e)klappe(r)n ® n,
tænders gnidsel.

zahnen ® faa tænder;
(ud)-tande.

Zahnlücker ® m, gumler.
Zahnrad ® n, tandhjul.
Zahnschmerz ® m, -weh n,

tandverk.

Zähre ® f, taare.
Zain ® m, vaand, bøielig kvist;
metalstang, barre.

zain ® (m) ensfarvet (hest).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0702.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free