Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverdfisk ... - Ordbøgerne: Z - Zander ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1309
Sverdfisk—Sverdrup
1310
Zander—zaserig
som føres med begge hænder, forekom i middelalderen.
Berømte steder for s.-fabrikation : Toledo, Solingen, Passau.
Sverdfisk (xiphiidæ), liden familie af pigfinnefiskene,
er besiegtet med makrellerne, hvem de ogsaa ligner i
kropsform. Der er to slegter med et halvt snes arter,
som alle udmerker sig ved, at overkjæven er forlænget
til et langt sverdlignende stødvaaben. Lever i
tempererede og tropiske have. I europæiske have forekommer
oftest den alm. s. (xiphios gladius), som bliver 3 m.
lang, og hvis sverd ofte findes indboret i skibssider.
Sverdlilje (iris), siegt af sverdliljefamilien, bestaaende
af sumpplanter med tyk, oftest krybende rodstok og opret
overjordisk stængel med sverdformede, toradede blade
og store blomster i flade blomsterstande fra
høiblad-hjørnerne. I Norge guls. (i, pseudacorus) vildtvoksende
ved bredden af vande og elve i de laveste sydlige egne.
Mange arter er yndede prydplanter i haver, saaledes
den meterhøie, slanke i. sibirica, med blaa, fioletaarede
blomster, og den næsten lige høie i. germanica. I. pumila
er en 15—20 cm.høi vaarplante med mørkfiolette blomster.
Sverdliljefamilien (iridaceæ), enfrøbladet
plantefamilie med 800 arter, især hjemmehørende i
Middelhavslandene og Syd-A frika. Fleraarige urter med oftest
vandrette rodstokke eller knolde, sverdformede og
toradede eller giæslignende blade og endestillede
blomsterstande. De tokjønnede blomster er oversædige med
kronbladlignende blomsterdække. Kun tre støvdragere,
en griffel med tre store, bladlignende arbærende grene.
Trerummet kapsel. Herhen mange prydplanter, f. eks.
sverdlilje, crocus og gladiolus.
Sverdriddere, geistlig ridderorden, som blev stiftet
1202 af biskop Albert i Riga for at bekjæmpe de
hedenske livlændere, blev 1237 forenet med de tyske
riddere. Fra 1521 blev de dog mere uafhængige af
disse og valgte selv sin hærmester. Hovedsæde Riga.
Ordensdragt en hvid kjortel med to korslagte, røde
sverd. Den sidste hærmester, Gotthard Ketteier, afstod
Livland til Polen og blev hertug af Kurland.
Sverdrup, Georg
(1770—1850), n.
videnskabsmand og politiker.
Blev student 1789, tog
1798 den «store»
skoleembedseksamen og blev
efter IV2 aars ophold i
Göttingen 1799 overlærer
ved Kra. katedralskole,
1803 i Kbh., hvor han
1805 blev professor i
græsk. Havde væsentlig
andel i grundlæggelsen
af Norges universitet, ved
hvilket han 1813 blev
professor i græsk og
(indtil 1820) latin og tillige
universitetsbibliotekar.
1817—24 og 1831—41
professor i filosofi.
Afsked som professor 1841,
som overbibliotekar 1845.
S. indtog en sterkt frem-
(Fot. af O.Væring.)
Georg Sverdrup.
(Efter maleri af Hornemann, 1813.
I staldmester Sverdrups eie.)
trædende plads i norsk politik fra notabelmødet 16 feb.
1814, hvor hans forslag fik afgjørende betydning, og
indtil 1824. I rigsforsamlingen var han en af de
ledende personligheder, medlem af konstitutionskomitéen
og forsamlingens præsident under de vigtige
forhandlinger 17—19 mai. Sammen med Chr. M. Falsen var
S. paa Eidsvold fører for det flertal, der skjænkede
Kristian Fredrik Norges krone. S. deltog ogsaa i
stortingene 1818 og 1824, hvor han særlig i komitéerne
udrettede et stort arbeide.
Sverdrup, Georg (1848—1907), n.-amer. teolog, søn
af nedenn. H. U. S., cand. theol. 1871. Kaldet af den
norsk-danske konferens kom S. aug. 1874 til
Minneapolis som lærer ved Augsburg seminar (s. d.), valgtes
1878 til skolens bestyrer og stod i denne stilling til sin
død. S. var med at grundlægge det norsk-amer. ugeblad
«Folkebladet» og var i en aarrække redaktør af sit
samfunds kirkeblad «Lutheraneren». Med sit samfund
sluttede S. sig 1890 til den Forenede norsk-lutherske
kirke i Amerika (s. d.), men traadte efter faa aar ud
sammen de saakaldte «Augsburgs venner» eller
«professorpartiet» og stiftede 1897 den Lutherske frikirke.
S. var en varm missionsven, grundlagde den
norsk-amerikanske mission paa Madagaskar og redigerede
missions-bladet «Gasseren» 1901 — 07. [«Samlede skrifter i udvalg»
(Minneapolis 1909—).]
Sverdrup, Georg Fredrik Wilhelm (1841 —
1912), n. officer og hofmand. Officer 1861,
premierløit-nant i kavaleriet 1867, ritmester 1878 og oberstløitnant
1888, afsked som saadan 1906; staldmester 1870,
hofstaldmester 1886, 1902—05 første hofstaldmester. S.
indlagde sig store fortjenester af dyrebeskyttelsessagen.
Sverdrup, Harald Ulrik (1813—91), n. prest og
politiker, cand. theol. 1837, kapellan i Leikanger 1845
og sogneprest i Balestrand 1849—83, da han tog afsked.
Repræsenterede Nordre Bergenhus paa alle storting 1851
—76 undtagen perioden 1871—73. Han havde megen
indflydelse paa skolens udvikling og som medlem af
kirkekomitéen.
Sverdrup, Harald Ulrik (1846—), n.
landbrugs-ingeniør. Gjennemgik landbrugsskolen paa Rise og
1867 — 69 Aas landbrugsskole. Landbrugsingeniør 1875.
Fra 1876 medlem af Selskabet for Norges vels
repræsentantskab, fra 1886 styremedlem af og en tid
formand i den Norske fjærkræavlsforening; han har været
med at stifte Kaninavlsforeningen samt det Norske
myrselskab, og var formand i en af Selskabet for Norges
vel opnævnt komité for prøvning af landbrugsmaskiner
og -redskaber. Af hans skrifter kan nævnes «Om myren
og dens anvendelse».
Sverdrup, JacobLivBorch (1775—1841), broder at
ovenn. Georg S. 1806 blev han overlærer paa Kongsberg.
For at bøde paa sin tarvelige løn begyndte han her med
lidt jordbrug og fik derefter (1812) tilbud fra grev Wedel
Jarlsberg om at overtage bestyrelsen af Jarlsberg
hoved-gaard, hvis drift han skjøttede med enestaaende
dygtighed til 1825. 1819 begyndte S. at udgive et tidsskrift
«Oekonomiske annaler» og 1825 «Det første en landmand
maa vide for at drive jordbruget». De sidste aar, han
var paa Jarlsberg, modtog han unge mænd til oplæring
i jordbrug. 1825 oprettede han en landbrugsskole, den
Zander (D m, gjørs (en fisk).
Zange © f, tang.
Zank ® m, trætte, tvist,
zanken (î) trætte; skjelde ud.
Zänker (D m, skjendegjest,
trættebroder.
Zänkerei ® f, klammeri,
zankhaft, zänkisch ®
trættekjær = zanksüchtig.
Zanksucht (t) f, trættesyge.
Zankteufel ® m, kranglefant,
zany (e) bajas, nar.
Zäpfchen® n, drøvel; liden tap.
Zapf(en) ® m, tap, spuns;
kongle; top; istap.
zapfen ® (af)tappe; forbinde,
zappelicht, zappelig ®
sprellende.
Zapfenstreich ® m, tappen
streg.
zappeln ® sprelle.
Zar ® m, tsar.
Zarge ® f, indfatning, rand;
karm.
Zarin ® f, tsarevna.
zarnec, zarnich @ (kemi)
auripigment, orpiment.
zart ® sart, fin; spæd, svag;
delikat.
Zärtelei ® f, føleri, kjæjeri.
zärteln ® kjæle (for), forkjæle,
zartfühlend, -fühlig, -sin-
nig ® fintfølende.
Zartgefühl ® n, finfølelse,
takt = Zartsinn m.
zärtlich® kjælen; øm, kjærlig.
Zärtling ® m, kjælen person;
kjæledægge; skrælling.
Zaser ® f, fiber, (rod)tre/l.
zaserig ® trevlet; flosset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
