Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverdrup ... - Ordbøgerne: Z - zébré ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1313
Sverdrup—Sverige
1314
klerikale gruppe, som udskiltes fra det «rene» venstre,
og antoges herefter helt at være et talerør for
brodersønnens «moderate» politik, hvis store sag var indførelse
af menighedsraad o. s. v. Stortingets forkastelse mod én
stemme af Johan og Jacob S.s forslag herom 25 juni 1887
var den gamle statsmands store, uafhjælpelige nederlag.
De sidste to aar af hans ministertid iik karakteren af en
fuldstændig forsumpning, særlig efter O. Richters død for
egen haand 15 juni 1888; regjeringens parti skrumpede
ved valgene 1888 sammen til et lidet mindretal. Det
sidste af en række forslag til mistillidsvota fremsattes
26 juni 1889, men kom ikke under votering, da S. 2 juli
indgav sin afskedsansøgning og fratraadte den 12 s. m.
Sine sidste aar levede han som privatmand paa en liden
eiendom («Nordab) i Østre Aker, optaget af pLiner om
at reorganisere venstre; en frugt at hans arbeide
hermed er hans eneste skrift «Fra venstremænd til
venstremænd» (1890), som blev hans politiske testamente. Han
optraadte med dette som program ved valgene 1891 og
blev ogsaa valgt som 5 repræsentant for Stavanger amt
for 1892—94, men kom ikke til at møde i stortiaget. Han
døde 17 feb. 1892. Hans gravfærd foregik med stor
høi-tidelighed paa statens bekostning. [Litt.: J. S., «Taler
holdte i stortinget 1851—81. Med en biografisk skisse af
udg. L. A. Havstad» ; W. S. Dahl, « J. S. Et stortingsbillede»
(3 bd., 1899—1904); J. E. Sars, «Samlede verker» (bd. 3);
J. Løvland, «J. S.» i ^Nordmænd i det 19 aarh.» (bd. 2);
J. B. Halvorsen, «Norsk forfatterlexikon» (bd. 5).]
Sverdrup, Otto N e u m a nn (1855—), n. polarforsker,
skibsfører, deltager i Fridtjof Nansens Grønlandsfærd
1888. Paa Nansens polarfærd 1893—96 var S. fører af
«Fram». Om det afsnit af denne færd, som S. med
«Fram» udførte, efterat Nansen og Johansen havde
forladt skibet paa slædeekspeditionen nordover, har S. givet
en beretning, der indgaar som en selvstændig del af
Nansens reiseskildring «Fram over Polhavet». Fra
15 mars 1895, da «Fram» laa indefrosset i ca. 25 fod
tyk is paa 84° 4’ n. br. og 102° ø. 1., og til 13 aug.
1896 var «Fram» indesluttet i havisen, den 14 aug.
besøgtes paa sydgaaende Danskøen og den 20 aug. ankredes
i Skjærvø. Under
is-driften naaedes (15 nov.
1895) 85° 55.5’n. br. (det
nordligste punkt skib har
naaet) under 66° 31’ ø. 1.
1898—1902 ledede S. den
anden norske polarfærd
med «Fram», hvis opr.
formaal var ved
overvintring og slædereiser
at iverksætte en
videnskabelig undersøgelse af
Grønlands nordvestkyst.
Ugunstige isforhold
hindrede fremkomsten
gjennem Kane Bassin, og
ekspeditionen kom istedet
til at gjøre vidtstrakte
befaringer af sunde og
lande indenfor Jones sund
og vestenfor Ellesmere
zébré-Zeichen
land. Under disse opdagedes de store lande, som blev
opkaldt efter fartens mæcener, Axel Heiberg, Amund
Ringnes og Ellef Ringnes. Denne færd har S. skildret i
«Nyt land, 4 aar i arktiske egne» (1903). Senere har S.
drevet forskjellig forretningsvirksomhed, var saaledes en
tid plantageeier paa Cuba (se Baracoa), og ledede en
hvalfangstekspedition ved Alaska (1911).
Sverdsiden, se Spindesiden.
Sverige, det østlige og største (58 pet.) af de to riger
paa den Skandinaviske halvø, 447 864.5 km.^ (deraf
vandflade 36 852.5 km.^), 5 561 799 indb. (1911), 13.4
pr. km.^ S. ligger mellem 69 ° 3’ 21" n. br.
(Kuokim-muodka i Karesuando sogn, Norrbottens Ian) og 55°
20’ 18" n. br. (Smyge huk i Østra Torps sogn,
Malmö-hus lån) samt mellem 11° 6’ 19" ø. 1. Greenwich (den
sydvestligste odde af Rustningsfjeldet i Bohusian nord
for Strömstad, 6° 57’ 11" vest for Stockholms
observatoriums meridian) og 24° 9’ 11" ø. 1. Greenwich (ved
Torneelvs munding, 6° 5’ 41" øst for Sthm.s meridian).
Bredden er jevn, omtrent 300 km. (mindst i Skåne,
størst, 400 km., nordenfor Målaren og Vänern).
Kystlinjen er omtrent 2500 km., landgrænsen (mod Norge
omtrent 1650 km , mod Finland omtrent 450 km.)
omtrent 2100 km. Grænsen mod Finland dannes af
Köngämä, Muonio og Torne elve, mod Norge, s. d.
(se ogsaa Neutral zone). Om kysthavene, s.d. — Fra
det urgamle foldefjeld langsmed det nuværende
Atlanterhavs nordøstre rand (det kaledonisk-skandinaviske fjeld)
dannedes Øvre-S.s store egenartede elvedale nedigjennem
den fenno-skandiske grundfjeldsplade. Saa sank store dele
af det daværende land, og der dannedes et
Østersjø-bassin, den Finske bugt og det nu delvis af store
ind-sjøer opfyldte mellemsvenske lavland. Søndenfor dette
træffes igjen en rest af det urgamle kontinentalplateau,
nemlig det smålandske høiland. Den sydligste del af
S., Skåné, kjendetegnes derimod ved yngre sedimentære
formationer, som danner underlaget for en helt anden
natur end det skandinavisk-finske grundfjeldsomraade.
Størstedelen af S.s berggrund udgjøres af arkæisk og
prækambriske bergarter. I de yngste arkæiske lag, som
tydelig nok er omvandlede lerskifere, vulkanske tuffer,
sandsten og konglomerat (dannelser af helleflintgneis,
glimmerskifer, kornet kalksten), findes de fleste af S.s
malmleier. Af de kambrisk-siluriske afleiringer
(sandsten, alunskifer, kalksten^ lerskifere), er det
jämt-landske siluromraade antageligvis det største. Under
landhævningen og fjeldkjededannelsen i forbindelse
med erosionen og denudalionen i den eftersiluriske
tid er overfladens relief videre udformet. For Skånes
(s. d.) vedkommende, med dets trias-, jura- og
kridtformationer, som ikke forekommer i det øvrige S.,
har forkastninger spillet en gjennemgribende rolle.
Berggranden i S. er i stor udstrækning dækket af grus,
sand, 1er, afleiret under kvartærtiden, dels morænegrus
(ofte 1er, mergel), dels åsar (af sand og rullesten). Ved
slutten af istiden afsattes der over den nuværende
kyst-brem og over det mellemsvenske lavland, hvilke
om-raader (op til over 150 m. over nuværende havstand) da
laa under hav (saa at Vesterhavet og Østersjøen var
forbundet med et bredt sund mellem Øvre Varmlands og
Smålands bergland), det saakaldte yoldia-ler, paa mange
Otto Neumann Sverdrup.
zébré d) (mørk)stribet.
Zeeh(brud)er ® m,
svirebroder = Zechgenoss m.
Zeche ® f, sviregilde:
fortæring, regning; laug,
kompani-skab; grube.
zechen ® svire, drikke.
Zecherei ® f, svir, drik.
Zecke ® f, (blod)midde.
zed @ bogstavet z.
Zeder (t) f, ceder.
Zehe ® f, taa.
zehn ® ti.
Zehn d) f, tital.
Zehnender ® m, hjort med
ti takker.
Zehner ® m, tier; Upfennig-,
-kreuzerstykke.
zehnt ® tiende.
Zehnte ® m, tiende.
zehntehalb ® halvUende.
Zehntel ® n, Uendedel.
Zehntelmeter ® n (m),
decimeter.
zehnten ® tage, betale tiende,
zehntens ® for det tiende.
Zehnter ® m, Uendetager,
-yder.
zehren ® leve af; spise; tære.
zehrfrei ® paa fri kost.
Zehrung(t)f, fortæring; reise-,
tærepenge = Zehrgeld n,
»pfennig m, -kosten pi; dødssakrament;
tæring = Zehrfieber n.
Zehrungssteuer ® f, kon
sumtionsafgift, accise.
Zeichen ® n, (kjende)tegn,
signal; vink, (kjende)merke ; (i
sam.sætn.) tegne-.
42 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
