Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverdrup ... - Ordbøgerne: Z - zébré ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1315
Zeichenhammer—Zeitkürzung
Sverige
1316
steder atter dækket af ancylusler, fra en senere tid, da
ny landhævning havde lukket Østersjøen, som saaledes
en tid lang var en ferskvandssjø. En landsænkning
aabnet paany forbindelse mellem Nordsjøen og
Østersjøen, og litorina-leret afsattes. Disse forskjellige
hav-og indsjøafleiringer udgjør det bedste og lettest
dyrkbare jordsmon i S,, hvis mest opdyrkede og tættest
befolkede omraader derfor i hovedsagen falder sammen
med de landstrækninger, som laa under hav i glacial
og postglacial tid. S.s naturlige hoveddele er: 1.
Øvre-S., den nordvestlige del af landet. Til dette hører først
grænsehøifjeldet (langs Norgesgrænsen), « Kjølenher
med en bredde af omtp^nt 100 km. Østgrænsen
betegnes ved en række af indsjøer. Dette gamle fjeld har
ligesom i Norge oftest afrundede toppe, undtagen hvor
bergarten er af eruptivt eller andet særlig haardt
materiale (f. eks. Sarjekfjeldene, Kebnekaisse o. a.). Høiest
naar Kebnekaisse, 2123 m., S. høieste punkt, det vildeste
parti er Sarjekfjeldlandet med talrige jøkler og toppe
(Sarjektjokko, Akka, Pelloripe o. a.). Længer vestlig
hæver sig Sulitelma (lige i rigsgrænsen paa svensk side,
1877 m.). Syd for Umeelven er neppe høiere fjeld end
1200—1400 m. (Anjeskutan, Åreskutan). Syd for
Åredalen (tverbanen) hæver sig det sydlige Jämtlands fjelde:
Snasahogarne, Sylene (Storsola, 1763 m., paa norsk grund),
Helagsfjeldet (1800 m., med S.s sydligste jøkel, 63 ^ n. br.).
Den sydligste del af fjelddraget udgjøres af Härjedalens
og nordre Dalarnes majestætiske kvartsitmasser, Städjan
(1176 m.\ Härjehogna (1155 m.) o. a. Østenfor
høi-fjeldet følger morænemarkernes (naaleskogenes) og
myrstrøgenes belte, med en høide fra 200—500 m. o. h.
Nordligst milevide sletter, gjennem hvilke elvene snor
sig langsomt frem. Spredte jevntskraanende bjerge hæver
sig op til et par hundrede meter over vidden, blandt
dem Gellivare, Luossavare, Kirunavare. Sydligere
talrigere og noget høiere bjerge. Paa tørlændte omraader
staar storskogen, S. hovedskogomraade. Ømraadets
sydligste dele udgjøres af Varmlands og Dalarnes
«bergslag!. Øvre-S. omgives i øst og syd af et lavlandsbelte,
som omfatter hele kystbremmen og dalbundene, i
Norr-botten 100- 150 km. ind i landet, 200 m. o. h., i
Ângermanland, Viedelpad, Hälsingland sjelden mere end
50—80 km. ind i landet, men op til 250 m. o. h., i
Dalarne og Varmland 150—2Q0 m. o. h. Baade i
Anger-manland og Hälsingland skyder høiland (enkelthøider
400 m.) sig frem i kystlandet. 2. Mellem-S.s lavland,
for det meste slette. Høiderne naar sjelden over 50—
100 m. o. h., undtagen Västgötaslättens silurfjelde,
Kinne-kulle og Billingen (300 m.). Halleberg og Hunneberg
(150 m.) samt det ved Vatterns østre side gjenstaaende
grundfjeldsstykke Ømberg (263 m.). De større stykker
grund’jeld, som blev staaende igjen, da landet sank,
saa-som Kolmården, Tiveden, danner de store
naaleskogs-omraader, som saa længe hindrede sammenslutningen af
sletternes folkestammer til en større enhed. Øm de
større sjøer se nedenfor. Et karakteristisk drag i
landskabet er rullestens-åsarne (se foran), som i stort tal
stryger henover Mellem-S. sletteland fra n.n.v. til s.s ø.,
langstrakte, 30 — 60 m. høie skogklædte grusrygge (til
dem hører Brunkebergsåsen i Sthm., Uppsalaåsen).
3. Det smålandske høiland indbefatter alt land i Syd-S.,
som laa over det føromtalte havdække, saaledes ikke
bare dele af Småland, men ogsaa af Västergötland,
Halland, nordlige Skåne, Blekinge. Det er en ved det
midtsvenske slettesøk afbrudt fortsættelse af Nord-S.s
grundfjeldsland med morænemarkerne og de store
myr-strækninger, et land som det ogsaa helt ligner. I
almindelighed over 100 m. o. h., en stor del over 200 m.
(Tomtebacken 377 rn., Eckbarken 358 m., Holaveden
250 m., helt af jernmalm er Taberg). 4. Skåne (s. d.).
S. staar kun tilbage for Finland blandt de europæiske
lande, hvad rigdom paa elve og sjøer (8 pet. af arealet)
angaar. De vigtigste elve (se enkeltartiklerne^ er i
Nord-S.: Torneälv (største vanddistrikt, 40 000 km.% og
vandmængde, 460 m.\ af de nord sven ske elve), Kalix-,
Lule-, Pite-, Skellefte-, Urne-, Angerman- (næst største),
Indalsälv, Ljungan-, Ljnsne- og Dalälven (længste„
455 km.). De største indsjøer i disse vasdrag er:
Torneträsk, Langas-Stora, Lule trask, Hornavan-Storavan,
Storuman, Flasjon, S torsjon, Siljan. Mellem-S. har nogle
af Europas største sjøer: Vänern, som hører til
Kiar-älven-Göta alvens vasdrag, det største paa hele halvøen
(en del, Fæmundselvens, falder indenfor Norge), Vattern
med afløbet Motalaström, Hjälmaren, som i Hyndevadsan
(Eskilstuna an) har afløb til Målaren, der gjennem
Stockholmsstrømmene har afløb til Østersjøen, Ud fra
det smalandske høiland strømmer en mængde mindre
elve (åer). Øver 200 km.s længde har: Ätran, Nissan,
Lagan. Nævnes kan ogsaa Helgean (193 km.). —- Klima.
^ 7 af S. ligger nordenfor polarcirkelen, en stor del af
Nord-S. har udpræget høilandskarakter, og af
grænsehavene er indlandshavet Østersjøen det betydeligste.
Imidlertid gjør Atlanterhavets mildnende indflydelse
paa vintertemperaturen sig ogsaa gjældende over S.,
endog i nord. Øgsaa Østersjøen virker i nogen grad
mildnende. Endvidere fremkalder det nogenlunde
konstante lufttryksminimum nordenom den Skandinaviske
halvø sydvestlige vinde ogsaa over S., især om vinteren.
I den lyse sommer er S. begunstiget derved, at
skydækket er forholdsvis ringe. Temperaturforholdene er
imidlertid meget ulige i nord og i syd. Aarsmiddel i
Karesuando-4- 3°, i Stockholm + 5.8°, i Göteborg,
Halmstad, Lund + 7°. Jan. i Karesuando 15 i de tre
sidstnævnte byer -f- 1 i juli henholdsvis -1-12° og 4- 17°.
Øm vinteren (i nord syv, i syd tre maaneder) er
ind-sjøerne for det meste isdækket. Øgsaa kystfarvandene
isdækkes tildels, Bottenviken (indenfor Kvarken) er
tilfrosset hver vinter fra midten af november til sidste
halvdel af mai. Nedbør gjennemsnitlig for hele landet
500 mm. aarlig, hvilket, da fordunstningen er forholdsvis
liden, er i det hele taget tilstrækkelig saavel for vekstlivet
som for vasdragene. Nedbøren aftager fra syd mod nord
(Götaland 575 mm., Svealand 550 mm., Norrland 475 mm.),
endnu sterkere fra vest mod øst og nordøst (Älvsborgs lån
700 mm., Gotland 440 mm., Norrbottens lån 400 mm.). —
S.s plante- og dy rever den slutter sig i alt væsentlig
til nabolandene Norges og Danmarks. Bøken danner
skoge i det sydlige, Skåne—Østergotland og Dalsland,
hvor ogsaa sommereken (quercus pedunciilata) og i
mindre mængde vinterek (q. sessiliflora) forekommer.
Forøvrigt er som i Norge furu og gran de vigtigste
skog-dannende trær; de gaar begge helt op i Lappland, des-
Zeichenhammer (t) m,
merke-hammer,
Zeichensprache ® f,
tegnsprog.
Zeichenstift ® m, blyant.
Zeichenvorlage ® f,
fortegning.
zeichnen (t) tegne; merke.
Zeichner ® m, tegner.
Zeichnung (D f, tegning.
zeideln (t) høste honning.
Zeidelwirt(h)schaft (t) f,
biavl.
zeigen ® vise; røbe; pege.
Zeiger ® m, (fore)viser;
pegefinger = Zeigefinger m;
pegepind, stift; (gramm.) artikel;
gravstik; eksponent.
zeihen ® beskylde, sigte for.
Zeile ® f, linje ; rad, række, gade.
Zeisig ® m, sisik.
Zeit ® f, tid, termin; periode.
Zeitaufwand ® m, anvendelse
af tid; ogs. tidsspilde.
Zeitbehelf ® m, foreløbig
udve i.
zeitgemäss ® tidssvarende.
Zeitgenoss ® m, samtidig.
Zeitgewinn ® m,
tidsbesparelse.
zeither ® hidindtil; siden da.
zeitherig ® hidtilværende,
zeitig ® tidlig; betimelig;
moden; nuværende, temporær.
zeitigen ® modnes; (trans.)
modne tidlig.
Zeitkauf ® m, terminkjøb.
zeitkürzend ® underholdende,
morsom = zeitvertreibend.
Zeitkürzung ® f, tidsfordriv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
