- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1317-1318

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige ... - Ordbøgerne: Z - Zeitlang ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1318

Sverdrup—Sverige

1314

Zeitlang—zéphyrien

uden birk, af hvis arter fjeldbirken (betula odorata)
danner birkebeltet paa fjeldsiderne, medens lavlandsbirken
(h. verrucosa) kun er skogdannende i lavere regioner.
Skogens bundvegetation er i sine hovedtræk den samme
som i Norge. Vegetationen paa høifjeldet ovenfor
trægrænsen er ikke saa rigt udviklet i S. som i Norge,
men lavlandstloraen har derimod^ især i det sydlige,
flere arter. En eiendommelig plantegeografisk stilling
indtager Gotland, hvor platanen gror, egte kastanje og
sort morbær aarlig modner frugt, medens den vilde
floras orkideer og andre kalkplanter minder om Møens
klint. — Alle nordiske, større rovdyr er endnu udbredt
i S., vildrenen sjeldnere end i Norge, elgen synes at
tiltage, vernet af strenge fredningslove, sneharen er den
eneste vilde hare, hugormen det eneste krybdyr, som
gaar nord for polarkredsen. I Lapplands ødemarker
yngler sangsvanen, sidensvans, lavskrike, ringtrosten samt
de tre nordiske ugler, høge-, sne- og lappugle. Af
ynglefugle kan fremdeles nævnes tiur, jerpe, rype, trane,
sort-spet. Skåne og omliggende landsdele er nordgrænse for
bl. a. krondyr, raa, hvid og sort stork samt nattergal.

1 skjærgaarden færdes havørn samt en vrimmel af
vade-og svømmefugle. - Befolkningens størrelse udgjorde
191 1 5 561 799 eller 13.4 pr. km.^ land. Tættest befolket
er følgende Hin: Malmöhus (97), Göteborg og Bohus

78), Blekinge (52). Gjennemsnittet trykkes ned ved de
sto?e øde trakter mod nord. Pr. 1000 mænd fandtes
(1910) 1046 kvinder. Af befolkningen boede 1412 524 i
byer eller 25.4 pet. Herunder er alene regnet «städer»
(med byrettigheder) ; desuden er der en del «köpingar»
og andre bymæssige konglomerationer. De største byer
er(1911): Stockholm (346 599), Göteborg (170606), Malmö
(89 719), Norrköping (46 629); desuden har tre byer
mellem 30 000 og 40 000, syv byer mellem 20 000 og 30 000,
og 16 byer mellem 10 000 og 20 000. lait er der 98
«staler» Befolkningen udgjorde i 1750 1 763 000, 1800

2 347 000, 1850 3 483 000 og 1900 5136 000. Dens
fordeling paa yrker i 1870 og 1900 fremgaar af følgende:

1870 19()0

Jordbrug og fiskeri.........71.87 pet. 53.67 pet.

Bergverk og industri........14.71 » 28.90 »

Handel og samfærdsel....... 5.06 » 10.59 »

Offentlig tjeneste og privat
immaterielt arbeide........... 8.36 » 6.84 »

Af personer tilhørende fremmede trosbekjendelser er der
meget faa; før 1900 opføres ialt 63 649, hvoraf 38 221
udøbte barn. Til samme aar angives antallet af
sindssyge til 9510, idioter 7585, blinde 3413 og døvstumme
5299. Med hensyn til folkemængdens bevægelse kan
merkes, at giftermaalshyppigheden i S. er meget liden.
Den udgjorde 1901 — 10 6 pr. 1000 indb. Antallet af fødsler
er ligeledes lidet og mindre end i nabolandene, nemlig
27.77 levendefødte pr. 1000. Af fødslerne er et forholdsvis
stort antal udenfor egteskab (12.7 pet.). Udvandringen
begyndte ved midten af forrige aarh., men fik først nogen
større betydning i 1860 aarene. Til de Forenede stater
udvandrede i 1901—05 i gjennemsnit 25 590, i 1906—10
18 260 personer. Dødeligheden er i S. meget lav og staar
omtrent paa linje med Norges. Den udgjorde 14.89 ^joo
i det nævnte 10-aar. Af selvmord blev der i 10-aaret
i gjennemsnit begaaet 804. — Forfatning. S. er et

konstitutionelt arvekongedømme. Kongemagtens
forfatningsmæssige rettigheder er bestemt ved
«regjerings-formen» af 6 juni 1809, som sammen med
arvefølgeordningen af 26 sep. 1810, trykkefrihedsforordningen af
16 juli 1812 og den nye rigsdagsordning af 22 juni 1866
med enkelte senere forandringer danner grundlaget for
forfatningen. Denne har endnu i 20 aarh. bevaret adskillige
mindelser om forgangne aarhundreders statsskik.
Kongen omgives af et ansvarligt statsraad bestaaende af 11
medlemmer. 8 statsraader forestaar hver sit
regjeringsdepartement, de tre øvrige er «konsultative:^ statsraader;
statsministeren kan efter ønske være administrerende
eller konsultativt regjeringsmedlem. Vægrer
vedkommende statsraad sig ved at kontrasignere en kongelig
befaling, maa han samtidig nedlægge sit embede, hvilket
han ikke paany kan overtage, før rigsdagen har prøvet
berettigelsen af hans vægring. Kongen har en i flere
retninger ganske udstrakt myndighed ; han har saaledes
en saakaldt «økonomisk lovgivningsret», efter hvilken
han paa egen haand uden rigsdagens medvirkning kan
udstede forordninger angaaende rigets almindelige
forvaltning undervisnings-, fattig-, nærings- og politivæsen).
Kongen kan opløse hele
rigsdagen eller en af
dens afdelinger,
hjemsende den «lagtima»
(ordinære) rigsdag, naar
den har været samlet
fira maaneder, og
indkalde den til
ekstraordinær («urtima»)
samling, han udnævner
formænd og viceformænd
(«talmän») i kamrene,
og han har ret til at
give «autentiske
fortolkninger» af lovene, dog
saaledes, at disse
fortolkninger kan sættes
ud af kraft af den nærmest efterfølgende rigsdag eller i
kirkelige sager af nærmest senere sammentrædende
kirkemøde. I henseende til den dømmende magt kan
kongen beskikke en «justitiekansler» til at paatale
sager, som falder ind under kronens ret og rigets
sikkerhed samt feil, som dommere eller embedsmænd
maatte begaa. — Rigsdagen sammentræder til ordinært
(«lagtima») møde uden særlig indkaldelse hvert aars
15 jan. eller nærmest følgende søgnedag med ret til at
være samlet i fire maaneder, saafremt den ikke af kongen
opløses tidligere. Rigsdagen bestaar af et første-kammer
paa 150 medlemmer og af et andet-kammer paa 230
medlemmer, 80 for byerne og 150 for landet. Ved en
gjennemgribende valgreform af 26 mai 1909 er baade
stemmeret og valgbarhed til begge kamre blevet
væsentlig udvidet. Samtidig er der indført forholdstalsvalg ved
alle valg, baade politiske og kommunale, i et omfang
uden sidestykke i noget andet land. Efter den nye
valgordning af 1909 vælges førstekammer paa seks aar.
Valgkredsene samles i seks grupper, hver omfattende
kredse fra forskjellige egne af landet, saaledes at hver
gruppe vælger sine medlemmer samtidig; en sjettedel

Zeitlang ® f, en tid lang.
zeitlebens ® paa livstid, hele
sin levetid.

zeitlich ® timelig, jordisk,
verdslig.

Zeitlichkeit ® f, det timelige.
Zeitlose ® f, tusenfryd.
Zeitmass®n, takt; kvantitet.
Zeitung (J) f, avis, blad =
Zeitungsblatt n; efterretning.

Zeitungsanzeige ® f,
avertissement.

Zeitverschwendung ® f,
tidsspilde.

Zeitvertreib ® m, tidsfordriv,
zeitweilig ® midlertidig,
zeitweise ® af og til; til visse
tider.

Zeitwort ® n, verbum.

zenit — ® Zenith m (n) —
© zenith — ® zénith m.
Zentner ® m, centner,
zentral ® central.
Zentrum ® n, centrum,
zeolite @ (min.) zeolit.
Zephyr ® m, zephyr (g,
zé-phire, zéphyr ® m, vestenvind,
zefyr.

zéphyrien ® zefyragtig, let.

Sveriges vaaben.

zélateur (f) m, ivrer,
for-kjæmper.

zèle (g m, iver, nidkjærtied.
zélé (?) (m) ivrig, nidkjær
(person).

Zelle (t) f, celle.
Zelt ® m, pasgang.
Zelt (î) n, telt.
Zelter (î) m, pasgjænger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0707.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free