- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1331-1332

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige ... - Ordbøgerne: Z - ziegelrot ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1331

Zierde—Zimmerdecke

ning til Riddarhuset i Sthm.; den tyskfødte Nicodemus
Tessin d. æ. (1615—81) har bygget Drottningholm slot
nær Stockholm o. a. Hans søn Nicodemus Tessin d. y.
(1654—1728) er det største navn i S.s arkitektur; hans
skjønne Stockholms slot (paabegyndt 1697, fuldendt ca.
1750) indtager en fremtrædende plads i hele
samtidens bygningskunst. Det 19 aarh. er i S. som
andet-sted’^ præget af stilefterligning. Mod slutningen af
aar-hundredet indtraadte imidlertid en stor bedring; under
anførsel af arkitekter som I. G. Glason (1856—) og
Ferdinand Boberg (I860—) naar svensk bygningskunst frem
til en friere, mere storstilet opfatning, der hos den yngre
generation gaar sammen med et maalbevidst arbeide paa
at give arkitekturen et svensk særpræg, ofte med
tilknytning til renaissancens og barokkens traditioner; det
betydeligste navn her er Ragnar Ostberg (1866—). —
^aler-^.hlUL^Xi En selvstændig malerkunst af virkelig"
Hèïyd-ning fik S, først med hamburgeren David Klöcker
Ehrenstrahl (1629—98). Paavirket af ham er hollænderen
Martin Mijtens d. æ. (1648—1736) og hamburgeren David
von Krafft (1655—1724), Karl Xll-tidens portrætmaler.
— Den nye slotsbygnings udsmykning trækker imidlertid
franske kræfter til S.; særlig maa nævnes Guillaume
Thomas Taraval (1701—50), der virkede for
kunstakademiets oprettelse 1735. Miniaturmalere som Gustaf
Lundberg (1695—1786) bidrog ikke mindst til at gjøre
fransk rokokosmag toneangivende. Enkelte svenske
portrætmalere som Alexander Roslin (1718—93) forlægger til
og med sit virke til Paris. Det 18 aarh.s betydeligste
svenske maler var vel Karl Gustaf Pilo (1711—93), der
længe var knyttet til Danmark. Det borgerlige
genrebillede repræsenteres af Per Hilleström (1732—1816). —
Antikiserende tendenser indledes af franskmændene Jean
Louis Desprez (1737—1804) og Louis Adrien Masreliez
(1747—1810). Men allerede kunstnere som genremaleren
Alexander Lauréus (1783—1823) og landskabsmaleren
Karl Johan Fahlcrantz (1774—1861) peger hen paa den
kommende romantiske periode. Helt romantikere er
figui malere som Johan Gustaf Sandberg (1782 —1854),
J. W. G. Wahlbom (1810—58) og Nils Blommer (1816—
53), der alle ynder nordiske emner, og landskabsmalere
som Per Wickenberg (1812—46). Denne periodes svenske
kunst betegnes ofte som «emigrantkunst», en betegnelse,
der helt passer for Egron Sellif Lundgren (1815—75).
Omkring 1850 blev Düsseldorf samlingspunktet for de
svenske malere; derfra udgik bl. a. betydelige
landskabsmalere som Simeon Marcus Larsson (1825—64) og Johan
Edvard Bergh (1828—80), historiemalere som M. E. Winge
(1825—96) og genremalere som Bengt Nordenberg (1822
—1902), August Jernberg (1826—96) og K. H. L. d’Uncker
(1828—66). Udenfor denne kreds staar Johan Fredrik
Höckert (1826—66), der i sine genrebilleder viser sterkere
kolorisme. Sit udgangspunkt i Düsseldorf har derimod
landskabsmaleren Alfred Wahlberg (1834-1906), der senere
kom til at staa Barbizonskolen nær i opfatning. Med
1870-aarene følger saa de store historiske kompositioner,
delvis i tilknytning til Münchenerskolen; hovednavnene
her er Georg von Rosen (1843—), Gustaf Olof
Geder-ström (1845—), Julius Kronberg (1850—) og Karl Gustaf
Heliqvist (1851—90); her kan ogsaa nævnes Nils
Forsberg (1842—). Men snart følger hovedmassen af svenske

Sverresborg—Svind

1346

malere i Wahlbergs fodspor og stifter i Paris
bekjendt-skab med impressionismen. Til disse 1880 aarenes malere
hører i første række Hugo Fredrik Salmson (1843—94),
Hugo Birger (1854—87), Karl Skånberg (1850—83) og
August Hagborg (1852—); over dem alle rager dog Ernst
Josephson (1851—1906). Udgangspunkt i denne periode
har ogsaa Carl Larsson (1853—), ved sine akvareller og
dekorative arbeider nu S.s populæreste kunstner, og den
verdensberømte malervirtuos Anders Zorn (I860—),
endvidere den bekjendte dyremaler Bruno Liljefors (1860—),
Richard Bergh (1858—), Oskar Bjorck (I860—) o. a. For
flere af disse gjælder det, at de senere er gaaet over til
den mere individuelt farvede, ofte dekorative malemaade,
der følger med 1890-aarene og senere er udviklet videre.
Repræsentanter for denne tid er landskabsmalere som
Karl Nordström (1855—), Eugen Jansson (1862—), prins
Eugen (1865—) og Gustaf Fjæstad (1868—j, dyremaleren
Nils Kreuger (1858—), folkelivsmaleren Carl Wilhelmson
(1866—), dekorative malere som Georg Pauli (1855—),
Olle Hjortzberg (1872—) og Axel Thorneman (1880—).
For sig selv maa nævnes den fantasirige Ivar Arosenius
(1878—1909). Som repræsentant for den unge radikale
«ekspressionisme» kan endelig nævnes Isaac Grünewald
(1889—). — Billedhuggerkunst. Middelalderens
kirkelige sten- og træskulptur skiller sig ikke væsentlig
fra den øvrige nordiske; et hovedverk som «S. Göran
och drakan» (1471, træ, Storkyrkan i Sthm.) er
nederlandsk arbeide. Renaissancens skulptur er af mindre
betydning; først med barokken fremtræder kunstnere af
større betydning som flamlænderen Nicolaus Millich (1633
—efter 1687) og Peter Schultz (slutn. af 17 aarh.). Den
sterkt bevægede barokplastik repræsenteres af den
tyskfødte Burchardt Precht (1651 — 1738) og Caspar
Schröder (d. 1710). Omkr. 1700 begyndte fransk
indflydelse at gjøre sig gjældende ; flere franske
billedhuggere indkaldtes til den nye slotsbygnings
udsmykning; de første er Bernard Poucquet (slutn. af 17 aarh.)
og René Chauveau (1663 — 1722). En fremragende kraft
knyttedes til dette arbeide i franskmanden Jacques
Philippe Bouchardon (1711—53). Franskmanden Pierre
Hubert L’Archevesque (1721—78) dannede overgangen til
den antikiserende stil, som i Johan Tobias Sergei (1740—
1814) har en glimrende repræsentant, den første
svenskfødte billedhugger af virkelig betydning; nævnes kan
ogsaa hans elever Johan Niklas Bystrom (1783—1848)
og Erik Gustaf Göthe (1779—1838). Endnu paavirket af
klassicismen, men romantiker i sit emnevalg er Bengt
Erland Fogelberg (1786—1854), den betydeligste svenske
billedhugger i tiden efter Sergei. Romantiker er ogsaa
Karl Gustaf Qvarnström (1810—67), medens Johan Peter
Molin (1814—73) knytter sig nærmere til Thorvaldsens
klassicisme. En mere realistisk opfatning gjør sig
gjældende hos dennes elever Johannes Frithjof Kjellberg
(1836—85) og den dygtige Johan Börjeson (1836—1910).
Fransk skole røber Per Hasselbergs (1850—94) og Gusten
Lindbergs (1852—) skjønhedsdyrkelse; nær den staar
Theodor Lundberg (1852 —). Den yngste svenske
billedhuggerkunst udmerker sig ved kraftig
monumental-arki-tektonisk holdning; det gjør sig gjældende hos Kristian
Eriksson (1858—), sterkest hos Carl Milles (1875—),
Sveriges betydeligste nulevende billedhugger. Desuden kan

Zierde (t) f, pryd(else).
zieren ® pryde, smykke,
forskjønne; pynte, sich z. skabe
sig; gjøre sig kostbar; være en
snerpe, geziert pyntet; snerpet,
affekteret; forskruet.

Ziererei ® f, snerperi,
til-^orthed.

ziererisch ® tilgjort, snerpet.

Ziergarten ® m, blomsterhave,
zierlos (t) prunkløs,
zierlich ® prydelig. smagfuld,’
fin ; nydelig, net.

Zierpuppe ® f, pyntedukke.
Ziffer ® f, siffer.
Zifferblatt (g n, urskive.
Zigarre ® f, cigar.
Zigarrenspitze ® f,
cigar-mundstykke; -spids.

Zigarrenstummel (t) m,
cigarstump.

Zigar(r)ette ® f, cigaret,
zigeuern (t) drage, flakke om.
zigeuner — ® Zigeuner m —
@ gipsy - ® bohémien m.

zigeunerinde — ® Zigeunerin
f — @ gipsy-woman — ®
bohémienne f.

zigzag © & ® (m) siksak-

(linje); @ ogs. gaa, lægge, føre i
siksak.

zigzaguer ® gaa i siksak,
buöte sig.

Zilie ® f, elveskib, lægter.

Zimbel ® f, cymbel.

Zimmer ® n, værelse; stue,
rum; tømmer; simmer (40 skind);
(i sam.sætn.) stue-; tømmer-.

Zimmerdecke ® f, loft.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0716.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free