Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverige ... - Ordbøgerne: Z - Zischer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Zollanschlag—Zöpfen
1340
Sverresborg—Svind
1346
som blev opdraget som katolik for engang at kunne
blive konge i Polen. Dette indtraf ogsaa, og Sigismund
(1592—99) forenede S.s og Polens troner og søgte, selv
ivrig katolik, at tvinge S.s protestanter til atter at blive
katoliker. Dette reiste folket til forsvar for sin tro
under anførsel af onkelen, hertug Karl, som blev
protestantismens redningsmand; idet han fik Sigismund afsat.
Karl IX (1599—16M) bragte S. ud af uføret,
gjenind-førte orden og ro og fik erhvervslivet paany i gjænge.
Han var en «bondekonge», derfor misligt af adelen,
hvis magt han stækkede. Karl blev som følge af sine
krav paa Finmarken 1611 indviklet i den alvorlige
Kalmarkrig med Danmark. Denne afsluttedes hurtigst
muligt af hans søn, den syttenaarige Gustaf II Adolf
(1611—32) ved freden i Knäröd (1613), hvor S. mod at
fa a fæstningen Elfsborg tilbage, maatte opgive sine
fordringer paa Finmarken og indrømme Danmark ret til
at føre de tre kroner i sit vaaben. En krig med
Rusland førte Gustaf til en lykkelig ende; ved freden til
Stolbova(1617) blev Rusland afsperret fra den Finske bugt,
idet alt land rundt denne blev svensk land. Den gunstige
fred, Gustaf her opnaaede, benyttede han til at fortsætte
det indre gjenreisningsverk, faderen havde begyndt.
Herunder lagde han saa stor praktisk dygtighed og indsigt for
dagen, at han trods sin ungdom viste sig (iustaf Vasa
jevnbyrdig. Gustaf Adolf satte S.s hær og flaade i
ud-merket stand, samtidig som han med den store statsmand
Axel Oxenstiernas hjælp søgte at styrke landets
materielle hjælpemidler. Han aabnede nye færdselsveie, satte
igang nye fabriker, ophjalp handelen, bl. a. ved anlæg af
mange nye byer, blandt disse Göteborg, og forbedrede
skattevæsenet, embedsverket, forvaltningen og retspleien.
Adelen styrkede han ved at tilføre den friskt blod ved
at optage i den fremragende mænd fra de andre
be-folkningsklasser og ved i 1626 at oprette Riddarhuset i
Sthm. som en slags central organisation for alle svenske
adelsætter. Han indførte ogsaa den første
rigsdags-ordning med en inddeling af folkets repræsentanter i
fire stænder. Stor interesse nærede Gustaf Adolf ogsaa
for sit folks aandelige vekst ; skolevæsenet udvikledes,
og mod universitetet viste han sig storslaaet rundhaandet.
Paa udenrigspolitikens omraade gjaldt det for (iustaf
Adolf at hindre det katolske habsburgske fyrstehus paa
den tyske keisertrone fra at udvide sin magt til
Østersjølandene og Nord-Tyskland. De undertrykte tyske
protestanter vendte sig i sin nød under tretiaarskrigen til
(iustaf, hvis ry som feltherre efter et heldigt felttog mod
Polen 1629, som han havde fravristet Livland, var kjendt
over hele Europa. Gustaf Adolf besluttede 1630 at gribe
til vaaben for at bringe sine tyske trosfæller hjælp og
for at hindre keiseren i at hjælpe Sigismund af Polen
til endnu en gang at forsøge paa at kvæle
protestantismen i S. Om tretiaarskrigen s. d. samt (i u s t a f
Adolf og Tyskland, historie. Han efterfulgtes af
sin seksaarige datter Kristina (1632—54), som blev hyldet
som dronning under formynderskab af fem af de
høie-ste rigsembedsmænd, for hvis styre der blev givet regler
i en egen «regjeringsform» 1634. Axel Oxenstierna
fortsatte med kraft Gustaf Adolfs organisatoriske verk; der
blev bl. a. i denne tid oprettet et ordnet postvæsen.
Imidlertid fortsattes krigen i Tyskland under de ud-
merkede feltherrer Johan Banér og Lennart Torstensson
med vekslende held. Til den tyske krig kom ogsaa en
krig med Danmark, som vilde benytte anledningen til
at anfalde S. i ryggen. Men hurtig ilede Torstensson
nordover og kastede pludselig sine tropper ind paa den
Jydske halvø, samtidig som en svensk hær faldt ind i
Skaane. Danmark blev 1645 nødt til at slutte freden
til Brömsebro, som bragte Jämtland, Herjedalen og
Gotland tilbage til S. Ved den westfalske fred 1648,
som afsluttede tretiaarskrigen, fik S. størsteparten af
Pommern og nogle andre tyske lande. Herved var
S. blevet et af Europas mægtigste riger og stormagten
i Norden. Men den langvarige krig havde tæret
voldsomt paa S.s kræfter. For at skaffe penge maatte
staten forlene eller sælge en mængde krongods til
adelen, hvis magt derved fik en betydelig tilvekst.
Hertil kom, at den begavede og lærde, men hø ist
ekscentriske Kristina sløsede med statsmidler til
pragtfulde hoffester, kostbare reiser og gaver til sine
yndlinger. Hun indsaa selv, at saaledes kunde det i længden
ikke gaa, og 1654 sammenkaldte hun en rigsdag, for
hvilken hun frasagde sig kronen ; hun forlod saa landet.
Med hendes fætter Karl X Gustaf (1654—60) kom det
pfalziske fyrstehus paa S.s trone (1654—1720). Han
indlod sig straks i krig med Polen, som han efter de
vældige slag ved Warschau 1656 erobrede, hvorefter nan
lod sig hylde som polsk konge. Men da faldt russerne
herjende ind i Østersjøprovinserne, og samtidig erklærede
ogsaa Danmark S. krig. Karl ilede til fra Polen og kom
over danskerne, før de havde rukket at ruste sig. Ved
freden i Roskilde (1658) maatte Danmark og Norge
afstaa Skaane, Halland, Blekinge, Bornholm, Bohuslen
samt Trond hjem s stift. Hermed havde S. naaet sin
største udstrækning. Karl Gustaf syntes dog ikke, at
han havde faaet nok, og krigen udbrød paany. Hans
plan var at erobre hele det dansk-norske monarki og
gjøre de skandinaviske lande til ét stort rige.
Pludselig stod Karl foran Kjøbenhavns mure. Men en
hollandsk flaade undsatte byen efter en haard kamp med
svenskerne. Kort efter døde Karl Gustaf og lod riget i
arv til sin fireaarige søn Karl XI (1660—97). Atter kom
S. under formynderstyre af stormænd. Deres første
omsorg var at skaffe riget fred. Med Polen sluttedes freden
til Oliva, med Danmark til Kjøbenhavn (1660), hvorved
Norge fik Trondhjems stift tilbage, og det følgende aar
med Rusland. Det ilde medfarne S. fik nu en 14-aarig
fredsperiode. Men landet var ogsaa fuldstændig forarmet
og afmattet efter de store kraftanstrengelser et helt
aar-hundrede gjennem. Karl XI blev myndig 1672. Med
Danmark fik han 1675—79 «den skaanske krig», som endte med,
at S. fik beholde det omstridte Skaane. Karl kastede sig nu
over et planmæssigt organisationsarbeide, ofte med haard
haand lige overfor adelen, hvis forlenede godser nu atter
for en stor del maatte gives tilbage til kronen. Men det
lykkedes ham paany at bringe orden i finanserne og skabe
en ny hær og flaade; forfatningen forvandlede han til
enevoldsstyre, idet han fratog stænderne lovgivnings- og
delvis ogsaa bevilgningsmyndigheden, og det tidligere
rigs-raad og stænderforsamlingen mistede derved saa godt
som al betydning. Karl XII (1697—1718) var kun 15
aar gammel, da faderen døde, men blev alligevel erklæret
Zollanschlag (t) m, toldtarif.
zollbar ® toldpligtig.
Zolldefraudation ® f,
toldsvig.
zolldick (t) tommetyk.
zollen (t) fortolde, betale told
af; yde, vise.
Zollstab, -stock (t) m,
tommestok.
zona (D m, (med.) helvedesild.
zone©& (f) f, belte; zone;
omraade, distrikt.
zoographie (f) f,dyrebeskrivelse,
zoolâtrie ® f, dyreUibedelse.
zoolite (e), zoolithe (?) m,
forstenet dyr,
zoolog — (t) Zoolog m — ©
zoologist — ® zoologiste m.
zoologi - (t) Zoologie f — @
zoology — (f) zoologie f.
zoologisk — ® zoologisch —
(e) zoological - (g zoologique.
zoophage zoophagous @
kjødædende.
zoophile ® (m), dyreven(Iig).
zoophore ® m, zoophorus ©
(arkit.) dyrefrise.
zoophyte @ & (f) m, plantedyr,
zoofyt.
zootomie (g f, zootomy ©
dyreanatomi.
zootomist © dyreanatom.
Zopf ® m, haarpisk; paryk;
top ; rus ; pedant, spidsborger ;
parykstil = Zopfstil m; pedanteri
= Zopftum n.
Zopfband ® n, haarbaand.
Zöpfen ® flette, frisere;
afhugge toppen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
