Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverresborg ... - Ordbøgerne: Z - zudrehen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1345
Sverresborg—Svind
1346
zudrehen—zugegen
ved den tekniske høiskole i Berlin. S. arbeidede først
særlig i træarkitektur i national stil og forestod
opførelsen af de af arkitekt Holm Munthe for keiser
Wilhelm projekterede bygninger i Rominten. Efter
Holmenkollens turisthotels brand opførte han paany
dette anlæg efter egne tegninger. Af hans øvrige
arbeider kan nævnes de nye bygninger for
Landbrugs-høiskolen paa Aas, Grand hotels ombygning samt villaer
for skibsreder Fr. Olsen og direktør Heje. For disse
sidste to arbeider er han blevet belønnet med præmien
for smuk privat arkitektur i Kra.
Sverresborg, navn paa to af kong Sverres
befæstninger: 1. S. ved Stenberget, vest for Trondhjem, anlagt
1183, et par gange ødelagt, sløifet 1197; kaldtes ogsaa
Zion. — 2. S. ved Bergen, anlagt 1185, ligeledes flere
gange ødelagt og gjenreist; fæstningsverker opførtes 1666
paa den gamle borgs grundvold.
Sverrestien, gammelt nu omlagt veistykke i det
bratte gjel mellem Klyve og Grove i Raundalen, Voss.
Navnet skriver sig fra fortællingen om kong Sverres tog
ad denne vei i 1177.
Sverrissaga, se Karl Jonsson.
Svever, se Sveber.
Svidning kaldes i tekstilindustrien en operation ved
færdiggjøring af tøi, hvorved fremstaaende fine fibre
fjernes og tøiet gives en jevn overflade. S. udføres i egne
svidemaskiner ved at lade tøiet i udspændt tilstand
passere over sterkt ophedede metalplader eller gasflammer.
Svig (jfr. Dolus). Hvor en retshandel er kommet
istand derved, at den ene part svigagtig har givet
urigtige oplysninger (eller fortiet, hvad han pligtede at
oplyse), vil dette, ialfald naar det gjælder omstændigheder
af nogen betydning, for den anden part kunne medføre
ret til at kræve retshandelen omgjort og i mange
tilfælde til erstatning. Retshandelen bliver derimod ikke
i sig selv ugyldig, og om f. eks. en person gjennem
svigagtige foregivender har faaet kjøbt en gjenstand, bliver
denne hans eiendom, saa den ikke kan søges tilbage fra
den, der igjen i god tro har kjøbt den af ham.
Svigte et seil (sjøudtr.), formindske dets areal, naar
det ikke kan ske ved re ving. Gaffelseil svigtes ved at
overliget hales ind til gaffelens klo, raaseil ved at
underliget hales op til raaen og surres der, medens den ene
halvdel af seilet fastgjøres. «En svigtet stump» er det
mindste seil, som føres. — S. riggen gjøres under storm,
naar vanter og barduner er blevet saa slakke, at de ikke
længere støtter master og stænger. Det gjøres ved at
man med tauge haler dem stive ind til hverandre. —
Svigtingsbolten er en kort jernstang^ som surres
tversover det øverste af vanterne, og tjener til fæste for
puttingvantet (s. d.).
Sviller, se Jernbaner (bd. IV, sp. 740—41).
Svimling, se Ra i græs.
Svimmelhed (vertigo), en følelse, som om alt dreiede
sig omkring en, eller som om man selv dreiede sig
rundt eller holdt paa at falde om. Hyppigst et rent
nervøst symptom ved abnorm blodtilstrømning til hjernen;
findes ofte ved blodmangel (anæmi), ved forstoppelse,
hos neurasteniske personer o. s. v. Undertiden er s.
symptom paa en lidelse (svulst) i den lille hjerne eller
paa en sygdom i det indre øre.
Svin (suina), familie af de ikke drøvtyggende
klov-dyrs underorden. Hovedet er tilspidset med store ører,
smaa øine. Snuden ender i et tryne, paa hvis forreste
flade næseborene er anbragt. Halen er tynd, ofte
spiralsnoet. Kroppen er sammentrængt med strid, ofte
børste-agtig haarklædning. Benene er slanke og tynde. Der
er fire tær paa for- og bagfødder, hvoraf dog bare de
to mellemste berører jorden. Gebissets hjørnetænder er
sterkt udviklet, særlig hos hannen, og danner ofte
vældige hugtænder. S. lever af animalsk og vegetabilske
næringsmidler, som opgraves med trynet. Lever gjerne
1 sumpige skogegne, er graadige, urenslige dyr. Lever i
tempererede og tropiske dele af baade den gamle og
den nye
verden. — Videst
udbredt er
vild svinet
(sus ser o f à),
Nord-Afrika,
Mellem og
Syd-Europa,
Vest- og
Mellem-Asien,
som er
graa-lig sortbrunt
af farve og
opnaar en
længde af henved
2 m. Lever i flokke paa optil 30 stkr. Er stamfader
til tamsvinet. En nær besiegtet art forekommer i Indien,
og en hel række af nærstaaende former lever paa
Sunda-øerne og de andre østasiatiske ølande. — En egen type
af s. er hjortesvinet paa Celebes (s. d.). —
Larvesvinene (potamocerus), ogsaa kaldt flodsvin eller
b u s k s V i n, er en gruppe
egen for Syd-Afrika, hvor
der findes flere arter, som
væsentlig adskiller sig fra
vildsvingruppen ved, at
de har haarpensler i
ørerne, en noget
forskjellig tandbygning samt et
længere tryne.
—Vortesvinene har
uforholdsmæssig stort hoved, langt,
bredt og fladt tryne og
meget store stødtænder
samt store vortelignende
udvekster i ansigtet.
Over-kj ævens stødtænder er
meget større end
under-kjævens. De tilhører
Central- og Syd-Afrika,
hvor der findes to arter. — Navlesvinene (s. d.) er
Amerikas s. (Se ogsaa art. Svineracer med planche.)
Svind er den formindskelse i dimensioner (krybning),
som opstaar ved, at materialet trækker sig sammen,
f. eks. ved metalstøbning derved at det afkjøles fra
størkningstemperaturen (ved jern 1200°) til alm.
lufttemperatur. S. er for jern \ 96, for staal \/72, for zink
^/es af lineære maal.
Vildsvin (sus ser o fa).
zudrehen (g dreie (vende) til,
dreie om.
zudringlich ® paatrængende;
nærgaaende.
zueignen ® tilegne; tillægge.
Zueignung (t) f, tilegnelse,
zueilen ® ile til, imøde.
zuerkennen (£) tilkjende,
tildele.
zuerst ®(aller)først; første gang.
zufahren ® kjøre til; kjøre
hurtig.
Zufahrt ® f, indkjørsel;
-seiling.
Zufall ® m, tilfælde, hændelse,
zufällig ® tilfældig(vis).
zufertigen ® tilstille,
zuffolo, zufolo @ fuglefløite,
hvormed man lærer fugle at synge.
Zuflucht ® f, tilflugt.
Zuflüsterung ® f, hemmeligt
vink, antydning, sigtelse,
zufolge ® i følge, efter,
zufrieden ® tilfreds, fornøiet.
zufrieren ® fryse til, lægge sig.
zufügen ® tilføie, volde.
Zufuhr ® m, tilførsel.
Zug ® m, tog ; marsch ;
(fugle)-træk; flok, stim; spand, kobbel;
trop, afdeling; (ansigts-, karakter)-
træk; streg, strøg; drift, trang;
greb, ryk, tag; dræt; træk(vind).
Zugabe ® f, tilgift, tillæg.
Zugang ®m, adgang; tilgang;
indgang.
zugängig, zugänglich ® til
gjængelig.
zugeben ® give i tilgift;
til-staa, indrømme; tillade,
zugegen ® tilstede.
43 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
Vortesvin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
