Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sverresborg ... - Ordbøgerne: Z - zudrehen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
zugehen—zuguterletzt
1347
Svindel—Svinesyge
1348
Svineblom (senecio vulgaris).
Svindel, betegnelse for uærlig eller letsindig adfærd,
navnlig i forbindelse med spekulationsforetagender.
Svindsott, se Ftisis og Lungetuberkulose.
Svineblom (senecio),
kurv-blomstret planteslegt, urter
med spredte, oftest
parfli-gede blade og gule
blomsterkurve, uden eller med smaa
randkroner. I Norge fem
arter : akersvineblom (s.
vulgaris) naar helt op til
Tromsø amt, medens de
øvrige kun forekommer i det
sydlige. Klæbesvineblom
(s. viscosus), der er klæbrig
og ildelugtende, er ligesom
II akersvineblom ugræsplante ;
de er dog som enaarige
forholdsvis lette at udrydde.
Fleraarige er e n g svi n e b 1 o m
el. 1 a n d 0 y d e (s. jacobæa),
s. aquaticus, begge har store,
udstraalende randkroner.
Svinefoss, vandfald (8 m.) i Begna; opgives for tiden
(1913) at repræsentere 1411 eff. hk.
Svinefylking, gammelnordisk kileformet slagorden.
Svinehud finder forholdsvis sjelden anvendelse til
læder; anvendes væsentlig til sadelmagerarbeide og grovere
galanterivarer samt til bogbind.
Svinepest er en smitsom og ondartet svinesygdom,
hvis aarsag henhører til de saakaldte filtrerbare
smittestoffe; men under sygdommens forløb tilstøder gjerne
andre bakterielle lidelser (foraarsaget af svinepest ,
svine-syge- og nekrosebaciller m. fl.), hvorved saavel det
kliniske billede som sektionsfundet kan variere meget. De
akute «blandingsformer» med lokalisation særlig til
tarmkanal eller lunger pleier at være særlig herjende blandt
ungsvinene, og saavel i Amerika som i de fleste
europæiske stater foraarsager sygdommen aarlig meget store
tab. Hos os viser denne farsott sig af og til, og den
behandles i henhold til husdyrloven som en ondartet
smit-sott, der er det offentliges særlige forsorg underkastet.
Svineracer. Svineslegten (sus), af underfamilien
eg te svin (suinæ)^ hører til familien svin (suidæ).
Familiens stamform i tertiærtidens ældste lag (eocen)
opstod vistnok i Nordamerika og antages at være den
fem-taaede coryphodon (Owen) ; den gamle verdens slegter
er kommet ind over landforbindelsen med Asien. Af
e g t e svin findes imidlertid ingen utvilsomme
forhistoriske rester i Amerika; tamsvinet er derfor fremkommet
i den gamle verden. Det kan henføres til tre grupper:
1. Den asiatiske, tæmmede efterkommere efter det
derværende vildsvin (sus vitiatus), 2. den
europæiske, stammende fra det europæiske vildsvin (sus
scrofa ferus)^ og 3. blandinger mellem disse, opstaaet i
historisk eller forhistorisk tid i Europa. Tæmningen er
foregaaet meget tidlig i den forhistoriske tid,
formodentlig først i det sydøstlige Asien. Allerede fra tidlig i den
ældre stenalder (neolitiske tid) finder man skeletter af
tamsvin i Schweiz og andre sydeuropæiske lande. De
vigtigste af de asiatiske tamsvin er det japanske
og det kinesiske (indiske)^ hvilket sidste udmerker sig
ved sin betydelige fedeevne. Det første tamsvin i
Syd-Europa er torvsvinet, stenalderssvinet ; da man ikke
har fundet rester af nogen tilsvarende vildform, antager
man, at dette svin er kommet som tæmmet med en
folkevandring fra Asien. Snart optræder i Europa en
svineform, tæmmet af det europæiske vildsvin. I de
romanske lande og i Ungarn er udbredt
blandings-gruppen, opstaaet i forhistorisk tid ved indvirkning af
asiatisk blod, racerne udmerker sig ved sin store
fedeevne. Mest kjendt er det portugisiske svin, det
neapolitanske svin (casertanersvinet) i Syd-Italien,
som begge har medvirket ved dannelsen af det moderne
engelske, og «svinet med de krusede børster»
(man-galicza, bakonyer) i Ungarn. Af grupper stammende fra
det europæiske vildsvin har man dels langørede, især
i det nordlige Mellem-Europa, Danmark, Norge og
levninger i England, dels k o r t ø r e d e, væsentlig i det
nordligste Europa, bl. a. i Norge. Begge disse grupper, ofte
kaldt Ian dsvin, er i de sidste 40—50 aar i de fleste
lande blevet sterkt paavirket af det moderne engelske
svin; i de senere 15—20 aar har man baade i Tyskland,
Danmark og Norge optaget et arbeide for at bevare og
videre udvikle dette «forædlede landsvin», væsentlig af
den langørede gruppe. Det kortørede, graa norske
svin findes endnu i flere bygder, særlig i
Gudbrands-dalen, det langørede i sin bedste form især paa
Hedemarken. Det moderne engelske svin, dannet siden
sidste halvdel af 18 aarh., først ved avl mellem
neapolitanske, portugisiske og kinesiske svin, hvorved opstod
bl.a. leicestersvinet, Prince Albert-svinet o. a.,
siden ved indkrydsning deraf i det engelske landsvin,
hvorved er opstaaet det store og middelsstore
york-s hi r es vin, der har faaet en meget stor indflydelse paa
det øvrige Europas svineavl som krydsningsmateriale,
berkshiresvinet, sort, og det noget mindre
forædlede store sorte svin eller cornwallsvinet, som
ikke har fundet synderlig anvendelse udenfor England.
Det røde tamworthsvin er af mere oprindelig art,
har været en smule anvendt ogsaa i Norge. Den mest
bekjendte amerikanske race er det høit forædlede,
sorte poland chin a-s v in. (Se pi. Svineracer.)
Svinerod (stachys), læbeblomstret planteslegt
be-staaende af urter med røde blomster i kranse i de øvre
bladhjørner. Det klokkeformede bæger er regelmæssig
femtandet med brodspidsede tænder. I Norge tre arter,
alm. er dog kun skog-s. (s. silvaticus), som har
hjerte-formige, langstilkede blade, og ake r-s. (s. palustris)
med lancetformede, næsten siddende blade; begge arter
med udløbere.
Svinesund, sundsted ved det trangeste af Idefjorden,
vest for Fredrikshald, Berg herred. Til S. fører
hovedvei fra Berg jernbanestation paa Smaalensbanen (6 km.).
Veien fortsætter paa svensk side over Hogdal til Stromstad.
Svinesyge, en bestemt smitsott hos svinet,
foraarsaget af s.-bacillen, optræder som en ondartet septikæmi
med lokalisation særlig til brystorganerne i form af
brandig lungebetændelse. Den rene, akute s. skal
forekomme sjeldnere og menes rettere at skyldes svinepesten
(s. d.) eller blandingsformer af begge eller ogsaa den
kroniske s., ogsaa kaldt kronisk hoste hos smaagriser.
zugehen (t) gaa til, i, lukke
sig; tilflyde; gaa for sig, ske.
zugefaören ® tilhøre; høre til.
zugehörig (t) tilhørende.
Zugehörigkeit ® f, det at
høre til noget, henhøren (under,
til).
Zügel ® m, tøile, tømme,
zügeln ® lægge tømme paa;
tøile, styre, tæmme.
Zugemüse ® n, grønsager (til
kjødet).
zugesellen ® give til selskab,
stille ved siden, sich eim. z.
slutte sig til, forene sig med en.
Zugeständnis ® n,
indrømmelse.
zugestehen (Î) tilstaa,
indrømme, tillade.
zugethan ® hengiven,
bevaa-gen; henfalden.
zugewandt ® tilvendt;
tilhørende.
Zugführer ® m, togfører;
pelotonchef.
zugig ® trækfuld.
zugleich (t) tillige, paa én
gang; samtidig.
Zugleine ® f, træk-,
bugsér-line, slæber.
Zugluft ® f, træk(vind) =
Zugwind m.
zugreifen ® gribe til; tage fat.
Zugscheit ® n, hummel.
Zugstück ® n, kassestykke.
Zuguss ® m, paafyldning.
zuguterletzt (|) til syvende og
sidst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
