Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Svømmere ... - Ordbøgerne: Z - zupeitschen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1359
zurückhalten—zusammenlegen
Swensen, Wilhelm Henrik Carl (1863—), n.
ingeniør. Udeksamineret 1882 fra Trondhjems tekniske
skole. Arbeidede 1885—96 i Amerika som maskin- og
skibsingeniør, bl. a. som skibskonstruktør ved de
Forenede staters orlogsverft i Norfolk, Virginia. 1896 ansat
som marineingeniør i den norske marine, 1902 som
direktør ved Trondhjems mekaniske verksted og 1908
som direktør ved marinens hovedverft. 1908 medlem
af den departementale lastelinjekomité.
Swenson, Laurits Selmer (1865—), amer.
diplomat, f. i Minnesota af forældre fra Hallingdal, studerede
ved det Norske Luther college i Decorah og Johns
Hopkins-universitet i Baltimore, 1888—97 bestyrer af
Luther academy i Albert Lea, Minn., tog samtidig ivrig
del i politiken og fik stor betydning inden sit parti
(republikanerne). 1897—1905 de Forenede staters
minister i Danmark, derpaa nogle aar i bankforretning i
Minneapolis; 1909 minister i Schweiz og 1911 forflyttet
til Norge, hvor han fremdeles virker.
Swietenia, se Mahogny.
Swift, Jonathan (1667—1745), eng. digter, f. i Dublin
af fattige forældre; ved slegtninges hjælp uddannedes han
ved universitetet i Dublin, blev prest, men hans
interesse var mest optaget af politik; han gjorde hyppige
reiser til London og sluttede venskab med flere af
whiglederne. Men da toryerne kom til magten 1710, sluttede
han sig til disse, og i de faa aar til partiets fald 1714
kulminerede den politiske indflydelse, han øvede ved
sin frygtede pen, navnlig i bladet «The examiner». 1714
maatte han atter drage til Irland og blev domprovst
i Dublin, hvor han boede til sin død. Her skrev
han sine flammende forsvarsskrifter for den
undertrykte irske befolkning, navnlig de saakalde «Drapier’s
letters» og «A modest proposai», og her skrev han sin
verdensberømte satire: «Gulliver s travels» (1726), hvor
han i form af fantastiske reiseskildringer hudfletter
menneskenes daarskaber. Hans sind blev mørkere og
bitrere, som aarene gik, og hans liv ensommere. Hans
«Journal to Stella», skrevet til en veninde, Esther Johnson,
giver gode bidrag til forstaaelsen af hans karakter. Sine
sidste aar henlevede han sindssyg og menneskefiendsk.
Swinburne [swi’nhdn], Algernon Charles (1837
—1909), eng. digter; han førte sin siegt tilbage til
nordiske vikinger (S., d. e. Sveinbjørn). Sin uddannelse fik
han først i Frankrige, senere i Eton skole og Oxford
universitet, hvor han særlig studerede klassiske og
romanske sprog. 1865 slog han afgjørende igjennem med
«Atalanta in Calydon», et drama i klassisk græsk stil.
Samme aar udkom tillige første del af hans store
Stuarttrilogi «Ghastelard», der senere blev fortsat med «
Both-well» og «Mary Stuart». I disse aar var han under
sterk indflydelse af Rossetti, hvis indflydelse spores
i første bind af «Poems and ballads». Disse digte, der
fortsattes med to andre bind og samlingen «Songs
before sunrise» (1871), danner vel høidepunktet af hans
lyrik. Han viser sig her som en ordets og formens
mester, der neppe overgaaes af nogen anden i engelsk
litteratur. Blandt hans senere arbeider kan nævnes :
«Erechtheus», en ny studie i det græske drama, «Locrine»,
«The sisters», «Rosamond», «Tristram of Lyonesse» samt
prosastudier over Shakespeare, Ben Jonson, Victor Hugo.
Swensen—Sydamerika
1360
Swindon [swVnddn], England, by i Wiltshire, nord
for Marlborough Downs; 45000 indb.
Vestjernbaneselskabets store verksteder (9000 arbeidere).
Swinemünde, Preussen, by i prov. Pommern, paa
øen Usedom, ved Swine, og ved sidelinje ud fra
jernbanen Stettin—Stralsund; 14000 indb. Havn med forter,
fyr. Badested. Fiskeri, kulhandel (indførsel). Norsk
vicekonsulat. 1910 ankom 236 skibe, deraf 18 norske
med en drægtighed af 14 578 tons.
Swinton [swi’ntdn], England, fabrikby i Yorkshire,
West Riding, 15 km. n.ø. for Sheffield; 12000 indb.
Kulgruber, glas-, jern-, lerindustri.
Sybäris, græsk koloni i det ital. landskab Bruttium
ved bugten ved Taranto, grundlagt ca. 720 f. Kr.
Indbyggerne var rige og forfaldt til vellevnet, hvorfor
sybarit blev et udtryk foi et nydelsessygt og et
over-daadig levende menneske. 510 blev S. ødelagt af
Kro-tons indbyggere, og sybariterne anlagde en ny koloni
Thurii, der 194 blev romersk koloni.
Sybariter, se Sy bar is.
Sybel, Heinrich von (1817—95), t. historiker, 1844
professor i Bonn, 1846 i Marburg, 1856 i München,
1861 i Bonn, 1875 direktør for statsarkivet i Berlin. Af
hans talrige verker kan nævnes «Die Ertstehung des
Deutschen Königtums» (1844), «Geschichte der
Revolutionszeit 1789—95» (1853—58) og især «Die Begründung des
Deutschen Reiches durch Wilhelm I» (1889—94), et
hovedverk i moderne tysk historieskrivning.
Syd-Afrika omfatter den del af Afrika, der ligger
søndenfor en linje fra Guineabugten i vest til
Somali-halvøen i øst.
Sydafrikanske krig, se Boerkrigen.
Sydafrikanske republik, se Transvaal.
Sydafrikanske union oprettedes 31 mai 1910 ved
sammenslutningen af Kapkolonien, Natal, Oranje-fristaten
og Transvaal. Unionens første generalguvernør blev
Herbert Gladstone (s. d.) med Louis Botha (s. d.) som
premierminister. Unionsparlamentet (51, 17, 17 og 36
medlemmer) aabnedes høitidelig 4 nov. 1910.
Sydamerika staar ved den 50 km. brede tange ved
Panama i forbindelse med Nordamerika. S. strækker
sig fra 12° 25’ n. br. (Kap Gallinas) til 55° 59’ s. br.
(Kap Horn) og fra 81° 20’ v. 1. for Grw. (Punta Parina)
til 34° 50’v. 1. for Grw. (Kap Branco). Længden er 7500
km., den største bredde 5100 km. og størrelsen 17 605 000
km.^ Vestkysten er i det sydlige vild, sønderrevet og
steil med mange fjorde og øer (Hannover, Wellington,
Chonos arikipel, halvøen Taytao); nordenfor øen Chiloé
er den mindre indskaaret og mere øde. Nordkysten er mere
indskaaret. Her har man bugten ved Darien, Magdalenas
mundingsgebet, halvøen Goajira, bugten ved Venezuela
med lagunen Maracaibo, halvøen Paranaguâ og Paria,
øen Trinidad. Fra den meget indskaarne Orinocos
munding begynder en flad sandkyst. Langs østkysten har
man bugten ved Rio de Janeiro, bugten ved Paranaguâ,
øen Desterro, Lagunekysten (Lagoa dos Patos) og saa La
Plata-elvens munding. Videre sydover haves bugten
Bahia Bianca, bugten San Matias, halvøen San José,
bugten San Jorge o. fl. Til S. hører ogsaa
Falklandsøerne i S.Ø., Fernando Noronha i n.ø. og
Galapagos-øerne, San Felix og Ambrosio, Juan Fernandez-gruppen
zurückhalten (D holde tilbage,
mit etwas z. ogs. lægge skjul
paa. z.d forbeholden, reserveret.
Zurückkehr (t) f, -kunft f,
Ulbagekomst.
zurücklegen ® lægge tilbage;
tilbagelægge; lægge tilside, op.
zurücksetzen (t) sætte til
bage ; tilsidesætte, forbigaa; springe
tilbage.
Zuruf (t) m, tilraab.
zurüsten ® tilberede, udruste,
gjøre istand.
zusäen ® tilsaa.
Zusage (D f, tilsagn, løfte,
zusagen (t) svare til; sige ja;
konvenere (en) ; beskylde for ; love.
zusammen ® (til)sammen.
zusammenbrechen (t) styrte
(synke) sammen, segne.
Zusammenbruch ® m,
sammenstyrtning, fald; fallit; krach.
zusammenfassen ©sammen ,
omfatte, indeholde.
Zusammenfluss (D m,
sammenløb, forening; tilstrømning,
zusammengeben (t) forene
zusammengehörig (t)
sammenhørende.
zusammengeraten @ tørne
sammen.
zusammenhauen (Î) hugge
istykker, sønder og sammen.
zusammenklappen ® klappe
(slaa) sammen; passe, rime
sammen.
zusammenkrampfenØ: sich
z. krympe sig.
zusammenlegen (t) lægge sam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
