Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syd-Australien ... - Ordbøgerne: Z - zusammenmachen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1361
Syd-Australien Syd-Carolina
i det Stille ocean. I det vestlige S. strækker høifjeldet
sig uden nogen afbrydelse fra Panama til
Magalhâes-strædet gjennem mere end 60 breddegrader. Det er
Cordilleras de los Andes (s. d.). I det østlige ligger
to fjeldstrækninger hver for sig, Guayanas fjeldland
og Brasiliens fjeldland. Den øvrige del af S. dannes
af store lavsletter, som hver danner vanddistriktet
for en stor elv. Orinocos lavslette (981000 km.^)
be-staar af Ijanos (s. d.) med sandsten, lerskifer og tæt
urskog ved Guaviare, Rio Meta og Rio Arauca.
Amason-elvens lavslette (7115 000 km.^ kridt- og
tertiæraflei-ringer, alluvium) falder i en nordlig del, der er 2970 km.
lang, indtil 1300 km. bred og kun 380 m. høi og
gjen-nemstrømmes af Amasonelven, og en sydlig del, der
strækker sig fra Cordilleras til det brasilianske høiland
og opfyldes af Madeira-systemet ; dette er kun adskilt
fra La Plata ved en liden høide. I øst er Amasonelvens
lavslette opfyldt af fugtig eng- og sumpland, medens den
øvrige del er tæt urskog, selvas (s. d.). La Plata-elvens
lavslette (918 000 km.^) deles i en nordlig del, Gran
Ghaco (s. d.), der tildels er en savanne, hvor indianerne
driver jagt, en midtre del, den egentlige pampas (s. d.),
der er en træbar græsslette, og en sydlig del, den
pata-goniske steppe. — Klima. IS. danner Cordilleras en
skarp klimatisk grænse. Øst for denne strækker troperne
sig indtil Nord-Argentina, og der er kun liden forskjel
paa varmefordelingen(Trinidos32 18 Articona (4060 m.)
11°, 6°). Regntiden falder sammen med solens
zenit-stand undtagen paa fritliggende landomraader, der er
tilgjængelige for passatvindene, som Amasongebet, hvor
der er rigelig nedbør udenfor regntiden, saa at der her
opstaar et stort skogdistrikt, medens regnet i syd og nord
bliver holdt tilbage af Brasiliens og Guayanas fjelde, saa
at der her bliver mere stepper. Det sydlige
Brasilien,Argentina og Patagonien hører til den tempererede zone; om
sommeren hersker her vestlige vinde, der undertiden
afbrydes af den stormende Pampero, en kold
sydvestvind, og af Sondo’en, en varm nordenvind, der kommer
fra de hede stepper i det indre. S.s Stillehavskyst
falder i fire klimaprovinser: Mod nord indtil 40° s. br.
er klimaet tropisk, men herfra og til 30 ° s. br. strækker
sig et regnfattigt, i Atacamaørkenen næsten regnløst
om-raade, hvortil grunden er at søge dels i Cordilleras og dels i
jordbundsforholdene m. v. Kun tætte taager drager hen over
disse kystlandskaber og nærer hist og her en sparsom
vegetation. Fra 30° følger derpaa Syd-Chile med
tropisk rigelig vinterregn indtil 40 ° s. br. og endelig
Patagoniens kyst, der paa grund af de næsten hele aaret
herskende nordlige og s.v. vinde er et af de regnfuldeste
lande paa jorden. Uigjennemtrængelige skoge dækker
denne kyst, medens der mod øst breder sig tørre og
ufrugtbare sletter. Den tropiske del viser fem
høideregioner. Snegrænsen ligger i syd 900—1300, i Bj)livia
5300—5800 m. o. h. — Befolkning. De oprindelige
beboere tilhørte én race, men forskjellige sprogstammer.
De blev drevet bort fra kysten af spaniere og portugisere
og har holdt sig godt ublandet i de indre skoge og
stepper. Ved indførte negre opstod blandinger af alle
arter. Af europæere findes italienere især i Sao Paulo,
Argentina og Uruguay, tyskere i Syd-Brasilien, Argentina,
Chile, polaker og skandinavere 1 Syd-Brasilen. End-
1362
zusammenmachen—zuschanzen
videre findes der malaiere i Guayana, kinesere i Peru,
japanere i Sao Paulo. Der findes 5—6 mill, indianere,
4 mill, negre, 10—12 mill, hvide og 25 mill, blandinger.
Kristendommen er meget udbredt, engelsk og hollandsk
Guayana er protestantisk. Næsten i alle stater er der
religiøs frihed. — Næringsveie. Akerbrug er vigtigt,
ligeledes kvægavl (Brasilien, Venezuela og Paraguay),
faareavl (Argentina), hesteavl (Argentina) og muldyra^l
(Syd-Brasilien), og der udføres en mængde kjød, huder
og kjødekstrakter. Industrien er endnu liden, störst i
Argentina, Chile og Brasilien. Med hensyn til
damp-skibslinjer, telegrafkabler, handel og jernbaner se de
enkelte lande. — Dyreliv. Dyreverdenen er meget
forskjellig fra den gamle verdens. Løver og tigre findes
ikke; de nærmest til dem svarende dyr er puma’en, der
svarer til løven, og jaguaren, der er den amerikanske
tiger. Af andre dyr findes aber med snohale,
blodsugende flaggermus (vampyrer), lamaer (svarende til
kameler), tapir, dovendyr, beltedyr, myrebjørn. Af
fugle findes fra den mindste fugl, kolibrien, til den
største, kondoren. Store skildpadder forekommer ved
elvebredderne. Af slanger merkes kjæmpeslangen (boa
constrictor) og klapperslangen (crotalus honidiis). Endelig
findes talrige arter af insekter, hvoraf nogle skadelige,
som myrer, termiter, sandlopper, moskitoer. —
Planteverdenen udmerker sig ved større frodighed end i de
ældre verdensdele. I Brasilen findes palmetrær, og
planterigdommen i S.s store skoge er saa overvældende, at
disse er aldeles ugjennnemtrængelige uden hjælp af
øksen. Ogsaa syd for pampassletterne helt ned til
Magalhaesstrædet samt paa Ildlandet findes skoge. —
Der dyrkes hvede, mais, kaffe, kakao, sukkerrør, tobak,
paraguayte, kautschjuk, bomuld og vanilje. — Af
metaller findes guld i Brasilien, sølv i Bolivia og Peru.
(Se Kart over Sydamerika, bd. I, sp. 276.)
Syd-Australien, en af de australske stater, 984 330 km.
med 408558 indb. (1911; i 1901 362604). S. er for
den allerstørste del et øde ørkenland, som fra alle kanter
sænker sig ned mod en indsænkning i midten. Her
ligger Saltsjøen Eyre, 12 m. under havspeilet, og spredt
udover er der mange andre saltsjøer (Frome, Torrens,
Gairdner etc.). I s.ø. gaar der fra Vincentbugten en
fjeld-kjede mod nord med topper optil 1000 m. (Lofty Mts.,
Flinders Mts.), og her regner det lidt; den eneste altid
rindende elv er Murray (s. d.). Jordbrug er den vigtigste
næringsvei; mest avles der af hvede (24^2 mill, bushels i
1910), dernæst havre, vin, frugt etc. Husdyrholdet er meget
stort, over 6 mill, sauer, næsten 400 000 kjør, 250 000
heste o. s. v. Af mineraler produceres (1910) kobber for
5V2 mill. kr. og guld for over V2 mill. kr. Indførselen
(fra udlandet) havde i 1910 en værdi af 108 mill, kr.,
udførselen 185 mill, kr.; største udførselsartikler er uld,
hvede, hvedemel og kobber. Jernbanernes længde i
1911 er 310tfkm. Hovedstaden er Adelaide med 192 000
indb. (1910).
Syd-Carolina, en af de Forenede stater, ligger ved
Atlanterhavskysten mellem Nord-Carolina og Georgia;
80258 km.’^ med 1 515400 indb. (1910). Kystlandet er
lavt og delvis myrlændt og er her godt skikket til
risdyrkning; den største del har dog sandjord og er
bevokset med furuskog. Indenfor følger en stribe høiere
men; skyde, skillinge sammen =
zusammensteuern.
zusammenmacfaen ® lage
sammen; lægge sammen, udgjøre.
zusammennehmen (t) tage
sammen; omfaUe; sammenfatte.
zusammenraffen (t) skrabe
sammen, samle, sich z. tage sig
sammen.
zusammenschichten ®
opdynge, -stable.
zusammenschiessen ®skyde
ned ; skyde (penge) sammen ; styrte
sammen.
zusammenschlagen (t) slaa
sammen ; falde sammen.
zusammenschrecken ® fare
sammen.
Zusammensein ® n, samvær.
zusammensprechen ®
samtale; vie, forene.
Zusammenstimmung (t) f,
harmoni.
zusammenstreichen ® fore
tage strygninger, forkorte.
zusammensuchen (t) samle
sammen.
Zusammenthun ® samle,
sich z. slaa sig sammen.
zusammentreffen (t) træff-,
falde sammen, stemme overens.
zusammenwürfeln (t) samle
sammen paa maa faa.
zusammenzucken ® fare
sammen.
zusam(m)t ® tilligemed.
Zusatz ® m, tilsætning, tillæg,
zuschanzen eim. etw. z.
spille noget i hænderne paa en.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
