Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syd-Australien ... - Ordbøgerne: Z - zusammenmachen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
zuschärfen-
1363
schreiten
Syd-Dakota~Sydpolekspeditioner
1364
land, som strækker sig op mod fjeldene; jordbunden er |
rød lere og godt egnet til bomulds- og korndyrkning.
Længst i vest fjelde (Blue Ridge) med topper optil 1100 m.
Hed sommer og forholdsvis kjølig vinter. Af
befolkningen i 1900 var 58.4 pet. negere; bare i én stat,
Missi-sippi, var negernes antal forholdsvis større (58.5 pet.). Den
vigtigste næringsvei er jordbrug. Mest dyrkes der af
bomuld, videre dyrkes tobak, hvede, mais og ris (480 000
bushels i 1909). Der var i 1905 omtr. 1400 fabriker med
60000 arbeidere, særlig bomuldsvarefabriker. Længden
af jernbaner er omtr. 5400 km. Der er ikke skolepligt,
og mange, særlig af negerne, kan hverken læse eller
skrive. Hovedstaden er Columbia. I kongressen i
Washington er staten repræsenteret af to senatorer og
syv repræsentanter.
Syd-Dakota, se Dakota.
Sydenham [si’dndm], Thomas (1624—89), eng. læge
(«den engelske Hippokrates»), praktiserede i London fra
1663, dr. med. 1676. Ansaa teorier og systemer for
unyttige, erfaringen var det vigtigste. Aarsagen til
sygdommene laa i safterne. Lagde stor vegt paa helbredelse
af sygdomme alene ved naturens hjælp. Vigtigste arbeide
«Observationes medicæ».
Sydenham [si’dndm], England, sydlig forstad til
London; 44 000 indb. I S. ligger «Krystalpaladset» (s.d.).
Sydhavet, se Stillehavet.
Sydishavet (jfr. Hav) kaldes havet søndenfor den
sydlige polarcirkel. Det ukjendte omraade her er meget
større end i Nordishavet, og selve havet er heller ikke
saa nøiagtig undersøgt. Størrelsen anslaaes til 15.6 mill.
km.^ Af større havbugter kan nævnes Ross-havet ved
180° og Weddels hav ved 30° v. 1. for Greenwich. (Se
forøvrigt Sydpolekspeditioner.)
Sydkinesiske hav (Nan-hai) er havet mellem
Filippinerne og Borneo i øst og Kina og Bagindien i vest.
Sydkorset, et lidet stjernebillede i det tætteste parti
af melkeveien langt nede paa den sydlige himmel, synlig
søndenfor 30 ° n. br. Navnet har det faaet af den af
fire klare stjerner dannede firkant, af hvis diagonaler
fremgaar et kors
Sydlys, se Nordlys.
Sydney [si’dni]. 1. By i Australien, hovedstaden i
Ny-Sydwales, ligger ved Stillehavet under 34° s. br.;
største by i Australien; 621 000 indb. (1910). S. er
regelmæssig anlagt og vakkert bebygget med universitet,
anglikansk og katolsk domkirke, parlamentshus, raadhus o.s.v.
Byen ligger ved en bugt af Stillehavet, Port Jackson,
som danner en af de største og bedste havne i verden.
S. er Australiens størte fabrikby (sko-, bomulds-,
klæde-og maskinfabriker, jernstøberier, bryggerier etc.) og største
handelsby; den staar i dampskibsforbindelse med alle
de større handelsbyer i Europa, med Japan, Hongkong
og San Francisco (ind- og udgaaende skibe i 1909
omtr. 6 mill. tons). S. er den ældste by i Australien ;
den er vokset med amerikansk fart, havde saaledes i
1800 bare 200 indb. Norsk konsulat. — 2. By i Canada,
Cape Breton, omtr. 10000 indb. Er sædet for store
jern- og staalkompanier og har vældig udskibning af
kul. Norsk vicekonsulat.
Sydpolarlandene, se Sydpolekspeditioner.
Sydpolen, se Pol og følgende art.
Sydpolekspeditioner. Ligesom nordpolforskningen
er udgaaet fra forsøgene paa at finde Nordvest- og
Nordøstpassagen, saaledes fremgik sydpolforskningen af
forsøgene paa at finde det store ukjendte sydland, et
geografisk fantasibillede, som beherskede den teoretiske
geografi i næsten 2000 aar. Græske og romerske
geografer havde tidlig fremsat teorien om et stort beboet
sydland. Gjennem Mela og Ptolemæus arvtages denne
hypotese af den arabiske og kristne middelalder, som
desuden fandt det uforeneligt med Guds visdom, at der
skulde være mere land i nord end i syd. I
opdagelsernes tidsalder begynder man at søge efter sydlandet,
Terra australis incognita, og alt land, man opdagede i
de sydlige have, opfattedes som dele af dets nordkyst,
saaledes Ildlandet og Australien. Sydlandshypotesen
udbredes end mere ved det 16 aarh.s store kartografer
som Schöner, Finé, Merkator, Ortelius og finder støtte
i den merkelige opfatning, at der maatte være ligesaa
meget land paa den sydlige som paa den nordlige
halvkugle, forat jorden skulde holdes i ligevegt. Talrige
ekspeditioner udsendes fra Spanien, Holland, Frankrige,
England, og lidt efter lidt skrumpede sydlandet ind fra
tropiske til tempererede bredder, men troen paa, at der
i det sydlige Indiske og Stille hav fandtes frugtbare og
folkerige lande, holdt sig langt op i det 18 aarh.
Franskmanden Bouvet kan betragtes som den første antarktiske
opdager, forsaavidt som han 1739 naaede pakiskanten
paa 54° 26’ s. br. og fulgte denne 2400 km. østover.
For at bringe spørsmaalet om sydlandet til endelig
løsning udsendte den britiske regjering 1772—75 James Cook,
som foretog sin anden jordomseiling paa sydligere bredder
end nogen før ham, nemlig mellem 50° og 70° s. br, (17
jan. 1873 seiledes der for første gang i historien over den
sydlige polarkreds og 30 jan. 1874 naaede Cook 71° 10’
s. br.). Resultatet var negativt, intet land var at se.
Men Cooks reise er dog vigtigere end nogen anden siden
Columbus og Magalhaes; den løser i sine hovedtræk det
gamle spørsmaal om lands og vands fordeling: der var
mere vand end land paa jorden og det meste land var samlet
paa den nordlige halvkugle, medens den sydlige væsent
lig var en vandhalvkugle. Endelig var der én gang for
alle rammet en pæl gjennem oldtidens gamle
fantasibillede : Terra australis incognita forsvinder for altid.
I 1819 opdagede William Smith Syd-Shetland. Den
russiske sydpolfærd under admiral v. Bellinghausen (1819
—21) saa flere steder land, saaledes i Vest-Antarktis
Peter I s ø og Alexander I’s land; det var første gang,
land saaes syd for den sydlige polarkreds. Den engelske
fangstskipper Weddell naaede 1823 i næsten isfrit hav
74° 15’ s. br. I 1831—32 fandt den engelske skipper
Biscoe Enderby land, Graham land og Biscoe-øerne, 1834
Kemp Kemp land og 1839 Balleny de efter ham opkaldte
Balleny-øer med en 3850 m. høi virksom vulkan. Paa
sin søgen efter den magnetiske sydpol opdagede Dumont
d’Urville (1838—40) Louis Philippe land, Adélie land og
Claire land. Vel saa vigtig var amerikaneren Wilkes’
ekspedition, som paa en strækning af 2300 km. i 1840
skimtede en række kystlinjer: North land. Budd land, Knox
land. Termination land. Sammen med de af d’Urville og
Balleny opdagede lande danner disse en næsten
sammenhængende kystrand syd for Australien og kaldes Wilkes
zuschärfen® skjærpe,tilspidse.
zuscharren ® igjenkaste (med
jord).
zuschauen ® se til; være
tilskuer ved.
Zuschauer ® m, tilskuer.
Zuschauerschaft ® f,
publikum.
zuschicken ® tilsende;
tilberede.
zuschieben ® skyve hen til;
tilskyde; skaffe; paalægge,
paa-byrde.
zuschiessen © skyde til, lægge
til : fare bortover til, henimod.
Zuschlag ® m, tilslag;
Ul-læg(sbetaling).
Zuschlag(e)messer ® n,
foldekniv.
zuschlagen (î) tilslaa (en noget,
ved auktion), slaa til ; slaa, smelde
igjen (bog, dør).
zusch lammen (î) fyldes med
mudder.
zuschleichen (î) liste (sig) hen
imod.
zuschnappen ® smelde igjen
(en dør).
zuschneiden ® skjære til;
klippe til.
Zuschneider ® m, Ulskjærer.
zuschneien ® tilsne, nedsne.
Zuschnitt (t) m, tilsnit, façon,
zuschreiben ® skrive til en;
tilegne, dedicere; godskrive;
Ul-skrive, tillægge; tilføie.
zuschreiten ® skride
henimod. rüstig z. skridte
ordentlig ud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
