Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Symbolisme ... - Ordbøgerne: Z - Zwicker ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
zwingherrisch—Zwist
1379
Syn—Synergi’sme
1380
Syn, se S k j ø n.
Syn ..Syrn...
Synaale for almindelig haandsyning har øiet,
hvor-igjennem traaden trædes, ved naalens bagre ende, og
naalen føres under syningen helt igjennem tøiet, medens
symaskinnaale har øiet ved spidsen, saa at kun denne
maa bevæges op og ned gjennem tøiet. Ved
broder-maskiner er øiet paa midten og naalen spids i begge
ender, saa at et stort antal naale samtidig kan føres
frem og tilbage gjennem tøiet, som befinder sig
udspændt paa en ramme. S. fremstilles af digelstaaltraad.
Naalemnet underkastes en hel række operationer, tyndes
ved trækning, forsynes med øie ved presning og
lok-ning, glattes i øiet ved at trædes paa en traad indgnedet
med slibepulver, slibes i spidsen og afrundes ved
hovedet, glattes ved at rulles i en polermaskine, hærdes og
anløbes. Ved maskinnaale anvendes ogsaa specielle
maskiner for fræsning af det langsgaaende spor og for
tildannelse af naaleskaftet.
Synagoge (græ., forsamling, forsamlingshus), jødisk
gudstjenestelokale. Trangen til saadanne er
sandsynligvis opstaaet under den babyloniske landflygtighed ; i den
senere jødedom har hver by sin s. S.s vigtigste inventar
er skabet med de hellige bogruller og læsepulten.
Ledelsen laa hos menigheden, der valgte sin forstander.
Synascidier, se Sjøpunge.
Synd betegner i kristelig sprogbrug det moralsk onde
under synspunktet af modsætningen til Guds vilje. Da
Guds væsen er den hellige kjærlighed, er hans vilje
udtrykt i det dobbelte kjærlighedsbud (Matt. 22, 37 ff.). S.
er den villen, som er i modstrid med denne lov. Dens
hovedformer er derfor ligegyldighed og vantro overfor
Gud, afgudsdyrkelse, som tillægger verden eller et enkelt
timeligt livsgode den betydning for livet, som alene
tilkommer Gud, og selviskhed og egenkj ærlighed overfor
mennesker. S. afføder igjen skyld. Skyldfølelsen
indeslutter fremdeles bevidstheden om straf. «S.s sold er
døden», afbrydelse af forbindelsen med Gud, som livets
evige kilde og grund. Kristendommen hævder s.s
almindelighed (arvesynden), samtidig med at den forkynder
frelsens universalitet.
Syndebuk, billedligt udtryk for den, der lider for
andres forseelser, stammer fra skikken paa den jødiske
forsoningsdag, at ypperstepresten «lægger folkets synder»
paa en buk og sender den ud i ørkenen. Se 3 Mos. 16,
7—10, 21 f., 26.
Syndetikon, se Lim.
Syndflod (t. Sündflut, men opr. Sintflut, stor flod,
flom, endnu Luther skrev Sind- el. Sintfluth) kaldes en
vældig flom, som i menneskeslegtens tidligste tider skal
have oversvømmet hele jorden og tilintetgjort alt paa
jorden levende, paa en liden rest nær. Den mest kjendte
beretning er den bibelske (1 Mos. 6, 5—9, 17); af de
gjentagelser og modsigelser samt sproglige differenser,
som denne beretning rummer, fremgaar det, at den er
sammensat af to opr. af hinanden uafhængige fortællinger
(den ene tilhørende det saakaldte jahvistiske kildeskrift,
den anden det saakaldte Presteskrift). Den bibelske
beretning, der selv viser ud over Kanaans grænser (1
Mos. 8, 4), gaar øiensynlig tilbage paa en original,
skrivende sig fra et folk, der drev skibsfart. Fortællinger
om en s. møder man paa mange, vidt adskilte steder
(f. eks. Indien, Sydhavsøerne, Amerika). En af disse
fortællinger, den babyloniske, viser saa paafaldende
overensstemmelser med den bibelske, at denne utvilsomt er
at betragte som formet efter den førstnævnte som
mønster (muligens med enkelte træk laant fra Ægypten). Den
babyloniske s.-beretning, som er os overleveret i en
ældre recension, jfr. Smith, George, og en yngre hos
Berosos (s. d.), er rimeligvis kommet til israeliternes
kundskab efter deres indvandring i Kanaan. Dog har
israeliterne omformet beretningen, saa den harmonerede
med deres religiøse forestillinger. I den monoteistiske
bibelske møder man en langt renere gudsforestilling end
i den polyteistiske fra Babylon, og s., som i bibelen
med rette bærer dette navn, er indlemmet i Guds
sedelige verdensplan.
Syndikali^sme er det franske ord for
fagforenings-bevægelsen, og man skjelner mellem revolutionær og
reformatorisk s. I udlandet bruges ordet næsten bare
om den første, som er teoretisk udformet bl. a. af
Georges Sorel. Denne gaar ud fra, at en økonomisk og
social revolution ikke kan gjennemføres ved politiske
midler og er derfor antiparlamentarisk; samfundet skal
omformes ved arbeidernes egen, direkte virksomhed,
streiker o. 1. og tilslut generalstreiken. I denne kamp
faar de staten til fiende og kan derfor ikke bøie sig for
dens love, men bruger alle midler (bl. a. sabotage, s. d.).
Da staten maa verge sig med militær hjælp, er s. ivrig
antimilitaristisk og i sin uvilje mod staten ogsaa
antinational. 1 det nye samfund vil s. heller ikke ordne
produktionen statslig, men lægge den direkte ind under
arbeiderorganisationerne ; den staar saaledes i visse
henseender anarkismen nær. Ved siden af den franske og
italienske s., som kan spores tilbage til 1890-aarene, er
der i de sidste aar tildels helt selvstændig opstaaet
lignende retninger i Amerika og England. 1 Norden er
retningen sterkest i Sverige («ungsocialisme») og har
derfra bredt sig til Norge.
Syndikat el. syndikatkammer (chambre syndicale)
kaldes i Frankrige styret for industri- og
haandverks-arbeidernes organisationer. Oprettelsen af saadanne
administrerende og kontrollerende myndigheder var 1791
—1864 forbudt i henhold til lovgivningen om foreninger
og forsamlinger. Efter fagforeningsbevægelsens opstaaen
gik betegnelsen s. over paa fagforeningernes styre og blev
lovhjemlet 1884. — S. kaldes ofte ogsaa en
sammenslutning til varetagelse af fælles interesser inden en
industrigren; se herom Kartel.
Syndikus (græ.) er i tysk-dansk sprogbrug en fast
juridisk raadgiver for private stiftelser, kommuner.
Syndin, 8.40 km.^ stort vand med afløb til
Valdres-vasdraget i grænsen mellem Vang og Vestre Slidre.
Synedrïon (hehr, sanhédrin) er i det nye testamente
betegnelse for den øverste jødiske domstol;
ypperstepresten fører præsidiet, og der er ifølge traditionen 71
medlemmer, medens mindre lokal s, havde 23
medlemmer. S. havde ret til at fængsle og straffe, men ikke
til at fælde dødsdomme.
Synergî’sme (græ., samvirken) betegner læren om,
at det kristelige gudsforhold er et resultat af en
samvirken mellem Gud og mennesket (se Pelagian isme
zwingherrisch (t) despotisk,
tyrannisk.
Zwingherrschaft ® f, despoti,
tyranni.
zwinke(r)n (t) blunke, plire
(med øinene).
zwirbeln (t) hvirvle, dreie, sno.
Zwirn ® m, tvunden traad.
zwirnen ® tvinde,
zwirnen (t) traad-, af traad.
zwischen (t) (i)mellem.
Zwischenbemerkung ® f,
sidebemerkning, digression.
zwischendurch ® derimellem;
i mellemtiden; nu og da.
Zwischenfall (t) m, afbrydelse,
intermezzo.
Zwischengeschoss (t) n,
mellemetage, mezzanin =
Zwischen-stock m.
Zwischenglied ® n,
mellemled.
Zwischenhändler ® m,
mellemmand.
Zwischenperson ® f,
mellemmand.
Zwischenrede (D f, indskudt
bemerkning, digression,
Zwischenspiel (t) m, inter
mezzo.
zwischenstaatlich (t)
international.
Zwischenstand (D m,
-Stellung f, mellemstiliing.
Zwischenträger ® m, slad
dertiank.
Zwischenträgerei ®f,sladdtr
Zwischenverkehr ® m,
samfærdsel.
Zwist ® m, tvist, trætte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
