Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synes ... - zwisten ... - Ordbøgerne: Æ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ædel- ægyptisk
1383
Synta^ks—Syrien
1384
saavel af gjenstandens størrelse som af dens afstand fra
øiet, kan man af den tilsyneladende størrelse alene ikke
slutte noget om gjenstandens virkelige størrelse.
Synta’ks (græ.), ordføiningslære; herunder indbefatter
man alm. ikke alene læren om ordforbindelsernes dannelse
og betydning, men ogsaa bøiningsformernes betydning.
Syntese (filos.) betegner en sammenfatten af
enkeltheder til en enhed i modsætning til analyse, der
betegner opløsninj^ af det hele i dets bestanddele.
Syntese kaldes i den organiske kemi fremstillingen
af et organisk stof ved hjælp af enklere sammensatte
stoffe. Udtrykket s. bruges i særlig betydning om
den kunstige fremstilling af stoffe (saasom sukker,
fedtarter, urinsyre, alizarin, indigo, kautschuk og kamfer),
der forekommer i plante- og dyreriget.
Syntetisk (græ.), sammenføiende, hørendetil syntese, s. d.
Syntetisk (mat.) kaldes en geometrisk fremstilling,
som kun bruger rent geometriske midler og ikke
anvender algebra (se ogsaa Geometri).
Syntetisk dom kaldes i logiken en dom, der udsiger
mere om subjektet, end hvad der kan findes ved en
simpel analyse af dette begreb, saaledes som det er
udtrykt af definitionen.
Sypige (gadlis minulus), en liden torskefisk, omtr.
25 cm. lang. Minder i udseende noget om koljen, men
har betydelig større øine, større let affaldende skjæl.
Rygsiden rødlig kobberfarvet; bugsiden hvid. Udbredt
fra Middelhav’et til nordenfor polarcirkelen. Er i Norge
fornemmelig talrig paa grundt vand ved landets syd- og
sydvestkyst med fjorde. Kaldes i Kristianiafjorden s.,
længere vest dels kristi, dels hyse. God stegefisk.
Syra (i oldtiden, nu ogsaa officielt Syros), græsk ø i
midten af Kykladerne, 81 km.’^, 27 350 indb. S. er meget
frugtbar, der dyrkes korn, vin, grønsager. Hovedstad
Ny Syra (Hermupolis) ; 18 000 indb. Skibsverft. Norsk
vicekonsulat. S. er eneste oplagssted for smergel,
udførsel 1911 henimod 10 000 tons. Anden udførsel er
syltet sukat (2600 tønder).
Syracuse [si’rækjuz], by i de Forenede stater,
Nev^-York, ved sydenden af Onondagasjøen : 137 249 indb.
(1910); sæde for et universitet. Omkring er der store
saltafleiringer og saltkilder, og byen var længe
midtpunktet for saltindustrien i Amerika.
Syrakus, se S i r a c u s a.
Syr Darja, se S i r Darj a.
Syre (rumex), planteslegt af skedeknæfamilien, ofte
store urter med hele blade og smaa uanselige, grønne
eller rødagtige blomster i kransstillede knipper, som igjen
tilsammen danner en lang top. 1 Norge 8 arter, af hvilke
de fl ste kan blive mere end 1 m, høie. Alm. ved
beboede steder over hele landet er h ø i m o 1 (r. domesticiis),
paa strandkanter er r. crispus alm. Paa tørre steder
vokser den mindste af vore arter s m a a s y r e fr. acetosella)
og paa enge og ved veikanter den surt smagende
mad-syre (r. acetosa), som begge er udbredt over hele landet.
Den sidste dyrkes ogsaa og bruges især til stuing.
Syrefamilien, d. s. s. skedeknæfamilien (s. d.).
Syregult, se A z ofarvestoffe.
Syremaaler, se Flydevegt.
Syrer kaldes i kemien vandstofholdige forbindelser,
som har en sur smag, farver lakmus rød og opløser
metaller under dannelse af salte (s. d ), idet metal for
trænger vandstof. S. neutraliseres af baser (s. d. og
Neutralisation). 1 opløsning er s. elektrolytisk
dissocierede (se Elektrolyse) i vandstofjoner og sy r ej oner.
Syreradikäl el. syrerest kaldes den atomgruppe i
en syres molekyl, der er forbundet med hydroksyl, OH.
Saaledes er NO o (nitrogruppen) salpetersyrens s., ligeledes
CH;j . CO (acetyl) eddikesyrens radikal.
Syresalt, d. s. s. klesalt, se Oksalsyre.
Syrien, tyrkisk land i Asien, strækker sig fra
Middelhavet til Eufrat, fra Taurus til Ægypten; størrelse omtr.
300 000 km.^ med kanske 3 700 000 indb. Den vestlige
del ved Middelhavet er et fjeldland med høie
fjeld-kjeder (Libanon, Antilibanon) og dybe dale og
depressioner (Jordandalen), den østlige del er et
høislette-land med enkelte fjelde (Hauran øst for Jordan) og
næsten overalt ørkenagtig af natur. S. har som de
andre lande ved Middelhavet regn bare om vinteren og
da med vestenvind ; det regner derfor bare i
kyststrøgene, medens det indre er tørt. Sommeren er hed,
vinteren derimod temmelig kold, sne kan falde selv i
Jerusalem. Befolkningen bor mest i kyststrøgene. Den
er af meget blandet æt (arabisk, græsk, syrisk eller
aramæisk, tyrkisk etc.) og taler forskjellige sprog; mest
udbredt er kanske arabisk. I religiøs henseende er de
fleste folk muhammedanere, men der er ogsaa mange
hundrede tusen kristne (mest græsk-ortodokse af
forskjellige sekter, dog ogsaa romersk-katolske) og et par
hundrede tusen jøder. Næsten hele befolkningen lever
af jordbrug og producerer silke, oliven, sesam, korn
o. s. V. En jernbanelinje gaar langs østsiden af fjeldene
og Jordandalen og har en sidelinje til Beirut, den
vigtigste havn. I administrativ henseende deles S. i
vilajeterne og sandsjakerne Syria, Beirut. Haleb,
Jerusalem og Libanon. — Historie. Landet omfattede i
den ældste historiske tid en række byer med tilliggende
landstrækninger og under egne regenter. Af syriske byer
med ældgammelt ry kan nævnes Baalbek (s. d.),
Damaskus (s. d.), Emesa (se Høms), Hamat (se Ham a).
Palmyra (s. d.). S. maatte ofte finde sig i fremmed
herredømme. Saaledes blev en del af landet
undertvunget af israeliterne under David. Senere blev det
assyrisk provins (Tiglat Pileser III, ca 730 f. Kr.). Siden
blev S. provins af Babylonien (ca. 600), af Persien (538)
og af Makedonien (333). Sin selvstændighed fik det
tilbage under Seleukiderne (s. d.) og udgjorde i begyndelsen
midtpunkt for et vidtstrakt rige. Men dette var for
uensartet til i længden at kunne holdes sammen. Omkring
150 f. Kr. var riget svundet ind til det egentlige S. ;
efterat dette havde maattet underkaste sig den armeniske
konge Tigranes (85), blev det af Pompeius gjort til romersk
provins (65 f. Kr.). Under Justinianus I (s. d.) blev store
stykker og flere byer (deriblandt Antiochia, s. d.) erobret
af perserne. Saa fulgte (635 e. Kr.) arabernes erobring;
660—750 residerede de arabiske kalifer i Damaskus.
Under korstogene blev S. sterkt herj et. Ægyptens sultan
Saladin tog (1187) S. fra korsfarerne; senere tilfaldt det
mamelukkerne (s. d.). Atter blev det herjet af
mongolerne ; hvorpaa det blev erobret af osmanerne under
sultan Selim I (1517); siden har det udgjort en tyrkisk
provins. S. har naturligvis lidt meget og er blevet sat
ædel - (t) edel — @ noble;
(æ. hest) blood horse ; (metal) ogs.
precious; (dele, organer) vital —
® noble, généreux; élevé, beau,
grand; (metal) précieux.
ædelgran — ® Edel-, Weiss ,
Pechtanne f - © silver-fir - ®
sapin (m) argenté, commun,
ædelhed - ® Adel m — @
nobleness — (f) noblesse, générosité,
beauté f.
ædelmodig ~ ® edelmütig
-(e) nobleminded, magnanimous,
generous - ® généreux.
ædelmodighed — ® Edelmut
m — @ magnanimity, generosity —
(D générosité f.
ædelsten — (t) Edelstein m —
(ê) precious stone, gem; (uegte)
paste — (?) pierre (f) précieuse;
(fig.) joyau m.
æden — (t) Fressen n - @
eating - ® mangerie f.
æder — (f) Fresser m — (^
eater, feeder - ® mangeur m.
ædru - (t) nüchtern — (S) sober
- (g qui n’est pas ivre; (gjøre,
blive æ.) (se) dégriser.
ædruelig — ® nüchtern,
massig - @ sober — ® sobre.
ædruelighed — (t)
Nüchternheit, Massigkeit f - @ sobriety
-® sobriété f.
Ægypten –(t) Ägypten n - @
Egypt – ® l’Égypte m.
ægypter — (g Ägypter m — @
Egyptian - ® Égyptien m.
ægyptisk - ® ägyptisch - @
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
