- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1385-1386

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syrin ... - Ordbøgerne: Æ - ækvator ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1385

Syrin—Sysselmand

1386

ækvator— ængstelig

sterkt tilbage som følge af de uafladelige krige og
stridigheder, som har fortsat lige indtil nyere tid ; saaledes
førtes der 1841—43 blodige feider mellem druserne (s. d.)
og maroniterne (s. d.); de sidstnævnte blev ogsaa i 1858
heftig forfulgt, og 1860—61 var Damaskus skueplads for
tildels voldsomme kristenforfølgelser. Franske tropper
holdt derfor en tid S. besat.

Syrïn (syringa), buske af oljefamilien, med hele blade
og i grenspidserne store samlinger af fladkravede
blomster. Af arterne er særlig alm. s. (s. vulgaris) med sine
vakre, fiolette og vellugtende blomster en velkjendt
prydbusk i vort land, hvor den kan dyrkes med held og
bringes til blomstring ogsaa i det nordlige. Af andre
arter kan nævnes: persisk s. (s. persica) med smalere
blade og lysfiolette vellugtende blomster og japansk s.
(s. japonica) med hvide, svagt duftende blomster og
kinesisk s. (s. chinensis), som ligner den alm. s., men
skilles fra den ved smalere blade og sine store
blomsterstande, medens blomsterne er noget mindre.

Syrinx, pansfløiten, et primitivt musikinstrument fra
oldtidens Grækenland, dannet af syv ved siden af
hinanden anbragte tynde rør af ulige længde.

Syrisk sprog og litteratur. Syrisk er de
nordsyriske og mesopotamiske kristnes litteratursprog, opr.
hjemmehørende i Edessa (s. d.). Sammen med
man-dæisk og sproget i den babyloniske Talmud danner det
den østlige dialektgruppe af aramæisk, som igjen udgjør
en underafdeling af de semitiske sprog (s. d.). Ved
den arabiske erobring {7 aarh.) blev syrisk efterhaanden
trængt i baggrunden; nu frister det livet alene i nogle
afsidesliggende fjeldegne. — Tidlig blev de hellige skrifter
oversat, formodentlig af jødekristne, til syrisk (den syriske
bibel kaldes Peshittha, se Bibeloversættelser). Ved
begyndelsen af den syriske litteraturs blomstringstid (ca.
210 e. Kr.) møder man ogsaa det skrift om fatum, som er
forfattet af Philippos, en discipel af den bekjendte gnostiker
Bardesanes, og som i ydre henseende har Platons dialoger
til mønster. Fra 3 aarh. stammer vel tillige de saakaldte
«Thomas-akter>, en fantastisk fremstilling af apostelen
Thomas’ historie. Fra midten af 4 aarh. skriver sig
biskop Afraates’ homilier; og samme tid tilhører den mest
feirede syriske forfatter diakonen Efraim eller Afrem
(s. d.). En ikke ringe del af den syriske litteratur
ud-gjøres af legender, skildringer af martyrer og helgener
o. 1. (foruden Thomas-akterne historien om «de syv
sovere», om «Guds mand», Alexander-legenden,
Julianus-romanen, beretninger om persiske kristne, som blev
martyrer ved forfølgelserne under Sassaniderne (s. d.),
o. ti ). Til underholdningslitteraturen hører den med
mange visdomssentenser isprængte fortælling om Ahikar
(fra 5 eller 6 aarh. e. Kr. ; fragmenter af denne fortælling,
som gjenfindes i andre litteraturer, er kommet for dagen
blandt de aramæiske papyri, som nylig er fundet i
Ele-fantine i Ægypten, og som skriver sig fra 5 aarh. f. Kr. ;
dermed er man kommet i besiddelse af det ældste hidtil
kjendte litterære verk i aramæisk sprog). Af hist. verker
kan nævnes den edessenske krønike (slutn. af 6 aarh.).
Ivrig pleie fandt den teol. litteratur (dogmatik, polemik,
liturgik, askese). Som panteistisk mystiker fremtræder
Stefan bar Sudaile i den af ham forfattede bog
«Hiero-theos» (beg. af 6 aarh.). I den syriske litteratur blev

efterhaanden ogsaa indlemmet talrige oversættelser,
fornemmelig fra græsk (bibeltekster, apokryfer, legender,
apologier, Eusebios’ kirkehistorie, Aristoteles, Plutark,
Lukian o. fl.), desuden fra persisk (og derigjennem
indirekte fra indisk og græsk: Kalilag ue Damnag,
Alexander-romanen). Ved beg. af det arabiske herredømme
over Syrien levede biskop Jakob af Edessa (640—708;,
som forfattede en syrisk grammatik, bibelfortolkninger,
et stort kronografisk verk m. v. Som religiøs digter
fremtraadte Georg Uarda (13 aarh.). Ogsaa i den
arabiske periode blev der forfattet legender, verdens- og
kirkehistorie. Som hos araberne møder man ogsaa
hos syrerne polyhistoriske lærde, der søgte at beherske
den hele videnskab; mest kjendt er Severos af Mar
Mattai (d. 1241) og Abul-faradsch (s. d.). Man kan sige,
at den selvstændige syriske litteratur ophører ca. 1300
e. Kr. ; syrisk var da blevet et dødt sprog, tillige svandt
tallet paa de kristne stadig ind som følge af de urolige
og vanskelige forhold i landet. [Litt. : G. Brockelmann,
«Syrische Grammatik» (2 udg. 1905); T. Nöldeke,
«Syrische LiUeratur» (1906), «Kult. d. Gegenwart.]

Syrjæner, nordfinsk folk, besiegtet med permier (s. d.)
og votjaker. De bor nu i de russiske guvernementer
Vologda og Arkangelsk, tidligere var deres hjemstavn
sydligere ved elvene Kama og Vjatka. Sproget, der
staar permisk meget nær, er omtrent det eneste
oprindelige, de har bibeholdt; forøvrigt er de ganske
russificeret i kultur og religion. Deres næringsveie er
hovedsagelig akerbrug og kvægavl, jagt og fiskeri.

Syrmien (kroat. Sriem, madjar. Szerem), Ungarn,
komitat i Kroatien Slavonien, længst i øst mellem Donau
og Save; 6810 km.^ 367 000 indb. Hovedpladsen er
Vukovar ved Donau i vest.

Syrter kaldes to havbugter fra Middelhavet paa Afrikas
nordkyst. Den Lille S, ogsaa kaldt Bugten ved
Gabes, ligger paa østsiden af Tunis, 60 m. dyb. De
vigtigste havne er Sfax og Gabes. Den Store S., ogsaa
kaldt Bugten ved Sydra, Sidra el. Dschunel-Kebrit,
ligger s.ø. for ovennævnte, mellem Tripolis og Barkas
plateau, dybden indtil 1800 m. Den vigtigste havn er
Bengasi. Begge S. var allerede i oldtiden berygtede for
sine grunder og sandbanker.

Syrtveitfoss, vandfald (7 m.) i Ottra, syd for
Byglandsfjord (Evje herred); opgives for tiden (1913) at
repræsentere 2160 eff. hk., der ved udbygning vil kunne
bringes op i 5700.

Sysram, Rusland, by i guv. Simbirsk, nær elven S.s
udløb i Volga nedenfor Samaraknæet, ved jernbanen
kort før dens overgang over Volga; 33 000 indb.
Asfaltgruber, fabrikation af mel, lim, sæbe, læder.

Syssel (oldn. sysla, eg. arbeide, forretning; dernæst
forretningskreds, distrikt), navn paa en ældre norsk
administrativ inddeling, indført af kong Sverre. S.
fremkom ved deling af fylkerne. Under unionstiden gik de
over til len, idet dog undertiden flere s. sloges sammen
til saakaldte hovedlen; denne inddeling blev da atter,
omend med mange forandringer, grundlaget for den
senere inddeling i amter. (Jfr. Sysselmand.)

Sysselmand, i Norges middelalder kongens øverste
embedsmand i et syssel (s. d.). S. udøvede den kongelige
anklageret, politi- og straffemyndighed, førte opsyn med

Egyptian - ® égyptien. d’Égypte,
de l’Égypte.

ækvator - ® Äquatoi- m —
@ the equator, the line — (Î)
équateur m.

ækvatorial ® äquatorial ~ @
equatorial - © équatorial.

ælde — ® Alter n - @
old-ness, (old) age; antiquity — ®
vieillesse; ancienneté, antiquité f.

ældes - ® altern, alt werden
- @ grow old, olden, age — (f)
vieillir.

ældgammel - (î) uralt — (e)
very old (ancient) — ® très vieux
(ancien).

ældre - ® älter — @ older,
elder; earlier; (til aars) elderly —
® plus âgé, plus vieux; aîné;

(tidligere) plus ancien, antérieur;
(til aars) d’un certain âge.

ændre - ® (ver)ändern — (j^
alter, modify; (forslag) amend —
® charger, modifier; refaire; (lov)
amender.

ændring - ® Änderung,
Veränderung f - (g alteration - ®
changement m, modification f;
(lov-) amendement m.

ændringsforslag - ® Än

derungsvorschlag m. Amendement
n — (ê) amendment — ® amende
ment m.

ængste - ® (be)ängstigen
-(e) alarm, frighten - ® inquiéter,
tourmenter; alarmer; (se sig) ogs.
être inquiet, dans l’inquiétude.

ængstelig — ® ängstlich:,
furchtsam, schüchtern; besorgt -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0743.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free