Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Syrin ... - Ordbøgerne: Æ - ækvator ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ængstelse—ære
1387
System—Syvende juni-medaljen
1388
hirdmændene og lendemændene saavel som med almuen.
Han opnævnte nævndemænd til lagtinget og øvede
indflydelse paa jurisdiktionen. Endelig var han kongens
oppebørselsmand inden distriktet. Institutionen er
bevaret paa Færøerne og Island, hvor s. dog nu væsentlig
kun har med politivæsenet og oppebørselen at gjøre.
System betegner et sammenhængende hele, en
tankebygning, hvori enkelthederne er samlet og ordnet efter
et bestemt princip. Et filosofisk s. søger i modsætning til
detalj undersøgelserne at give en gjennemført
verdensanskuelse, hvori de enkelte videnskabelige sandheder
finder sin plads og sin belysning i overenstemmelse med
s.s ledende grundtanke.
System. 1. (Geol.). S. bruges særlig af franskmændene
i samme betydning som formation (s.d.). — 2. (Bot.).
Se Plantesystem. — 3. (ZooL). En efter bestemte
principer gjennemført sammenstilling af en mangfoldighed af
enheder til et ordnet hele. Den gren af biologien, som
tilstræber en systemstisk gruppering af de organiske former,
kaldes systematik; som dens grundlægger ansees den
berømte botaniker Carl v. Linné (s. d.). Efter den ældre
opfatning, at de organiske former stort seet er
uforanderlige og blev skabt som saadanne ved en første
skaberakt, bliver ethvert s. kunstigt, bygget paa
bestemte ydre ligheder og forskjelligheder, og dets
betydning alene den at give en lettere oversigt over
mangfoldigheden. Først med descendensteoriens
gjennem-brud fik Systematiken en dybere videnskabelig
betydning, idet dens maal nu blev at sammenfatte de
be-staaende og uddøde former til en virkelig enhed g jennem
udredningen af deres historiske udvikling og indbyrdes
slegtskabsforhold (naturligt s.)- Da det imidlertid
paa mange punkter er yderst vanskelig, tildels vistnok
umuligt, at komme til fuld klarhed paa dette omraade,
er alle de for tiden anvendte s delvis kunstige og
afviger i flere henseender fra hverandre. De vigtigste
inddelingskategorier er følgende: Organisk rige (regnum);
række eller stamme (phylum); klasse (classis)
(legion (legio)); orden (ordo) ; familie (familia) ;
siegt (genus) ; art (species) ; enkeltvæsen
(indivi-duum). Mellem disse indskydes ofte finere
inddelings-begreber, som underrække, underklasse o. s. v.
Mellem de to sidste kategorier benyttes begreberne
underart (subspecies), race, smaaart, varietet, stamme,
linje. — 4. (Mus.), se Linjesystem.
Systematisk (græ.), læren om opstilling af et system.
— Systematiker, en som arbeider efter et system,
systematisk.
Sytaug anvendes paa samme maade som taljereb (se
Skib) til at fastgjøre og dørhale staaende rig. S. gaar
gjennem to øine, eller gjennem en bolt og et øie, medens
taljerebene gaar gjennem «dødshoveder» («jomfruer»).
Sytningskreaturer, se Drot kjør.
Syttande mai, norsk landsmaalsavis, grundlagt 1894
af Rasmus Steinsvik (s. d.), som fremdeles (1913) er
bladets redaktør. Udkommer i Kra. tre gange ugentlig
(dagblad 1898—1900). Ved siden af at være hovedorgan
for maalreisningen, har S. m. arbeidet sig frem til at
blive et af landets mest indflydelsesrige venstreblade.
Syttende mai, aarsdagen for grundlovens endelige
vedtagelse og for valget af Kristian Fredrik til Norges
konge, blev i de første aar efter 1814 leilighedsvig feiret
privat, især i Trondhjem; men først fra tiaarsdagen af
(i 1824) fik den et mere offentlig præg som nationalfest.
Karl Johans modstand holdt festlighederne inden noksaa
trange grænser i nogle aar; men efter Torvslaget (s. d.)
1829 nyttede det ikke længere kongen at sætte bom for
folkestemningen. I de følgende aar gav Henrik
Wergeland, ved taler og digt, dagen det rette præg, som den
ialt væsentlig siden har beholdt («Hurra for 17 mai og
for Henrik Wergeland som indstifta da ’n»). Den
vigtigste skik, som senere er indført, er barnetoget, som
kom istand i begyndelsen af 1870-aarene paa Bjørnsons
initiativ og som fra 1873 af, da Bjørnson selv holdt talen
for gutterne, har været det vakreste led i festlighederne.
Syv, Peder Pedersen (1631—1702), d. sprogmand,
rektor i Næstved 1658, senere prest, philologus regius
1683. Hele sit liv syslede han med dansk sprog og
litteratur, baade gammelt og nyt, folkedigtning («200 viser»,
1695, «Danske ordsprog», 1682—88) og bibliografi
(«Den danske boglade», haandskrift) og var den første,
som har behandlet spørsmaal af dansk sproglære paa
modersmaalet («Betænkninger over det cimbriske sprog»,
1663, «Den danske sprog-kunst», 1685). [Litt.: F.Winkel
Horn, «P. S.» (1878).]
Syvaarskrig, den nordiske, førtes mellem
Danmark-Norge og Sverige 1563—70. Aarsagen til krigen
var strid om indflydelsen paa Liflands affærer i
forbindelse med nedarvet fiendskab. I april 1563 besluttede
Fredrik II krig, i juni s. a. sluttede han forbund med
Lübeck, og i august rykkede en hær paa ca. 28 000 mand,
mest tyskere, under grev Günther af Schwarzburg ind i
Sverige. Danskerne tog Elfsborg, men naaede ikke videre.
Tilsjøs slog de svenskerne ved Öland. 1564 gjorde
Erik XIV indfald i Trondhjems len, men blev drevet
tilbage; Danskerne gik ind i Småland uden resultat.
Tilsjøs seirede Herluf Trolle ved Öland. 1565 blev Daniel
Rantzau dansk øverstkommanderende; Erik erobrede
Varberg, men Rantzau vandt 20 okt. den glimrende
seier ved Axtona. Tilsjøs leveredes to uafgjorte slag ved
Femern og Bornholm. 1566 førtes landkrigen ved
gjensidige herjinger og mindre tog; den
dansk-norsklybske flaade forliste ved Gotland. 1567 gjorde
svenskerne alter indfald i Norge og beleirede forgjæves
Akershus; i oktober tiltraadte Rantzau sit glimrende tog
til Östergötland, hvorfra han vendte tilbage 1568. 1569
erobrede danskerne Varberg, hvor Rantzau faldt.
Imidlertid var begge parter trætte af den resultatløse krig,
og i dec. 1570 sluttedes fred i Stettin med gjensidig
opgivelse af erobringerne. Jämtland, som før i geistlig
hensende havde hørt under Upsala, lagdes nu under
Trondhjems bispestol.
Syvaarskrigen el. den tredje schlesiske krig
kaldes den krig, som Fredrik II af Preussen 1756—63
førte mod Maria Theresia af Østerrige, der støttedes af
Frankrige og Rusland.
Syvende juni-medaljen blev indstiftet ved kgl. res.
23 juni 1906 til minde om begivenhederne 7 juni 1905
og uddelt til stortingets og regjeringens daværende
medlemmer. Medaljen, som er udført i forgyldt sølv, har
paa forsiden indskriften «Hafrsfjord 872, Eidsvold 1814,
Kristiania 1905» paa en bund af ekeløv og med om-
(e) uneasy, apprehensive;
(bekymret) anxious; (omhyggelig)
scrupulous, solicitous - (f) anxieux,
inquiet, tourmenté ; (frygtsom)
crain-Uf; (genert) Umide; (omhyggelig)
scrupuleux, minutieux.
ængstelse - ® ÄngsUgung,
Angst f - (e) uneasiness, anxiety
- ® anxiété, angoisse ; inquiétude,
crainte f, (høi) transes f pl.
ænse — ® beachten,
bemerken, sich um etwas bekümmern,
achten auf - (§ regard, heed,
notice, pay heed tc . - (D se soucier
de, tenir compte de; regarder,
remarquer; écouter.
æra — ® Ära f, Zeitalter n,
Zeit(rechnung) f - @ era - (f)
ère f.
ærbar — ® ehrbar, sittsam;
ehrsam — @ modest — (f)
honnête, décent, pudique.
ærbarhed ~ ® Ehrbarkeit,
Sittsamkeit f ~ (e) modesty - (g
honnêteté, décence, pudicité f.
ærbødig - (t) ehrerbieUg; (æ.st)
ogs. gehorsamst, ergebenst — (g)
respectful, deferential ; (æ.st, i
brevstil) yours (most) respectfully —
® respectueux; (æ.st. Deres æ.e, i
brevstil) recevez, veuillez agréer.
Monsieur, l’expression de mon
respect.
ærbødighed - (t) Ehrerbietung
f — @ respect, deference — ®
respect m; vénération f.
ære — ® Ehre f - @ honour ;
(hæder) glory; (^øre en æ.) be
creditable, (a credit) to one — ®
honneur m; gloire f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
