Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sæmundr Sigfússon enn fróði ... - Ordbøgerne: Ø - øg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1397 Sæmundr Sigfùsson enn frôôi—Sæter 1398
øg—øiekast
mindst ét aar i den almindelige skole.
Undervisningsfagene er de samme som i normalskolen, men
selvfølgelig er maalet sat meget lavere. Derimod har enkelte
færdighedsfag, f. eks. papsløid, faaet en mere
fremtrædende plads.
Sæter, Ivar (1864—), n. forfatter, siden 1898 assistent
ved det Deichmanske bibliotek i Kra. S. debuterede 1896
med en samling digte og fortællingen «^Tungsind» og har
senere bl. a. udg. digtsamlingerne «Livet» (1898) og
«Livets sange» (1909), fortællingerne «Ideelle krav» (1898)
og «En mand» (1904) samt de historiske skildringer
«Ignatius Loyola» (1911) og «Domkirkens bygmester» (1912)
S. har ogsaa skrevet et par bygdebeskrivelser: «
Storelve-dalen» (1908) og «Tolgen» (s. a.).
Sæter og sæterbrug (støl og stølsdrift). En
havnestrækning, hvor husdyr beiter om sommeren, og som er
forsynet med de nødvendige huse til ophold for folk og
fæ i beitetiden, kaldes sæter. De havnestrækninger, som
tilgodegiøres paa denne maade, er for det meste høit
liggende fjeldbeiter (s. d.). Husene paa en sæter er
sel (hvor melkestellet foregaar og med rum for folkene),
fjøs og hølaave. Høet samles paa den i nærheden af
sæterhusene liggende sætervold elh.r sæterkve,
tildels ogsaa fra nærliggende udslaatter. Det kjøres ofte
hjem til vinterbrug paa gaarden, men fodres undertiden
op i sæteren. Sæterbeitet ligger gjerne rundt sæterhusene,
men kan ofte strække sig vidt omkring, kan være enten
li- eller fjeldbeite. Vegetationen paa sidstnævnte er oftest
sparsom, men kraftig. De forskjellige husdyrslag, hest,
ko, sau og gjet, beiter gjerne om hverandre, men det
vilde være mest rationelt at holde hvert slag for sig,
slig at smaafæet fik de mest høitliggende og ulændte
beiter. — Nedenstaaende tabel over husdyrenes antal og
sæterantallet i de forskjellige ami er (1907) viser, hvor
udstrakt sæterdriften er, og i hvilke bygder den er af
størst betydning. Efter den meget lave pris af 10 øre
pr. havnedag og en sætertid af 90 dage vil
havneværdien komme op i over 7 mill. kr. for sommeren.
andre arter, foruden de stive haar tillige har en rigelig
silkeblød haarbeklædning, som gjør disse «pelssæiers»
skind værdifuldt. Sjøløveskind imiteres forholdsvis
godt ved bisamrottens skind, mindre godt ved kaninskind.
Sæmundr Sigfùsson enn fr65î (1056—1133), en af
Islands lærdeste mænd, har sandsynligvis skrevet en
Norges historie paa latin, men den er tabt. Han blev
raadspurt om lovgivning (kirkelov 1230) og var kyndig
i stjernekunst og meget andet og regnedes senere for
en troldmand. Man har, med urette, nævnt ham som
samleren af «Den ældre edda» («Sæmunds edda»).
Sænkekjøl, se Gen ter bord.
Sænkkasser (jfr. Fundament). 1. S. med bund
benyttes tildels ved fundamentering af kaimure for at
indskrænke dykkerarbeidet. Kassen, som forarbeides
paa land af drevne planker med reisverk af bjelker,
fløtes hen paa hyggestedet, hvorefter muren opføres
inde i s. Efterhvert som der mures, synker denne og
bliver stabil. — 2. S. af planker uden bund benyttes til
fundamenteringsarbeider paa land, særlig ved sænkning
af pillarer i løsere bund; tjener da som forstøtning for
den udenfor liggende jord.
Sænker anvendes for smedning af særegne former.
Mest anvendes baade en oversænker og en undersænker,
og der er da udtaget fordybninger i hver af dem svarende
til den halve form af gjenstanden, som skal smedes.
Emnet anbringes i smedvarm tilstand mellem sænkerne,
som drives mod hinanden ved hammerslag (slægge eller
faldhammer). Endel materiale vil drives ud mellem
sænkerne og danne grad eller skjeg, som senere maa
fjernes ved filing eller bedre ved lokkestempler
modsvarende gjenstandens omrids.
Sænkning af jordskorpen, se Niveauforandringer.
Säntis, Schweiz, fjeldtop i Appenzell kalk-alperne,
2504 m. Paa S. nær toppen i en høide af 2470 m.
befinder sig den høiestliggende meteorologiske station i
Schw^eiz. Veien til S. fører op fra kontonshovedstaden
Appenzell.
Særeie, se Egteskab (bd. II, sp. 1137).
Særkjønnet kaldes en blomst, som mangler enten
støvdragere eller støvveie.
Særimne, se S æ h n’ m n i r.
Særskole. Byskoleloven af 1889 bestemmer: For
barn, som skolestyret ikke finder hensigtsmæssig kan
deltage i den alm. skole, skal der, hvor kommunestyret
dertil har givet sit samtykke, anordnes særskilt
undervisning, som ordnes af skolestyret. Gives den i
særeg n e klasser uden forbindelse med den alm. skole, maa
antallet af ugentlige undervisningstimer ikke overstige
24 (§§ 6 og 7). I henhold til denne bestemmelse har
nogle større bykommuner oprettet saakaldte
særklasser eller en særskole, som omfatter barn med yderst
svage evner (udprægede sinker), tildels forenet med
tunghørthed, stamhed eller andre legemlige mangler, som
kræver en mere individuel behandling. 1 Kra. udgjør
særklasserne en egen afdeling af folkeskolen, ordnet i
syv klassetrin, som normalskolen. Klasserne er som
regel meget smaa, med gjennemsnitlig 15 barn i hver
klasse. Af denne bys elever, ialt ca. 32 000, gik i 1910
ca. 700 i særskolen. For at kunne optages i særklasserne
kræves som regel, at vedkommende barn har været prøvet
Husdy] r ])aa si larene. Antal
Amt. Heste. [-Melke-kjør.-] {+Melke- kjør.+} Okser, ungfæ. Sauer. Gjeter. benyU. sætre.
Smaalenenes. 12 7 — — ! — 3
Akerslius. . . 1631 947 752 920 — i 350
Hedemarkens 3 8261 21 083 11 218i 21 601 7 094i 4 224
Kristians . . . 4 835i 30 969 : 20 745 30 054! 42 7821 6 131
Buskerud . , 1 688! 15 444 8 130 20 0901 14 166^ 3 190
Jarlsb. Larvik 801 1 400 910 491! 348
Bratsberg . . 635! 10 271 5 455’ 25 566’ 7 255 2 168
Nedenes . . . 292: 1 942; 1 397 6 543 3 548 962
Lister Mandal 1891 1 369 922 4 6421 1 408 653
Stavanger . . 2271 1 988 1 591 27 812 2 353; 893
S. Bergenhus, 1 ooo: 17 4421 4 747 61 977; 8 529 4 303
N. Bergenhus 2 754 37 196i 13 717 97 733; 31 680; 10 558
Romsdals . . ! 575 24 818i 7 106 37 940i 9 883 5 622
S.Trondhjems 360 14 230 6 514, 17479; 6 687; 2 908
N.Trond lij ems 240 5 885! 3 899i 12 0861 5 955 1 485
Nordlands . . 36 577i 226 7151 309! 105
Tromsø. . . . 75 1 039 419 1 045^ 532 224
Finmarkens . 65 375i 165 1 111! 138 112
lalt 17 050 186 987 87 920 367 805 142319; 44 239
øg - (t) Gaul m, Mähre f - @
(work-)horse, jade — ® rosse,
haridelle f
øge — ® vermehren,
vergrös-sern — (e) eke (out) - ® ajouter
une (petite) pièce à . ., rapporter.
Øgenavn — (t) Schimpf-, Spitz-,
Ekelname m — (e) nickname —
® sobriquet m.
Øgle - ® Eidechse; (fig.) Schlange
f — @ small lizard, newt, eft; (i
videre betydning) saurians, sauria
pl; (fig.) viper — (g lézard m;
(pl) sauriens m pl; (flg.) vipère f,
serpent m.
øie — ® Auge n; (i naal) ogs.
Ohr n — @ eye; (paa kort og
terning) pip - ® œil; (naaleø.)
trou, chas, (paa terning) point m;
(paa taug) boucle f.
Øieblik — (t) Augenblick m
- (e) twinkling (of an eye),
moment instant, minute ; (i det rette
0.) in the nick of time - ®
moment, instant m.
øieblikkelig — ®
augenblicklich — (ê) momentary,
instantaneous, immediate - (Î) instantané ;
à l’instant même, tout de suite,
sur-le-champ.
øiebliksbillede, -fotografi -
® Momentaufnahme f — (e)
snapshot — (f) photographie (f)
instantanée.
øiehule — ® Augenhöhle f —
(§ socket — ® orbite, cavité (f)
de l’œil.
øiekast - ® Blick m — (e)
glance; (ved første ø.) at first
sight — ® coup d’æil, regard m;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
