Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sølvblad ... - Ordbøgerne: Ø - ør ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1407
ske—ørnebregne
Sølvkanin—Søndfjord
1408
berg, Schemnitz, Nordamerika, Mexico, Peru, Ciiile og
flere andre steder.
Sølvkanin, se Kaninavl.
Sølvkveite, se Baandfisk.
Sølvmalme. Sølv forekommer i naturen dels gedigent,
dels i forbindelse med andre stoffe. Det gedigne
sølv er hovedertsen ved Kongsberg; det findes der
mest i form af traade eller blade, men optræder ogsaa i
klumper, hvoraf den største kjendte har havt en vegt af
325 kg. Det gedigne sølv pleier ellers, hvor det
optræder, kun at være tilstede som en underordnet s. Det
er imidlertid fundet paa ertsgange i Tyskland, Böhmen,
Ungarn, Mexico, Peru, Chile, de Forenede stater o. fl.
a. st. — Af andre s. er s ø 1 v g 1 a n s (s. d.), r ø d g y 1 d i
g-erts (s. d.) og f alert s (s. d.) af størst betydning, men en
endnu vigtigere s. er blyglans, som i alm. holder fra
0.01 til 1 pet. sølv og undtagelsesvis op til 8 pet. Ogsaa
flere kobberertser pleier at holde saa meget sølv, at de
maa ansees som vigtige s. Af andre mindre vigtige s.,
som er gjenstand for udvinding, maa især nævnes
sprødglaserts (stefanit), miargyrit, polybasit
(eugen glans), horn søl v (kerargyrit), bromsølv,
jodsølv, amalgam, antimonsølv, vismutsølv,
tellur s ø 1 v. Paa sølvførende gange forekommer ofte flere
af de ovennævnte ertser, tildels som sekundære dannelser.
Sølvmyntfod, se My n tf od.
Sølvnitrat, se Sølvforbindelser.
Sølvpost, se Diligencefart.
Sølvræv, se Ræv.
Sølvskatten, se Norge, historie (bd. V, sp. 1286).
Sølvsmedkunst, se Guldsmedkunst.
Sølvvarefabrikation, se Guldsmedhaandverk.
Søm, se Hesteskosøm.
Sømme, Jacob Kielland (1862—), n. maler.
Studerede i München under Lindenschmitt og i Paris under
Dagnau-Bouveret. S. debuterede 1886 med «Fornærmet»,
udstillede paa Parisersalonen 1887. S.s kunst er præget
af en solid, noget tung naturalisme; han dyrker især
genrebilledet, ofte med motiv fra barnelivet. Af hans
arbeider kan nævnes Devant le maire» og «Fire
arbeidere >. S. har desuden udgivet et par barnebøger,
udført illustrationer til bøger og blade, tegnet for
vittig-hedspressen og udført skulpturer og fajancer.
Sømn, fælles betegnelse paa den store halvø mellem
Ursfjorden i s.ø. og Velfjorden i n.ø., omfattende dele
af Brønnøy, Vik og Velfjorden herreder. Paa vestsiden,
omtrent midt paa øen, det store handelssted Sø mn es.
Søndag (lat. dies solis, solens dag, oldo. sunnudagr,
af sunna, sol), ugens første dag.
Søndagsbogstav. En solcirkel er en periode paa
28 aar, efter hvilken tids forløb ugedagene atter falder
paa samme datoer (jfr. Cyklus). Betegner man
ugedagene med alfabetets første syv bogstaver A, B, C, D, E,
F, G, saaledes at 1, 8, 15 jan. o. s. v. betegnes med A,
2, 9, 16 jan. o. s. v. med B og saa fremover, saa at
hver ugedag faar sit bogstav, kaldes det, der falder paa
søndag, for s. I alm. aar rykker s. en plads tilbage fra
foregaaende aar. 1 skudaar er der dobbelt s.
Søndagsskoler. Begyndelsen til disse gjordes af
Robert Raikes, som 1780 i London samlede barn fra
gaden til andagt. I 1840-aarene kom s. gjennem foged
Schiøtz til Stavanger. 1864 oprettedes den første s. i
Kra.; Norsk søndagsskoleforbund, stiftet 1889, tæller nu
ca. 1000 skoler med ca. 4000 arbeidere og ca. 78 000 barn.
Det udgiver «Norsk søndagsskoleblad» (for lærerne) og
«Barnebiblioteket». Ved siden deraf arbeider i Norge
Norsk søndagsskoleunion, som væsentlig omfatter
dissenterne. Det havde i 1910 ca. 370 skoler med ca. 2500
arbeidere og ca. 43 000 barn og udgiver «Søndagsskolelæreren».
Søndeled, herred i Nedenes amt omkring Risør,
188.60 km.2 med 3015 indb, (1910); 17.71 pr. km."-
Herredet, som svarer til S. prestegjeld med Ytre og Indre S.
sogne, er et k^^stdistrikt med lave skogklædte aaser
omkring Risør. Kysten er meget sterkt indskaaret (Ytre
og ludre Søndeled fjord, Sandnesfjord m. fl.). Af
arealet opgives 8.49 km.’*^ at være aker og eng, 103.90
km.’-skog, 8.46 km.’^ ferskvand; resten er udmark, snaufjeld
og myr. Der opgives at være 2647 maal udyrket til
dyrkning skikket jord. I 1901—07 nyopdyrkedes der
291 maal. Vigtigste næringsveie er jordbrug, skogbrug
og fiskeri. En række sag- og møllebrug, flere
baad-byggerier, to mindre skibsverft, træsliberi, isforretning.
Udbyttet af fiskerierne for S. sammen med Risør
opgives for 1910 til 102 659 kr. S. sparebank, oprettet
1870. Antagen formue 1910 2 202 200 kr., indtægt
409 770 kr. S. staar ved hovedvei i forbindelse med
Risør. Inden herredet Stangholmen fyr (s. d.).
Søndenfjeldske hestehjælpskasser, oprettet ved
reskript af 14 okt. 1711 og 7 dec. 1716, jfr. lov af 27 juli
1895, er et af forsvarsdepartementet ved en kommission
bestyret fond, bestemt til at udrede hjælp til hestehold
for udredere, hvis tjeneste- eller trosheste udenfor den
militære tjeneste i udredernes eget verge dør eller
kommer til saadan skade, at de udsættes af tjenesten. Der
findes tre saadanne kasser, som 30 juni 1912 havde en
formue af: artilleriregimenternes kasse 212 953 kr.,
Oplandenes dragonregiments 323 584 kr. og Akershus
dragonregiments 264 964 kr.
Sønderborg, kjøbstad paa Als ved Als sunds sydlige
ende med 233 m. lang pontonbro over sundet; 10 000
indb. (1910), Anlagt om slottet S. Dette byggedes ca.
1169, herjedes ofte under feider, har huset vigtige
fanger (Kristian II), var i lange tider residens for de
slesvigske hertuger; det nuværende slot endnu tildels fra
middelalderen, bruges som preussisk kaserne. S. har
endnu livlig handel og industri. Byen bombarderedes
mod al folkeret 1864, ødelagdes for en stor del og har
derfor et nyt og kjedeligt præg. Den er sæde for
kredsmyndigheder o. a., har jernbane gjennem Sundeved til
hovedbanen, der er garnison og marinestation.
Sønderjylland, se Danmark (historie), Holstein,
Jylland, S c h 1 e s v i g-H o 1 s t e i n, Slesvig.
Sønderø, se Suderø.
Søndfjord omfatter partiet mellem Nordfjord og Sogn.
Det grupperer sig ikke om nogen gjennemgaaende stor
fjord, men dette distrikt er opspaltet af en række vest—
øst-gaaende trange og krogede fjorde, nordfra regnet
Nordalsfjord, Eikefjord, Førdefjord, Stangfjorden og
Dals-fjord. I fortsættelse af fjordbundene skjærer
vest—øst-gaaende dalstrøg sig ind (Naustdal, Jølster,
Holsendal-føret og Gauldalen). Mange store vande (Jølstervand,
Holsenvandene, Viksvandene, Haukedalsvandene m. fl.).
øreske - (t) Ohrlöffel m - (e)
ear-pick — (f) cure-oreille m.
øresprøite — ® Ohrspritze f
- (e) syringe - ® seringue (f)
auriculaire.
Øresund — (t) der Sund —
@ the Sound - ® le Sund.
øretuder - (t) Ohrenbläser,
träger m - (e) scandal-monger,
tale-bearer, whisperer — (?) rap-
porteur; délateur ; calomniateur ra.
øre vidne — ® Ohrenzeuge m
— @ ear witness — (f) témoin (m)
auriculaire.
ørevoks - (î) Ohrenschmalz n
— @ ear-wax, cerumen — ® cire
(f) des oreilles: cérumen m.
ørhed — (t) Verwirrung,
Betäubung f — (e) confusion, giddiness
— ® étourdissement,
abasourdissement m; confusion f.
ørken ® Wüste f - @
desert, wilderness, waste — ®
désert m.
ørkesløs — ® müssig — @
idle — (?) oisif, inactif, sans
occupation; (unyttig, spildt) inutile;
(tom) frivole.
ørkesløshed — (g Müssiggang
m; Nutzlosigkeit, Vergeblichkeit f
- @ idleness - (?) oisiveté;
inutilité; frivolité f.
ørliden - ® sehr klein, winzig
@ diminutive, minute — ® tout
peut; minime, diminutif.
ørn — ® Adler; (digterisk) Aar
m - @ eagle - ® aigle m.
ørnebregne — ® Adlerfarn m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
