Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søndre Honningsvaag ... - Ordbøgerne: Ø - øve ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1413 Søndre Honningsvaag—Søndre Trondhjems amt 1414
øve—øvrighedsperson
Søndre Honningsvaag, fiskevær med post, telegraf
og dampskibsanløb paa sydøstkysten af Magerøen,
Kjelvik herred, Finmarkens amt. I 1910 boede der 768
mennesker i 111 huse. Seks trandamperier. Se
for-øvrigt Honningsvaagene.
Søndre Katland, se Ka ti and.
Søndre Land, herred i Kristians amt, ved nordenden
af Randsfjorden, 781.35 km.^ med 5297 indb. (1910);
7.52 pr. km.^ Herredet, som svarer til S. L.
prestegjeld med Fluberg og Hov sogne, ligger paa begge sider
af den nordlige del af Randsfjorden. I sydvest grænser
herredet til Buskerud amt. Den væsentlige bebyggelse
er paa fjordens nordøstside. Bredderne er steile.
Udstrakte skogvidder i bølgeformigt lænde. Skillinghovde
i nordvest er 865 m. Af arealet opgives 32.77 km.^ at
være aker og eng, 462.76 km.^ skog, 62.98 km.^
ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives
at være 4001 maal udyrket til dyrkning skikket jord;
1901 — 07 nyopdyrkedes der 1088 maal. Vigtigste
næringsveie er jordbrug og skogdrift. En række sag- og
møllebrug, to træsliberier, uldvarefabrik. S. L.
sparebank, oprettet 1839. Antagen formue 1910 11217 600 kr.,
indtægt 1036 517 kr. Langs Randsfjordens vestbred
Valdresbanen med stationer: Odnes, Fluberg, Bjørnerud,
Hov, Fald, Skrukkli og Trevand.
Søndre Odalen, herred i Hedemarkens amt, straks
vest for Kongsvinger; 513.16 km.^ med 6343 indb. (1910);
13.76 pr. km.^ Herredet, som svarer til S. O.
prestegjeld med Strøm, Ulleren og Opstad sogne, ligger paa
begge sider af Glommen og omkring den søndre del af
Storsjøen. Mod vest grænser herredet til Akershus amt.
Nærmest Glommen og Opstadelven veldyrkede partier,
i nord og syd udstrakte skogpartier med høider paa
mellem 400 og 500 m. (Kjaklihøgda i s.ø. 463 m.). Af
arealet opgives 60.09 km.^ at være aker og eng, 357.11
km.^ skog, 42.60 km.^ ferskvand; resten er udmark,
snaufjeld og myr. Der opgives at være 7581 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; 1901 — 07 nyopdyrkedes der
1277 maal. De vigtigste næringsveie er jordbrug og
skogdrift. Meieri, flere sagbrug. Det betydelige brug,
Odals verk, tidligere jernverk, nu bryggeri m. m., ligger
inden herredet, saftfabrik, torvstrøanlæg.
Jernforekom-ster, nu ikke i drift. Ved Skarnes jernbanestation tæt
bebyggelse med apotek, amtsskole, to hoteller,
sparebank m. m. Kongsvingerbaoen passerer gjennem
herredet (stationer: Disenaaen, Skarnes, Sander, Galterud).
Antagen formue 1910 7 680 420 kr., indtægt 1247 705 kr.
— Sprog. Baade Søndre og Nordre Odalens bygdemaal
staar nær dem i det sydlige Solør (s. d.). Navnlig har
de tilfælles med disse en sterk tilbøielighed til at udtale
i for y og ei for øy. Substantivbøiningen er den samme
som der. Odalen har dog ikke den solørske vokal v,
men erstatter den næsten altid med en mindre
eiendommelig jøjlyd, Artikelen en forsvinder i disse maal
efter II {kvææl, kvelden), og endelsen -er forsvinder efter
r og tyk I (/løW, hører). Adjektiver, som ender paa
vokal, har bevaret den oldnorske nominativendelse r, f. eks.
smår, smaa {små i ental), nfer, ny. Forskjellen mellem
Nordre og S. O.s sprog synes væsentlig at bestaa i, at
eftersom man kommer længere sydover, aftager gradvis
brugen af palataliseret II og nn, af omlydte former af
sterke verber i præsens (i nord bare krfper, i syd tildels
kruper) og af dativformerne.
Søndre Trondhjems amt har en betydelig
udstrækning i nord—sydlig retning, fra Snehætta og Fæmund i
syd til Oksbaasheia ved Foldenfjorden i nord. I den
søndre del har det ogsaa en stor udstrækning i øst—
vestlig retning, fra Sylene i grænsen mod Sverige til
Troldheimen i grænsen mod Romsdals amt. Amtets
nordlige del bestaar af den forholsvis smale
kyst-stribe Fosen. Samlet fladeindhold 18577.13 km.^, hvoraf
796.27 km,^ er ferskvand. Samlet landareal er saaledes
17 780.86 km.^ med 148306 indb. Heraf er 45 335 indb.
bybefolkning. Gjennemsnitlig befolkningstæthed i
landdistrikterne bliver altsaa 5.79 pr. km.^ Den sydlige
del af amtet optages af de store dalfører (Orkedalen
med Meldalen, Guldalen, Selbu med Tydalen). I den
vestlige del de store øer Hitteren og Frøien med
omkringliggende øgrupper. I den centrale del de mægtige
smaakuperede jordbrugsdistrikter omkring Trondhjem
og den ytre Trondhjemsfjord. Nordligst den
smaakuperede Fosenhalvø, indskaaret af talrige smaafjorde og
omkranset af en række større og mindre øer. Af arealet
opgives 819.30 km.^ at være aker og eng, 4320.81 km.^
skog, 796.27 km.^ ferskvand; resten er udmark,
snaufjeld og myr. 189 254 maal udyrket til dyrkning skikket
jord; 1901—07 nyopdyrkedes der 23 293 maal. De
vigtigste næringsveie er jordbrug, skogbrug og fiskeri.
Bergverksdriften spiller ogsaa en ikke uvæsentlig rolle. Der
avles ikke synderligt korn (i 1907 22046 hl.), men
betydelige mængder poteter (76 581 hl.). Der var i 1907
10 837 heste, 71908 stkr. storfæ, 96304 sauer, 18159
gjeter, 17 247 svin og 4 084 rensdyr. Avlingens værdi
opgives for 1908 til 19 290000 kr., deraf falder 15 939 500 kr.
paa høavlen. I 1905 var der 36 meierier, og der
ind-veiedes 20353 325 kg. melk. Udbyttet af fiskerierne
opgives for 1908 til 2026100 kr., deraf falder 726400 kr.
paa skreifisket. Der opgives at være 4327 fiskere, og
amtet havde i 1910 en fiskerflaade paa 41 større og
mindre seilfartøier, 16 dampskibe, 65 motorfartøier og
117 doryer. Der opgives ialt at være 13 bedrifter
henhørende under bergverksdrift, særlig nævnes Røros verks
gruber og de store Løkken gruber i Orkedalen. Ialt
beskjæftigedes 1436 mennesker med grubedrift. Af
industrielle bedrifter forøvrigt var der i 1908 224, som
beskjæftigede 5224 mennesker. Amtet sammenknyttes
med Østlandet ved Rørosbanen og hovedveien over Dovre,
langs hvilken nu jernbane er under bygning. Videre
nævnes den elektriske som privat brugsbane byggede
Orkedalsbane. Med Nordmørsfjordene staar S. T. a. i
forbindelse med hovedvei gjennem Rindalen—Surendalen
og fra Opdal gjennem Sundalen. Med Sverige staar S.
T. a. i forbindeise ved hovedveien fra Røros og
Meraker-banen. I 1908 34 sparebanker med en samlet
forvaltningskapital paa 35 617 772 kr. Amtets samlede
jordværdi opgives til 57 544965 kr.; skyldmarkens
gjennem-snitsværdi til 1935 kr. Den samlede formue opgives for
1911 til 83 703 000 kr. Amtet bestaar af 46 herreder og
en bykommune (Trondhjem). I geistlig henseende hører
amtet til Trondhjems stift, i militær henseende til femte
brigade. Amtets landdistrikter vælger fem
stortingsrepræsentanter.
øve — ® üben - (e) (lære ved
øvelse, udøve) practise; (uddanne,
udvikle) exercise, train; (ø. vold)
use violence; (ø.t) ogs. skilled,
expert — (D exercer, dresser; (udø.)
ogs, professer, pratiquer (un art
osv.) ; user de (ruse, violence).
øvelse — ® Übung f ~ (e)
practice, exercise — ® exercice m,
pratique, routine, expérience;
(musik-) étude f.
øverst — (î) oberst; zuoberst
— (e) uppermost, topmost, top,
highest; (fig.) ogs. supreme — ®
le plus haut, élevé; premier,
suprême, supérieur; tout en haut,
au sommet.
øverstbefalende, -komman-
derende - (t) Oberbefehlhaber,
Obergeneral m — @
commander-in-chief — ® (général en) chef m.
øvre — (î) der obere — (e)
upper — (g supérieur, haut, de
dessus.
øvrig - (t) übrig — (e)
remaining; (det ø.e) the rest,
remainder — ® restant, qui reste;
(den, det, de ø.e) le reste de; les
autres.
øvrighed - (t) Obrigkeit,
Behörde f — @ magistrates,
authori-Ues — (D autorité (f) (publique).
øvrighedsperson — ®
obrigkeitliche Person f, Beamter n —
(g) magistrate - (D autorité (f)
publique.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
