Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - T ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1421
T-Täbu
1422
T.
T, det tyvende bogstav i alfabetet, i den ældre
runerække det syttende, i den yngre det tolvte tegn, er en
sterkt lukket tungespidslyd.
Ta, kemisk tegn for tantal.
Taa. Den store t. er langt kraftigere end de andre
og har ligesom tommelen kun to led, medens de fire
andre tær har tre. (Om fodens bygning, jfr.
Menneskets anatomi.)
Taage er vand, som i form af smaa draaber svæver
i de nederste luftlag. Draabernes diameter er i regelen
kun nogle hundrededels millimeter. T. dannes ved at
vanddampene i luften fortættes ved afkjøling i de nedre
luftlag. Denne afkjøling kan ske under forskjellige
omstændigheder: 1. Ved udstraaling af varme fra
jordoverfladen dannes t. i dalbundene, i indskjæringer i terrænet,
over lavninger om aftenen og om vinteren ved stille
veir; 2. naar varme og fugtige vinde blæser henover
den afkjølede jordoverflade, saaledes naar en
kuldeperiode med landvind og klarveir afløses af vinde, der
kommer fra sjøen, naar sydlige vinde blæser henover
polaris eller en koldere havoverflade; 3. naar en
vandflade har en høiere temperatur end luften, som hviler
eller stryger over den, kold luft fra høiderne over elve
og myrer, kolde vinde over varme havstrømme.
Golfstrømmen ved Newfoundland, sommertaagen paa Norges
vestkyst og i Finmarken, frostrøg (s. d.) om vinteren
over de norske fjorde. Støv i luften danner kjerner for
vanddampenes fortætning, deraf den hyppige t. i store
byer med mange skorstene. Taagekuglerne holder sig
flydende selv i frostveir.
Taagebær, d. s. s. teiebær (s. d.).
Taagehorn, d. s. s. sirene (s. d.).
Taagesignaler. Et dampfartøi, som gjør fart, skal
mindst hvert andet minut give ét langt stød, et
dampfartøi underveis, der ligger med stoppet maskine, skal
mindst hvert andet minut give to lange stød med
omtrent et sekunds mellemrum. Et seilfartøi underveis
skal mindst hvert minut give ét stød, naar det ligger
med styrbords halser, to paa hinanden følgende stød,
naar det ligger med bagbords halser, tre paa hinanden
følgende stød, naar det har vinden agtenfor tvers. Et
fartøi, som ligger tilankers, skal mindst hvert minut
ringe hurtig med klokken i omtrent fem sekunder, og
et fartøi, som er ude af stand til at manøvrere, skal
mindst hvert andet minut give tre paa hinanden
følgende stød, et langt efterfulgt af to korte. Signalerne,
som skal gives i taage, tykke, snefald eller svære
regnbyger, skal gives af dampfartøier med damppibe eller
sirene, og af seilfartøier og fartøier, der bugseres, skal
signalerne gives med taagehorn.
Taagestjerne, se Stjernegruppe.
Taagjængere (digitig r ada), benævnelse anvendt paa
dyr, hos hvem bare tærne under gangen berører marken
i modsætning til saalegjængerne (s. d.).
Taarer er en vandklar, svagt saltagtig smagende
vædske, der afsondres af taarekj er telen, som ligger
i den øverste, yderste del af øiehulen. T. holder øiets
overflade og øielaagenes indside fugtige. Gjennem
taare-punkterne, to smaa, punktförmige aabninger i den
inderste del af øielaagskanterne, føres den overflødige
taarevædske gjennem taarekanalerne ned til t a a
re-sækken, der atter staar i forbindelse med næsehulen.
Taaresten, kalkholdige stendannelser i taaresækken.
Taarnfalk, se Falkeslegten.
Taarnskib, se Panserskib.
Taarnsnegle (turritellider), familie af forgjellesnegle
med langt, taarnformig tilspidset hus.
Taarnsvale, se Mursvaleslegten.
Taasinge, Danmark, ø ved Fyn, 69.7 km.^ 3838 indb.
(1911). _ Hovedbyen Troense, søgt badested (632 indb.).
Tabago, se Tobago.
Tabaschir, se Bambus.
Tabasco, stat i Mexico, ligger paa sydsiden af
Gam-pechebugten og gaar i s.ø. til Guatemala, 26 094 km.^
med 187 574 indb. (1910). Det er et i det hele lavt land,
opfyldt af laguner og myrer og tæt tilvokset med skog.
Tabatinga, by i Brasilien, staten Amazonas, ved
Amasonelven. T. er endestation for de store
amason-dampskibe og er hovedstapelplads for handelen mellem
Peru og Brasilien.
Tabell er en sammenstilling af tal. Disse er ordnet
i rubriker med tekstlig forklaring i kolonnernes hoved
eller forspalte. Den tabellariske fremstilling er særlig
benyttet for at gjengive statistiske resultater.
Taberg, Sverige, fjeld i Småland, 4 km. s. for
Jön-köping, 342 m. T. bestaar af màgnetit (jernmalm) i
eruptiv hyperit. Malmen er paa grund af sin
titan-holdighed vanskelig at smelte; jerngehalt 32 pet.
Taberna’kel (lat. tabernaculum, telt) er navnet paa
den helligdom, Moses oprettede i ørkenen (2 Mos. 33, 7),
hvor pagtens ark gjemtes. T. kaldes paa hebraisk ohel
moed^ aabenbaringstelt. Dets indretning beskrives
udførlig i 2 Mos. 25—31. Det blev forbillede for det senere
tempel. (Se ogsaa Sakrament h us.)
Tabes, tæring, alm. som betegnelse for
rygmarvs-tæring (s. d.). T. m es ar ai ca, en hos smaa børn
optrædende, oftest tuberkuløs lidelse af underlivskjertlerne.
Tableau [tablå’] (fr.), maleri, skildring,
virkningsfuldt arrangeret optrin i et skuespil, særlig mod
slutningen, slutnings-t. T. vivants, levende billeder,
gjengivelse af malerier eller af historiske og poetiske scener
ved levende figurer.
Table û’hote [ta’blø-dåt] ^fr.), fællesbord paa et hotel,
hvor der serveres en ensartet diner (modsat à la carte).
Table’tter er komprimerede pulvere. Ve i sterkt tryk
kan mange pulvere uden bindemiddel sammenpresses
til t.^ som er en praktisk medikamentform.
Tâbor, en kalkstenskegle (562 m.) i Palæstina, n.ø. f.
Jisreel-sletten (se Jisreel), paa grænsen mellem Sebulon
og Naftali, med et kultussted (Hos. 5,1); nu Djebel
e t-t or. Paa T. har allerede i gammel tid ligget en by
af samme navn (Jos. 19, 22).
Tabor, Böhmen, by ved Lusjnitz; 11 000 indb.
Spinderi, væveri, tobaks- og papirfabrikation. T. (før
Ousti) ligger paa en brat aas, som elven omgiver paa
tre sider, og var i det 15 aarh. en befæstet husiter-leir.
Paa torvet en statue af Ziska, «taboriternes» fører.
Tabori’ter kaldes de radikale husiter (s. d.).
Tabris, by i det nordvestlige Persien, prov.
Aser-beidsjan, øst for Urmiasjøen, 1508 m. o. h., antages at
have 200 000 indb. T. var før centrum for Persiens
handel med alle landene i vest og nord, men efter at
der er kommet dampskibe paa det Kaspiske hav og
jernbaner i Kaukasus, har meget af trafiken gaaet over
til de persiske byer ved det Kaspiske hav.
Tabu, ukrænkelig. Særlig paa Stillehavsøerne er det en
udbredt skik, at visse personer eller visse ting er eller kan
gjøres ukrænkelige. Det gjælder først og fremst
høvdingens person, og han kan atter paalægge t. overfor
gjenstande. Skikken faar økonomisk betydning, idet t.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
