Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1425
Tag—Taine
1426
Tag, den del af et bygverk, som dækker det hele
opad og beskytter det indre rum mod sol og nedbør.
Ved de første primitive hytter brugtes sammenflettede
grene dækket med blade, eller det dannedes af
stenheller, hvilket lidt efter lidt har udviklet sig til
komplicerede tagformer, udført af de forskjelligste materialer.
Efter formen har man flade, runde, spidse, kuppel-,
kegle- og pyramideformede t., mansardtage, shedtage o. s.v.
Pulttag har kun fald til én, sadeltag til begge sider.
Det almindeligste materiale er træ tækket med skifer,
tagsten, metalplader, pap m. m. Sjeldnere er nu torv
og halm, som dog endnu benyttes paa landet. (Se
ogsaa Tagkonstruktion.)
Tagal, se Tegal.
Tagäler, malaiiske beboere af Filippinerne, særlig af
Luzon og naboøen; i den nyere tid er en del overført
af spanierne til Marianerne, hvor de dels har fortrængt,
dels blandet sig med den ældre befolkning. T. er smukke
folk, stateligere af vekst end alm. blandt malaierne. De
er dygtige haandverkere, kvinderne fremstiller
fortræffelige vævearbeider. De er alle kristne.
Taganrog, Rusland, by i Dondistriktet ved
nordbredden af det Asovske hav; 70 000 indb. Særlig
jernbaneforbindelsen med Syd-Ruslands frugtbare landskaber
har bragt T. op i slutten af 19 aarh. Garverier,
tobaksfabriker. Stor kornudførsel (hvede, byg). En stor del af
Rastovs handel foregaar over T. Norsk vicekonsulat.
Taggbregne (aspidium lonchitis), bregneart af
sisselrod-familien med rosetstillede, læderagtige, lancetformede,
enkeltfinnede blade, hvis finner er skarpt, næsten tornet
tandede. Sporehobene runde med sløret fæstet i midten.
Forekommer over saa godt som hele vort land i urer
og klipperifter og gaar saa høit som birkegrænsen.
Taggmakrel (caranx trachurus), ogsaa kaldt
hestemakrel, er en liden makrelart med to pigger foran i
rygfinnen og en rad af store pladeagtige skjæl efter
sidelinjen. T. er udbredt over størstedelen af Atlanterhavet,
er ganske almindelig i Nordsjøen. Ved vore kyster
mest smaa af strømmen hiddrevne unger.
Tagkonstruktion. De alm. tage konstrueres mest i
træ, men i den senere tid benyttes, særlig ved større
bygverker, der skal være ildsikre, ogsaa konstruktioner
i jern eller jernbeton. En t. bestaar i regelen af en
række bærende led, de saakaldte tagstole, hvorimellem
er anbragt tagaaser eller sperrer til fæste for
tagtækningen. Der skjelnes derfor mellem aasetag og
sperretag. Den sedvanlige tagstol er en
tømmerforbindelse, konstrueret som et hængverk, sprængverk
eller en lignende enkel konstruktion. Bliver spændvidden
usedvanlig stor, benyttes ofte en jernkonstruktion, der er
udviklet som et fagverk eller en gitterbærer af de
forskjelligste former. Meget hyppig benyttes ogsaa
kombinationer af træ- og jernkonstruktioner. Af hyppig
forekommende konstruktioner kan nævnes den engelske
tagstol, polonceautagstolen, den bueformede tagstol etc. De
i den senere tid benyttede jernbetonkonstruktioner kan
udvikles i lignende former, men er gjerne noget
massivere og enklere i systemet, idet de forøvrigt varierer
sterkt efter behovet.
Tagl, de stive, lange haar i hestens hale, man og
pandelug. T. er en værdifuld handelsvare, især
hestetagl. Anvendes til krølhaar, sigtedug, damehatte,
pibeslanger, børster etc., hvide halehaar ogsaa til fiolinbuer.
Tagrytter, lidet taarn, som hviler paa tagverket og
er anbragt over mønet, til pryd eller til at hænge en
klokke eller sætte et ur i. Paa korskirker staar den
over korsskjæringen af midtskibet og tverskibene. Vigtig
arkitektonisk led ved stavkirkerne (s. d.).
Tagrør (phargmites communis), et meget stort græs
og det største af vore arter, med indtil over 3 m. høit
straa, som er stivt opret og med mange 2—4 cm. brede,
stive blade. Den rigtblomstrede top er rødbrun og noget
ludende. Smaa-aksene er fire- til femblomstrede, efter
blomstringen sølvglinsende af lange haar. Vokser ved
vandbredder, hvor det ofte danner tæt bevoksning og er
i Norge alm. udbredt, især i de sydlige lavlande. Bruges
enkelte steder, som i Danmark, til tagtækning.
Tagskifer, se Stenindustri.
Tagskjeg, den del af et lag, der springer frem
udenfor ydervæggene. Ved enkelte bygverker er det
forholdsvis bredt og beskytter derved væggene godt mod
inddrivende fugtighed. Særlig er dette tilfælde ved huse i
den saakaldte schweizerstil.
Tagsten, sten af formet og brændt 1er, hvormed man
tækker tagene. Som oftest har den en rød farve, men
kan ogsaa være graa eller glaseret i de forskjelligste
farvetoner. Den lægges som oftest i vertikale rader,
saaledes at hver sten til to af siderne griber over de
følgende stene, hvormed man kan opnaa et fuldstændig
tæt tag. De har som oftest en krummet form, men
fabrikeres i den senere tid hyppig flade, hvorved de
dækker mere tæt. De kan ogsaa udføres af cement,
men bliver da i vort klima noget mindre holdbare.
Tagsvalen (chelidon urbica), ogsaa kaldt b y s v a 1 e n,.
er udbredt over hele Norge. Den bygger sine reder
under tagskjegget paa huse, delvis ogsaa paa
klippevægge. Den ankommer i sydlige landsdele saa tidlig
som i april i enkelte aar. Borttrækket sker alm. første
eller anden uge af september. T. er 150—160 mm.
lang, med sort overside og hale, undertiden hvid.
Tagtrosser, se Grubedrift.
Taguän, se Flyveekorn.
Tahi’ti, Tahitiøerne, se Selskabsøerne.
Tahoe [tæhoj, indsjø i de Forenede stater, paa grænsen
af Kalifornien og Nevada, i Sierra Nevada, 1592 m. o. h.,
600 km.^ Ved bredderne mange hoteller og villaer.
Tai, kantonesisk, «stor», d. s. s. kinesisk ta; i
sammensætninger som taifun, Taiping.
Taifun er navnet paa tropiske orkaner i Øst-Asien,
Filippinerne, Kina, Japan.
Taihoku (Taipe), by i det nordlige af øen Formosa,
ikke langt fra kysten, med forstæder 60—70 000 indb.
Norsk vicekonsulat.
Taihu, indsjø i Kina, ligger syd for mundingen af
Jangtsekiang og staar i forbindelse med Keiserkanalen.
Den er 2500 km.^ stor, og langs bredderne bor der
1 mill, mennesker.
Taijuen, by i Kina, hovedstaden i prov. Sjansi, paa
en frugtbar slette ved en bielv til Hoangho; 250 000 indb.
(efter nogle bare 50 000). Berømt vaabenfabrik.
Taimyrhalvøen, den nordligste udstikker af Asiens
fastland, ender med Kap Tsjeljuskin, Asiens nordlige
spids. Midt paa ligger Tai myr sj øen, som har Tai my
r-elven til afløb, og udenfor er Ta i my r øen. T. er
fuldstændig tundra.
Tainan, største by paa øen Formosa, ligger nær
S3^d-vestk^’^sten, 53 794 indb. (1911); dens havn er Anping.
T. er sæde for en katolsk og en protestantisk mission.
Var øens hovedstad til 1887 (Taivan-fu).
Tainaron, se Mata pan, Kap.
Taine [tœn], Hippolyte (1828—93), berømt fransk
kritiker, filosof, historiker, f. i Vouziers i Ardennerne,
hvis mægtige skogsænkninger gav ham naturindtryk for
livet. 14 aar gammel blev han anbragt i et parisisk
gymnasium, og fra 1848—51 gjennemgik han
normalskolen. T. vakte her opsigt ved lærdom og glimrende
evner, han drev de mest forskjelligartede studier: filosofi,
historie, teologi, litteratur, og stod i uforsonlig
opposition til den herskende klerikalt-idealistiske aandsretning.
Han ansøgte forgjæves om en passende lærerstilling og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
