Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taksameter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1431
Talar—Talleyrand-Pérîgord
1432
systemet) har man spor af i talnavnene i flere sprog.
Astronomerne i det gamle Babylonien brugte tildels (til
videnskabeligt brug) et sekstitalsystem (sexagesimalsystem).
Vore første talord er meget gamle og deres oprindelse
ukjendt eller meget omstridt. Navnet million (og billion
O.S.v.) skriver sig fra 15 aarh., milliard i den nuværende
betydning fra 16 aarh. Medens skriften ellers udviklede sig
fra billedskrift, ordskrift til lydskrift, bogstavskrift, deltog
til alt held for regnekunstens udvikling tegnene for
talordene ikke i denne udvikling. Vore taltegn er endnu
ordtegn. Disse kaldes ofte arabiske, men med urette; de
skyldes inderne, som har opfundet vor maade at skrive alle t.
paa ved hjælp af 10 tegn: 1, 2... 9, O, idet de enkelte tegn
(sifre) betegner enere, tiere, hundreder o. s. v., eftersom
de staar paa første, anden, tredje plads fra høire i tallet.
Denne enkle talskrivningsmaade(positionssystemet)
blev først mulig, da man fandt paa at skrive et særskilt
tegn (nul), naar der manglede enheder af et vist slags i
et tal. Denne opfindelse gjorde inderne, sandsynligvis
i 3 aarh. e. Kr. Gjennem araberne kom
positionssystemet til Europa i 12 aarh., men det varede endnu
lang tid (flere aarh.) før det seirede over hele linjen.
Talar, opr. lang tunika fra den senere romerske tid;
derefter om presters, lærdes og jøders lange, folderige
klædebon.
Talca, provins i Chile, 9945 km.’^ med 133 501 indb.
(1910). Den vestlige del er sletteland, der gjøres
frugtbart ved overrisling, i den østlige del i Ånderne findes
vulkanerne Dascabezado (3888 m.) og Cerro Azul. Elvene
Mataguilo og Rio Mâule danner nord- og sydgrænsen.
Hovednæringsveie er kvægavl og akerbrug, og der
udføres hvede, uld og huder. — Hovedstaden T. ved
jernbanen Chilian—Santiago, 85 m. o. h., 38 040 indb.
(1910). Driver livlig handel over havnen Constitucion.
Talcahuäno, krigs- og handelshavn i Chile, prov.
Goncepcion; 15 561 indb. (1910). Har krigsarsenal, store
magasiner, dokke og verfter for store skibe og driver
betydelig handel med hvede, der især udføres til England.
Tale kaldes det udtryk, som mennesketanken giver
sig gjennem artikulerede lydrækker.
Taledele, de redskaber, ved hvilke luftstrømmen fra
lungerne omformes til tale: stemmebaandene, drøvelen,
tungen, mundhulens tag, overtænderne og læberne.
Talegalla-høns (megapodidæ), familie af
hønsefugle, som særlig udmerker sig ved sine store fødder.
De tilhører den australasiske dyreregion med undtagelse
af Ny Seeland. De lægger meget store eg, som
nedgraves i uhyre store hauger af løv og jord, hvor de
udklækkes ved den af løvet frembragte gjæringsvarme.
Talemetoden, se Døveskoler.
Tale’nt (græ., eg. «vegt»), i det gamle Grækenland
en vegt- og myntenhed, forskjellig til forskjellige tider
og i forskjellige stater. Alm. menes med t. den lille
attiske, indført af Solon, som vegt 26.2 kg. og som
pengesum (ikke præget!) ca. 4250 kr. (1 t. = 60 miner à 100
drachmer à 6 oboler). — T. bruges nu som
betegnelse for en begavelse af intellektuel eller kunstnerisk
art, men af ringere grad end geni, der viser sig i original
skaberdrift.
Talg, fedtet af drøvtyggere, især ko og sau ; fremstilles
ren af de fedtholdige væv, bedst er nyretalg. Oksetalg
smelter ved 40—46° C., sauetalg ved 46 — 49°, er altsaa
den fasteste. Anvendes foruden i husholdningen til sæbe,
stearin, lys, smørelse.
Talgokse, se Meisefamilien.
Talgsmelteri (smgl. Fedtstof fe og Margarin).
Den raa talg maa ved udsmeltning skilles fra det
indesluttende bindevæv for at kunne anvendes i industrien.
Dette sker enten ved tør smeltning over fri ild efter
forud-gaaende sønderdeling eller under tilsætning af vand og |
ophedning med damp. Jo lavere den ved smeltningen
benyttede temperatur er, desto mindre forurenset bliver
talgen af produkter fra bindevævet.
Talgø, 4.07 km.^ stor, skogbar ø nord for Stavanger,
Finnø herred. Paa øen, som er godt opdyrket, bor der
134 mennesker i 29 huse. Kapelkirke. Paa gaarden
Gar, tidligere benævnt Talga, boede i 13 aarh. den
mægtige lendemand Gaute Erlingssøn. Gaarden gik i arv
i siegten, indtil den i 1451 blev solgt til den bekjendte
rigsraad og høvedsmand paa Bergenhus Olav Nilssøn.
Talienvan, bugt paa østkysten af Liautunghalvøen
(s. d.) i Mandsjuriet, lige i nord for Port Arthur. Bugten
er isfri og let at forsvare, og da russerne i 1898 havde
forpagtet den af Kina, anlagde de her byen Dalni. Efter
den rus.-jap. krig kom T. i Japans besiddelse.
Taliönsteorien, gjengjældelsesteorien (s. d.).
Talisman, en gjenstand, ofte i form af et billede
(jfr. arab. tilsam, tryllebillede), som menes at indeholde
en kraft, der kan bringe velfærd, skjerme mod sygdom,
ulykke o. 1. T. har væsentlig samme karakter som
amulet (s. d.), men er som regel saa stor, at den bliver
opstillet, ikke haaret af en person paa hans legeme.
Talis Qualis, se S tran d berg, G. V. A.
Talje, se Takkel.
Taljereb, et tjæret og fedtet taug, som er indskaaret
i «jomfruerne» (s. d.), benyttes til at stramme barduner
og vanter med. Paa jernskibe og lystseilere benyttes
nutildags skruer i samme øiemed.
Talk, mineral, som i kemisk henseende bestaar af et
vandholdigt magnesiumsilikat (H^O . 3MgO . 4Si02). T.
optræder i bladige eller stænglige aggregater eller tætte
masser, har en udpræget spaltbarhed, saa den let kløves
op i tynde plader, er fed at føle paa og har en saa
ringe haardhed, at den lader sig ridse med neglen
(haardhed = 1). Den har en æblegrøn til hvid farve med
perlemoragtig glans og er gjennemsigtig til
gjennem-skinnelig. T. findes i større mængder som gange i
serpentin og er ellers et temmelig udbredt mineral. I uren
tilstand forekommer bladet og skjællet t. som en bergart,
talkskifer, ligesom t. er den væsentligste bestanddel
i grytsten, klæbersten el. veksten. Den
sidstnævnte bergart, som foruden t. særlig indeholder klorit,
straalsten, kalkspat og glimmer, findes i Norge paa
mange steder og har anvendelse som bygningssten (f. eks.
i Trondhjems domkirke}, til monumenter, ovne,
for-skjelligt husgeraad m. m. En tæt talkart kaldes s tea tit,
fedtsten, el. s peks ten og bliver udvundet i betydelig
mængde især i Fichtelgebirge og ved Briançon. —
Knust t. finder anvendelse under navn af talkum som
smøringsmiddel.
Talle (tad), se Gjødsel.
Tallerken (gjennem t. Tellercheii, af ital. tagliare,
skjære) er det flade, med ophøiede kanter forsynede
stykke af et spisestel, hvorpaa der spises. Oprindelig
brugtes en brødskive til at lægge kjødet paa, eller ogsaa
en disk af træ, en smal fjæl, som to var sammen om.
I middelalderen begyndte man at støbe t. af tin, senere
kom ogsaa t. af ædelt metal i brug hos de fornemmere.
Til langt ind i 17 aarh. kjendte man kun flade t.;
skemaden spistes før af fælles fad eller østes op i
hanke-skaaler. Fra 18 aarh. af blev fajance, stentøi og porcellæn
de materialer, t. alm. laves af.
Talleyrand-Périgord[talrå’-perigår],C\i2iY\Qs
Maurice, hertug af T. og fyrste af Benevent (1754—1838),
fr. geistlig og diplomat, 1788 biskop af Autun, medlem
af notabelforsamlingen 1788 og af rigsstænderne 1789.
Talsmand for tredjestandens interesser og fik flertallet
af repræsentanterne for geistligheden til at slutte sig tii
samme. Virkede for inddragelse af kirkegodset. Ved
forbundsfesten paa Marsmarken 14 juli 1790 læste han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
