Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tarok ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1449
Tarok—Ta^sso
1450
Tarok, fr. omdannelse af et gammelt italiensk
kortspil; spilles af tre personer med 78 kortblade.
Tarpän, en vild hest levende i det indre af Asien, i
og omkring Gobi. Antages at være efterkommer efter
en af tamhestens stamformer.
Tarpëiiske klippe, sydøstlig udstikker af Mons
Gapitolinus i det gamle Rom, efter sagnet opkaldt efter
en ung pige Tarpeia, der forraadte borgen til sabinerne.
Herfra brugte man i den ældre tid at nedstyrte menedere,
høiforrædere og andre grove forbrydere.
Tarquimus, mere eller mindre sagnagtige konger i
Rom. 1. Lucius T. Priscus, konge 616—578 f. Kr.,
synes at have været etrusker; den romerske overlevering
gjør ham til søn af en korinthier. Han blev myrdet
af Ancus Martius’ sønner. — 2. Tacius T. Superbus,
konge 534—510 f. Kr., søn af foreg., stødte Servius
Tul-lius fra tronen og regjerede haardt og grusomt. Da
hans søn Sextus krænkede Lucretia, gav dette anledning
til kongernes fordrivelse og republikens indførelse 510.
Forgjæves søgte T. at gjenvinde tronen ved etruskisk hjælp.
Tarragona, Spanien. 1. Provins, den sydligste del
af Katalonien; 6490 km.^ 339000 indb. (1910). — 2.
Provinsens hovedstad, ved mundingen af Francoli i
Valenciabugten (Costa de Poniente), hvor kystbanen udgrener
(over Réus) linjen op i Ebrodalen; 23 000 indb. T. er
befæstet, er erkebispesæde og har gotisk katedral (fra
1120), romerske oldtidslevninger. Møller, bænderier,
væverier. God havn, norsk vicekonsulat. Indførsel bl. a.
af klipfisk. Udførsel af vin, nøtter, mandler likører.
Tarräsa, Spanien, by i prov. Barcelona, ved jernb.
mellem Sabadell og Manresa, 16 000 indb. Tøifabriker.
Tarrasch, Siegbert (1862—), t. schakspiller,
praktiserende læge i Nürnberg, seierherre i talrige
internationale schakturneringer, beseiredes 1908 i en match af
verdensmesteren E. Lasker (s. d.). T. er en fremragende
schakanalytiker og har udgivet de med fortræffelige noter
forsynede «Dreihundert Schachpartien» (2 opl. 1909) og
«Die moderne Schachpartie» (1912).
Ta’rsus, by i Lilleasien, vilajetet Adana, 40 km. vest
for Adana (nær den inderste bugt af Middelhavet); 16
—^18 000 indb. T. er det gamle Ta r sos, hovedstad i
Kilikien, grundet af den assyriske konge Sanherib og
senere i lang tid en by af stor anseelse.
Ta’rsus flat.), fodrod.
Ta’rsus Tsjai, se Kydnos.
Tartån, med forskjelligfarvet rudet mønster vævet tøi,
som anvendes til den skotske nationaldragt.
Tartarer, Tartarîet, se Tatarer, Tatariet.
Ta’rtaros var i gamle græske sagn et sted, der laa
ved jordens yderste grænse, ligesaa dybt under jorden,
som himmelen er over den. Her nedstyrtedes efter
titankampen Kronos og de andre gamle gudeætter, da
Zeus og den nye gudeæt havde seiret. Senere i oldtiden
tænktes Elysion som de godes, T. som de ondes
opholdssted (smig. Underverden).
Ta’rtarus, vinsten (s. d.).
Tartîni (eg. Tartic), Giuseppe (1692—1770), ital.
fiolinvirtuos, komponist og teoretiker, kirkekapelmester
i Padua, hvor han grundede en verdensberømt
fiolin-skole, opdagede de saakaldte kombinationstoner,
hvor-paa han byggede et eget harmonisystem. En mængde
fiolinmusik («Djævletrillen»), undervisningsverker o. a.
Tartrazin er et kunstigt farvestof, der staar
azofarve-stoffene (s. d.) nær. Det fremstilles af
fenylhydrazin-sulfosyre og dioksy-vinsyre. Det giver uden beisning en
vakker, lysegte gul farve paa uld og silke.
Tartuffe [tartyf], den skinhellige hovedperson i
Moli-ères lystspil «T.»; derefter «skinhellig skurk>.
Tarven, anden ordens kystfyr paa en liden holme
straks vest for den 1.47 km.^ store ø Tarven ved nordre
indløb til Trondhjemsfjorden. Hvidt lys, lysvidde 12.5
kvart-mil, lysstyrke 590 kvartmil. Hvidt træhus; bygget 1894.
Tasji-Lunpo, klosterby i det sydlige Tibet, i
Brahma-putradalen, 200 km. vest for Lassa, er residens for
Pantsjan Rimpotsji, som er en personifikation af guden
Amitaba.
Tasjkent, by i Vest-Turkestan, hovedstad i det
russisk-centralasiatiske generalguv. Turkestan; 201 200
indb. (1909). T. bestaar af en gammel muhammedansk
by, omgivet af en stor mur, og en ny by (europæisk)
med brede, rette gader, skoler, museer, biblioteker o. s. v.
Indbyggerne lever af haandverk (skotøifabrikation) og
handel. T. er endepunktet for den transkaspiske bane
(s. d.), og ved en bane til Orenburg i Rusland, aabnet
1905, er byen kommet i direkte forbindelse med Europa.
T. er den største og vigtigste by i det indre Asien
(udenfor Kina); den var i sin tid hovedstad i et
selvstændigt kanat og blev erobret af Rusland 1865.
Taskenspiller, en person, der ved hjælp af
suggestion i forbindelse med behændighed og sindrige
apparater formaar at fremkalde tilsyneladende naturstridige
virkninger.
Tasman, Abel Janszoon (ca. 1603—59), den mest
berømte hollandske sjøfarer, opdagede Tasmania, Ny
Seeland, Tonga- og Fijiøerne og omseilede Australien
for første gang. Hans vigtigste reise gik ud fra Batavia
i 1642 og førte over Mauritius, sydkysten af Tasmania,
vestkysten af Ny Seeland, Tonga og Fijiøerne, nordkysten
af Ny Guinea tilbage til Batavia. Ved denne reise blev
det afgjort, at Australien ikke strakte sig sydover til
sydpolen. Senere udforskede han Carpentariabugten og
nord- og vestkysten af Australien.
Tasmania, en af de australske forbundsstater, en ø
ved sydspidsen af Australiens fastland og skilt fra dette
ved Bass-strædet, 67 894 km.^ med 191214 indb. (1911).
Den østlige og vestlige del af øen er opfyldt af to
fjeldstrøg, som naar en høide af over 1500 m.; mellem dem,
i midten af øen, er et lavland med mange store sjøer
og flere betydelige elve (Derwent og Tamar). Klimaet
er fugtigt med meget mild vinter (juli middeltemperatur
8.8°) og forholdsvis kjølig sommer (jan. 17.4°). Fauna
og flora ligner fastlandets, er bare noget fattigere,
saa-ledes mangler palmer. Den vigtigste næringsvei er
jordbrug, men bare en liden del af øen er dyrket; mest
avles der havre, dernæst hvede. Husdyrholdet er stort,
særlig er der en mængde faar (1.8 mill.), og udførsel af
kjød og uld er derfor meget stor. Mineralrigdommen
er betydelig; i 1910 blev udvundet sølv og kobber for
tilsammen 15 mill, kr., guld for 2.8 mill, kr., tin for
over 7 mill. kr. o. s. v. Værdien af udførselen var i
1910 omtr. 72 mill, kr., af indførselen omtr. 61 mill. kr.
Længden af jernbaner er 750 km. Hovedstaden er
Hobart (27 719 indb.). — T. blev opdaget af Tasman
(s. d.) i 1642 og af ham kaldt Van Diemensland
efter guvernøren for hollandsk Ostindien; i 1856 fik øen
navnet T. I 1803 blev en forbryderkoloni anlagt der;
i 1853 ophørte deportationen. De indfødte var
australnegre; de blev udryddet i heftige kampe, og den sidste
døde (i London) 1876.
Tasmaniens ulv, se Pungmaar.
Ta’sso. 1. Bernardo T. (1493—1569), ital. digter,
den berømte Torquatos fader. T. førte et meget
omflakkende liv som diplomat. Det, som især læstes
blandt hans skrifter, var det romantiske heltedigt
om Amadis af Gallien, efter det spanske forbillede.
Han paabegyndte et andet i samme genre, «Floridante>;
det blev fuldført og udgivet efter hans død af sønnen.
— 2. Torquato T. (1544—95), en af de navnkundigste
italienske digtere, født i Sorrent, foreg.s søn, studerede
baade jus, filosofi, humaniora og retorik. Haa maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
