Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tayport ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1459
Teatermaleri—Teglsten
U60
henseender blevet forbilledet. Helt moderne er for
talescenens vedkommende de «intime t.», der er ganske
smaa og kun rummer nogle faa hundreder. (Se ogsaa art.
Drama og Skuespilkunst.)
Teatermaleri i snævTere betydning er betegnelsen for
den maleriske udsmykning af scenens kulisser, bagteppe
o. s. V. I almindelighed tilstræber t. illusorisk
naturalistisk virkning og har her især i 19 aarh.s anden
halvdel naaet overmaade langt. T. er underkastet
særlige love for perspektivkonstruktion, idet alt maa baseres
paa et specielt øiepunkt i tilskuerrummets længdeakse.
I de seneste aar gjør en mere dekorativ retning sig
gjældende, der lægger hovedvegten paa at skabe en
roligere, kunstnerisk indramning og baggrund for
skuespillet og ikke søger at ophæve scenens karakter som
saadan til fordel far illusionen.
Teaterslaget 28 jan. 1838 (^Gampbeller-slaget») og
26 mai 1856, se Kristiania teater (bd. IV, sp. 1448).
Teatinerordenen, den første rom.-kat. orden efter
reformationstiden, stiftedes 1528 af oratorianeren greve
Gaetano fra Tiene (d. 1547, kanoniseret 1660) i
forbindelse med biskop Giovanni Caraffa (senere pave Paul IV)
o. a. T. vilde fornye det kirkelige liv ved fattigdom,
sygepleie, tidsmæssig præken, flittig brug af nadveren
og opsporen af kjettere.
Teatralsk (græ., lat.), skuespillermæsssig, som har
opstyltet, gjøgleragtigt væsen.
Tebris, se Tab r is.
Tebusk (thea sinensis), busk eller lidet træ af familien
ternstroemiaceæ og besiegtet med den som stueplante
yndede kamelia, hvem
den ogsaa ligner en del.
Den har saaledes som
denne blanke, stedse
grønne og sagtakkede
blade. Blomsterne er
hvide, frugten er en
kapsel med store frø. T.
hører hjemme i det sydlige
Øst-Asien, den er fundet
vildtvoksende paa øen
Haynan. De friske blade
er lugtløse og har en
ubehagelig smag.
Teck, i middelalderen
navn paa et schwabisk
hertugdømme. Titelen
hertug af T. blev 1871
givet til en ætling af en
württembergsk sidelinje,
og da han tjente som
engelsk officer, knyttedes
siegten til England. Hans
datter er dronning Mary af England.
Tectöna gra’ndis, se Teaktræ.
Tecuciu (Tekucij, Tekutsj), Rumænien (Moldau), by
ved Berladu (vestre tillvdb til Seret) og jernbanen Galatz
—Berlad, 13 500 indb. Vinavl. Gjennemgangshandel fra
Nordmoldau til Donau-havnene.
Teddington [iedintn], England, bydistrikt i Middlesex,
kort ovenfor London, nær Themsen, 14 000 indb. I Bushey
House (Bushey Park straks søndenfor T.) National physical
laboratory (aabnet 1902) for videnskabelige forskninger
og prøver paa industriens omraade.
Te Dëum laudämus («Dig som Gud vi lover>), en
gammel ikke metrisk latinsk lovsang. Som forfatter
nævnes bl. a. biskop Nicetius af Vienne (ca. 375), men
det er usikkert. Hilarius nævnes ogsaa, men sent.
Efter Luther har vi den i firelinjede vers: «0 store Gud,
vi lover dig.»
Tebusk (thea sinensis).
Tefillïn, bederemme, fylakterier, er firkantede
læderkapsler, der indeholder forskjellige afsnit af moseloven;
de anvendes af jøder under bønnen, efter den
bogstavelige forstaaelse af 5 Mos. 6, 6—8, og fastgjøres ved hjælp
af remme dels midt paa panden, dels midt paa venstre
overarm nær hjertet. Brugen af t. gaar tilbage til den
førkristelige tid og prises høit i Talmud.
Tefsir, tafsTr (arab., udlæggelse, forklaring) kaldes
hos muhammedanerne den videnskabel’ge udlæggelse af
koranen, sproglig saavel som saglig.
Tegal, by paa nordkysten af Java, 140 km. vest for
Semarang; omtr. 20 000 indb. Det omliggende
residentskab T. er meget veldyrket og frugtbart.
Tegel, Preussen, landsby, jernbanestation, i
regjerings-distriktet Potsdam, n.v. for Berlin, ved nordbredden af
Tegelersjøen, 18000 indb. Strafanstalt (s.ø.).
Maskinfabrik, Berlins gas- og vandverker, artilleriskydeplads,
øvelsesplads for luftskipperafdelingen. Slot (n.v.).
Teglsten faaes af 1er ved formning, tørring og
brænding. Man kan adskille alm. t. eller mursten og
klinker. Alm. t. er brændt af simpelt 1er (blaaler)
til begyndende sintring, saa at produktet vedbliver at
være porøst, medens klinker er brændt af bedre
lersorter indtil sintring til et haardt, tæt, fast produkt, som
ikke er gjennemtrængeligt for vand. — Da der er mange
kvaliteter af t., er ogsaa fordringerne til raastoffet meget
forskjellige. Leret bør være ensartet og ikke indeholde
grove partikler (kan fjernes ved slemning; men dette er
oftest for dyrt for teglverker). Særlig kalksten maa ikke
findes i grove stykker, da dette vil kunne give anledning
til dannelse af etskalk ved brændingen, og etskalken ved
sin lædskning vil kunne sprænge stenen. Findes
kalciumkarbonat meget fint fordelt, saa at den ved
brændingen kan reagere med leret, vil selv et indhold af
30 pet. ikke skade for simpel mursten. For bedre sten
(formsten, forblendsten, tagsten o. s. v.) bør dog leret
være mest mulig kalkfattigt. Det bør forøvrigt være
nogenlunde plastisk, saa det let lader sig forme. Kval i
teten forbedres undertiden ved at lade leret en vinter
udsættes for frost eller en sommer for regn og varme.
Undertiden tilsættes magringsmidler ved særlig fedt 1er,
forat stenen ikke efter formningen skal svinde for
meget ved tørring og brænding. I hvert fald bliver
leret gjort mest mulig homogent ved bearbeidelse i
ler-skjærere og derfra presset ud som en endeløs streng
gjen-nem et mundstykke af form som stenens tversnit.
Strengen kuttes saa op i den længde, stenen skal have. Efter
formningen tørres stenen og bliver saa brændt, som regel
i ringovne. Forat stenen ikke skal springe istykker,
maa man først ophede svagt (smøgning), derefter sterkt.
Ophedningen maa ikke foregaa for hurtig, da i saa fald
overfladen kan blive glaseret, medens det indre kan
være ubrændt. Alm. murstens røde farve skyldes lerets
jernindhold. Sort sten er brændt 1 reducerende ild.
Man har ogsaa glaserede sten (blyglasur). Glasuren er
da indbrændt ved særskilt ophedning. Til klinker kan
kun 1er brændes, naar der er forholdsvis betydelig
forskjel mellem sintretemperatur og smeltetemperatur.
Mursten undersøges paa veirbestandighed (frostprøve)
ved 25 efter hinanden følgende frysninger ved 15°
og optininger, paa styrke mod tryk ved knusning i en
hydraulisk presse, paa vandsugningsevne ved veining,
henlægning 48 timer i vand og ny veining, paa
indhold af opløselige salte ved udludning af pulveriseret
gjennemsnitsprøve med varmt vand, paa indhold af
skadelige smaasten ved dampning i autoklor, paa
ad-hæsionskraft til mørtel ved afslidningsforsøg af
sammen-murede prøver, paa specifik vegt o. s. v. Den
pulveriserede sten skal ikke afgive kulsyre ved behandling med
saltsyre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
