Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telefonograf ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1475
Telegraf hemmelighed—Telegrafi
1476
tors sekundære vikling til den ene side sat i forbindelse
med metalpladen og til den anden side med jorden. Til
den primære vikling er koblet en vekselstrømsdynamo
og en telegrafnøkkel. Paa modtagerstationen er en telefon
indkoblet mellem metalpladen og jord. De to metalplader
danner da tilsammen belæggene af en luftkondensator,
og udladningen fra modtagerstationens plade vil paavirke
telefonen. Den elektromagnetiske metode er baseret
paa principet for en alm. induktionsrulle. — 3.
Gnisteller radiotelegrafi er karakteriseret ved anvendelse
af elektrisk gnist, eller undtagelsesvis lysbue, samt ved
udstraaling af elektromagnetiske bølger. Denne metode
har faaet alm. anvendelse, og det er denne, som man i
almindelighed benævner som «traadløs telegrafi i. (Se
forøvrigt Radiotelegrafi.)
Telegräfhemmelighed. Enhver telegraffunktionær
maa ved sin ansættelse undertegne en formular, hvori
vedkommende lover paa ære og samvittighed at
hemmeligholde indholdet af de telegrammer, telefonmeddelelser
og telefonsamtaler, som kommer til vedkommendes
kundskab, samt ligeledes de korresponderendes navne.
Forlanges en telegraffunktionærs vidnesbyrd for retten i
sager, hvorom han i stillings medfør er kommet til
kundskab, skal han begjære rettens beslutning om,
hvorvidt han er pligtig til at afgive vidnesbyrd. Nærer
vedkommende i tilfælde tvil om berettigelsen af et paalæg
i denne henseende, kræver telegrafstyrelsen, at han skal
paaanke beslutningen og give indberetning til
telegrafstyrelsen, forat det fornødne kan blive iagttaget ved
overin s tan sen.
Telegrafi. Den elektriske t. beror paa elektricitetens
hurtige forplantning gjennem metalliske ledere. Den
første opfinder paa dette omraade var Sömmering, hvis
system var baseret paa vandets dekomposition ved en
elektrisk strøm. Han anvendte 35 ledninger mellem
stationerne, 25 til dannelse af bogstaver og 10 af tal.
Systemet afløstes af de saakaldte elektrolytiske
telegrafer, ved hvilke man lod strømmen indvirke paa en
papirstrimmel, som var indsat med jodkalium eller
blodludsalt. En positiv strøm gjennem linjen gav da paa
strimmelen en brun streg. Ampère konstruerede i 1820
paa grundlag af Ørsteds bekjendte elektromagnetiske
opdagelser samme aar sin naaletelegraf. Denne
forbedredes i 1832 af Schilling og i 1837 af Wheatstone og
Cook, hvorpaa systemet kom til alm. anvendelse. Prof.
Steinheil bragte t. et langt skridt fremover ved at
paa-vise, at man kunde sløife returledningen mellem
stationerne ved paa begge stationer at benytte jordledning.
En forbedring af naaletelegrafen var visertelegrafen,
der bl. a. tidligere har været anvendt paa jernbanens
telegraflinjer hertillands. Det er morsesystemet, som
H»1I1IIi!H—
-^/MWV—^
P’
Morse-kredsløb.
danner grundlaget for den moderne t. Dette system beror
paa strømmens elektromagnetiske virkning.
Modtagerapparatet bestaar af en hesteskoformet elektromagnet,
over hvilken et bevægeligt anker er anbragt, fæstet til
en vegtstang, der ved ankerets bevægelser under
telegraferingen afsætter morsealfabetets bogstaver og tegn paa
en papirstrimmel. Til en begyndelse anvendtes en
staalstift til at trykke tegnene ind i papiret, hvorved skriften
fremkom som reliefskrift (reliefmaskiner) ; ved de nu
anvendte morsemaskiner trykker vegtstangen
papirstrimmelen op mod det saakaldte sværtehjul, som stadig
holdes fugtet med oljefarve, hvorved skriften afsættes paa
papirstrimmelen med blaa farve (farveskriftmaskiner)
(se planche fig. 1). Naar strømmen ophører, bringer en
spiralfjær ankeret i hvilestilling. En forenkling af
morse-apparateter sounderen, som har faaet stor anvendelse
i alle lande. Denne bestaar alene af morsemaskinens
elektriske dele, idet urverket til drift af strimmelen er
sløifet. Morsetegnene kan som følge heraf ikke aflæses,
men kun afhøres. Sounderekspeditionen ansees som
regel at være mindre anstrengende for den øvede
telegrafist end aflæsningen paa strimmelen, og erfaring viser,
at den er sikrere (fig. 4). Morsealfabetet ser saaledes ud :
b
__J_.
_____^
_____
9
Ved de mere udviklede morsetelegraferingssystemer
anvendes ikke farveskriftapparatet i direkte forbindelse
med linjen. Skriften optages da af følsomme relæer
(relais, relay), hvorfra den igjen ved hjælp af et
lokalbatteri overføres til morsemaskinen. Relæerne er
enten konstrueret efter samme princip som
morsemaskinen, men med lettere bevægelige dele for at kunne
arbeide for en minimal strømstyrke (neutrale relæer),
eller de er polariseret, d. v. s. at enten
elektromagneternes jernkjerne eller ankeret (ved standardrelæet)
er gjort permanent magnetiske, saaledes at en bestemt
polaritet af strømmen vil bringe ankeret til at slaa an
mod den saakaldte arbeidskontakt, hvorfra skriften ved
hjælp af et lokalbatteri overføres til morsemaskinen.
Den modsatte polaritet af strømmen vil bringe ankeret
til at slaa an mod den anden kontakt (hvilekontakten),
hvorved skriftens mellemrum fremkommer (fig. 3). Den
ved morsetelegrafering anvendte sendeindretning
kaldes en morsenøkkel (fig. 2). Det er en paa midten
oplagret vegtstang, som, naar den holdes nedtrykt med
sin forreste ende, sætter batteriet i forbindelse med
linjen. 1 hvilestilling sætter den linjen i forbindelse med
modtagerapparatet. — For at faa en bedre udnyttelse
af telegraflinjerne anvendes den saakaldte
dupleks-anordning, ved hvilken to telegrammer sendes samtidig
over samme linje, ét i hver retning. Herved forøges
linjens ydelsesevne til det dobbelte. I Norge anvendes
det saakaldte differentialduplekssystem, der er baseret
paa, at den udgaaende strøms virkning paa apparatets
elektromagnet bliver lig nul, hvis man samtidig fra
midtpunktet i magnetviklingen lader strømmen
gjennem-løbe denne i modsatte retninger. Den ene halvdel af
viklingen staar i forbindelse med linjen, medens den
anden er sat i forbindelse med den saakaldte
kompensa-tionslinje, der forløber inden stationen og som ved
indskydning af kunstige modstande (reostater) og
kondensatorer maa gives de samme modstands- og
ladnings-forhold som den ydre linje. Ved anvendelse af forskjellig
batteripol til linjen i de to stationer bliver strømstyrken
i linjen under telegraferingen dobbelt saa stor som i
kompensationsledningen, og herved vil den modtagende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
