- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1479-1480

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegrafi ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1479

Telegräfkabler

1480

stations linjevikling bringe ankeret i bevægelse. En
udvikling af dupleksen er igjen kvadrupleksen, ved
hvilken fire telegrammer befordres samtidig gjennem én
ledning, to i hver retning. Den i Norge anvendte
kvadru-pleks er en for vore forhold tillempet modifikation af
Edisons kvadrupleks. Denne kan siges at bestaa af en
kombination af to duplekssystemer, af hvilke det ene
(den polariserede del af kvadrupleksen) er baseret paa
veksling af strømretningen, idet f. eks. positiv strøm giver
tegn paa modtagerapparatet (polariseret relæ,
standard-relæ) og negativ strøm giver mellemrum, medens det
andet system forudsætter en bestemt strømstyrke, positiv
eller negativ, for modtagerapparatet (neutralt relæ), som
regel tre gange større end ved førstnævnte system. De
modsvarende sendeapparater benævnes henholdsvis polveksler
og increaser. Disse drives ved alm. haandnøkler over et
lokalt strømløb. En anden udvidelse af morsesystemet
er multipleksen, hvorved indtil seks telegrammer
sendes samtidig gjennem linjen, alle i samme retning.
Systemet er baseret paa, at de korresponderende
apparater paa de to stationer for et ganske kort tidsinterval
sættes i forbindelse med hinanden gjennem linjen. Dette
sker ved hjælp af saakaldte distributorer, én paa hver
station, paa hvilke en i midten af apparatet roterende
arm staar i forbindelse med linjen, og bevæger sig over
en række segmenter, der fører til vedkommende
tele-graferingsapparater. De to distributorer maa derfor løbe
fuldkommen ens (synkront). Det multiplekssystem, som
har faaet større anvendelse, er Del any s, som bruges
bl. a. paa en række engelske hovedlinjer. — Alle
forannævnte systemer er baseret paa telegrafering for haand.
Wheatstones automatiske af s e n d er sy s te m
betegner et stort fremskridt i retning af større
telegra-feringshastighed og dermed bedre udnyttelse af linjerne.
Ved Wheatstonetelegrafering udstanses eller «punches»
telegrammerne først i en oljet papirstrimmel. Dette sker
ved hjælp af den saakaldte perforator, et rent mekanisk
virkende apparat, som enten drives direkte ved trækøller,
pneumatisk eller elektrisk. Fig. 5 viser et brudstykke af
en perforeret strimmel. Naar den skal aftelegraferes,
sættes den ind i sendeapparatet, transmitteren (fig. 6),
og dette sættes igang. Den midterste punktrække tjener
til fæstepunkter for det saakaldte stjernehjul, der trækker
strimmelen frem, medens de to ydre punktrækker giver
tegn ved, at to staalstænger faar adgang til for et øieblik
at glide gjennem hullerne og derved foranledige, at
batteriet faar virke gjennem linjen paa den anden stations
modtagerapparat, Wheatstones receiver, hvor skriften
modtages i regelmæssige morsetegn.
Telegraferingshastig-heden er ved dette system opimod den tidobbelte af,
hvad en dygtig haandekspeditør kan præstere. Undertiden
anvendes, særlig ved telegrafering paa Nordsjøkablerne,
som modtagerapparat den saakaldte undulator (fig. 7),
ved hvilken morsetegnene fremkommer paa strimmelen
som en sammenhængende bølgeformet linje (slangeskrift).
Ved kabeltelegrafering frembyder undulatoren enkelte
fordele fremfor receiveren. Wheatstonesystemet drives
som regel dupleks og er særlig fordelagtigt for transit-,
korrespondance. Det norske telegrafvæsen bruger derfor
som regel Wheatstonesystemet i kombination med en
kvadrupleks, idet den polariserede del af denne drives
automatisk, medens den neutrale kvadrupleksside drives
ifor haand. Herved forbindes kvadrupleksens og
Wheat-stonesystemets fordele. Morsedupleks indførtes i Norge
i 1878, kvadrupleks og Wheatstone i 1883. Naar en
telegrafforbindelse bliver for lang til, at man kan arbeide
med direkte strøm, indskydes paa en mellemliggende
station et overdrag. Hosstaaende dobbeltrelæ for
simpleks morsedrift (fig. 8) viser principet for overdragning.
Naar indgaaende strøm paavirker f. eks. elektromagneterne

tilhøire, vil vegtstangen arbeide mod arbeidskontakten
paa samme maade som en alm. telegrafnøkkel. Der
telegraferes derfor automatisk videre med mellemstationens
batteri. Den anden station vil paa samme maade faa
sin strøm fornyet ved hjælp af mellemstationens anden
relæside. For de mere udviklede telegraferingssystemer,
f. eks. Wheatstone dupleks, bliver overdragsanordningen
kompliceret, da den bestaar af et helt sæt af forskjellige,
i og for sig komplicerede apparater. Kristiania
telegrafstation anvender saadanne Wheatstone-overdrag i Arendal
for sin korrespondance med Hamburg og Newcastle.
For Bergens korrespondance med England over Aberdeen
anvendes ligeledes overdrag i Egersund. Den længste,
direktdrevne telegraflinje i verden, forbindelsen London
—Teheran (6000 km.), er en dupleks Wheatstone-linje
med fem overdrag underveis. — Ved typetelegrafer
forstaaes systemer, ved hvilke skriften fremkommer paa
modtagerapparatet i typetryk. De mere moderne og
komplicerede systemer af dette slags benævnes ogsaa
maskin-telegrafer. Det typesystem, som hidtil er mest anvendt,
er Hughes (fig. 9) og dernæst B o u d o t s. Det første er
det alm. anvendte system paa hovedlinjerne i Tyskland^
Belgien, Schweiz, Østerrige, Rusland og Italien. Hos os
bruges det kun paa forbindelsen Kristiania—Berlin. Ved
Hughessystem anvendes samme apparat som afsender
og modtager. Sendingen foregaar ved et paa apparatet
anbragt pianoklaviatur, hvor hver enkelt tangent angiver
et bestemt bogstav, skilletegn eller tal. Apparatet arbeider
rent mekanisk, og naar en tangent nedtrykkes, vil en
enkelt strømimpuls sendes gjennem linjen og bringe
modtagerstationens apparat til at aftrykke det
modsvarende bogstav eller tegn. Disse impulser paavirker
samtidig afsenderapparatets skrivende dele, saa at man
tillige faar den udgaaende skrift paa eget apparat, hvorved
telegraferingens rigtighed kan korrigeres. Principet for
telegraferingen er, at de to korresponderende apparaters
saakaldte typehjul løber fuldstændig synkront, hvorved
de i hjulets periferi indgraverede typer til enhver tid
befinder sig i nøiagtig samme stilling paa begge stationer.
Synkronisme opnaaes ved regulering af
omdreinings-hastigheden af den ene stations typehjul. Naar begge
stationer stadig faar samme bogstav aftrykt, indstilles
typehjulene paa en bestemt bogstav, og ekspeditionen
kan paabegyndes, naar man sørger for, at synkronismen
vedligeholdes. Apparatet drives af en elektromotor. Den
af modtagerstationen erholdte typeskrift faaes paa en
papirstrimmel, der paaklistres blanketten.
Hughes-appa-ratet er solid og godt, men dets ydelsesevne er begrænset,
høist 100 telegrammer pr. time ved dupleksanordning.
Boudots system anvendes i stor udstrækning i
Frankrige. De nyeste typetryksystemer er Rowlands,
Siemens & Halskes, Murrays og Greeds. Af
disse er Murrays system indført i det norske
telegrafvæsen. Aftelegraferingen sker automatisk ved at lade en
perforeret papirstrimmel løbe gjennem sendeapparatet,
transmitteren, som i overensstemmelse med de perforerede
huller sender afvekslende positive og negative
strømimpulser gjennem linjen til modtagerstationen, hvor et
polariseret relæ med biapparater ved hjælp af
Murray-receiveren perforerer en papirstrimmel, som fuldstændig
modsvarer strimmelen paa afsenderstationen. Ved at
lade modtagerstrimmelen gjennemløbe et nyt apparat,
printeren, aftrykkes telegrammerne automatisk paa
telegramblanketten. Telegraferingshastighedenved
Murray-systemet er meget stor; paa en kort og fuldkommen linje
er der telegraferet 960 ord i minuttet. Ang. traadløs
telegrafi se Telegrafering uden traad.

Telegrafkabler bestaar af en lisse af syv
sammensnoede kobbertraade, hvoraf én danner kjernen for de
øvrige seks. Lissen er ompresset med et tyndt lag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0790.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free