Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Telegrafledninger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1483
Telemarkkanalen—Tellur
1484
ved Bandaksli og Aamdal i Skafse). Der produceredes
i 1908 514 tons kobber og 33000 tons jern; 324
arbeidere var beskjæftiget med grubedrift. Betydelige
bryne-stensbrud ved Eidsborg i Laardal. T. har betydelige
indtægter af reise- og turisttrafiken. Gode jagttrakter og
fiskerige vande. Betydelig husflid (træarbeider, vævning,
sølvsmedarbeider m. m.). T. rekrutterer T.s
infanteri-regiment nr. 3 under første brigade ; eksercerplads
Heistadmoen ved Kongsberg. T. udgjorde tidligere to
fogderier (Øvre og Nedre T.). — Sprog. Maalet i T. er,
naar det sees underét, et udpræget grænsemaal mellem
øst- og vestnorsk (se Norge, sprog). Vest-T. har sydligst
e-maal, men den største del deraf har ligevegtsmaal, uden
dog at have det tykke 1; Øst-T. har derimod baade tykt
Z og ligevegtsloven (s. d.). De alier nederste maal i øst
adskiller sig ikke i nogen fremtrædende grad fra de
vikske maal i det hele, men snart optræder her gv af
hv i ord som gvass, gvTt, og i ligevegtsord bliver a i
endelsen til å, ligesom i det indre Trøndelagen, og denne
forandrer, som fleresteds ellers, første stavelses a eller o
(se Tiljevning) til å (gråuå, grave, låvå, love); øverst
forandres ogsaa i og e af å og u i endelsen til y og ø.
I Tinn og Hovin hersker endnu det sterke tryk paa
endestavelsen i ligevegtsord, som ansees for at have
været aarsag til tiljevningen. I Vest-T. er derimod hv
blevet til kv, og ligevegten optræder ikke med saadan
sterk og sterkt repræsenteret tiljevning som i øst. Især
vestligst forekommer der en regelmæssig gjennemført,
men meget gammel sænkning af vokaler foran
nasalkonsonant {tëmi, time, døn9, dyne), og der er, ligesom
i Sætersdalen, flere særegne forandringer i
konsonantforhold, hvilke betegnes ved eksemplerne kaddd, kalde,
hæg, helg, kå’vd, kalv. Vest-T. og de øverste dele af
Øst-T. skiller mellem bestemt form af svage og sterke
hunkjønsord, efter eksemplerne vTsa, visen, men rôti,
röte eller rétæ, roden ; størstedelen af disse maal beholder
som regel -r i flertalsendelserne -ar, -ir og -ur, hvad der
er en sjeldenhed i bygdemaal, som har disse skarpe
vokaler i endelserne. Dativ er nu ikke brugelig; men i
den gamle folkedigtning, som nu lever mere der end
noget andet sted i landet, finder man tildels endnu
dativformerne bevaret; dativ flertal har dels den
øst-norske endelse -om, dels den mere vestlige -o.
Telemarkkanalen, fællesnavn paa
Bandak-Norsjø-kanalen og Skienskanalen (s. d.).
Telemarksformatiönen. En række eiendommelige
grundfjeldsbergarter er udbredt over et strøg fra Nedre
Telemarken mod nord over Øvre Numedal og videre;
bergarterne er dels sedimentære, kvartsiter, ofte med
konglomerat, lerskifer og marmor; desuden er der
finkornige gneiser og hornblendeskifere, som er opr.
eruptive bergarter. Alle disse bergarter er sterkt presset
og metamorfoseret. En mængde skjærp og gruber
findes inden dette omraade, særlig paa kobber, men
forekomsterne er i alm. smaa. Enkelte gruber blev optaget
allerede i første halvdel af 16 aarh. (Guldnes i Seljord,
Moberg i Veum). Flere andre steder i landet, i Røldal,
paa Folgefonhalvøen og ved Hallingskarvet, findes lignende
bergarter, som regnes for at tilhøre t.
Telemarkskvæg, se Kvægracer (bd. IV, sp. 1572).
Telemarksving, se Ski.
Teleobjektiv, et objektiv (se F o t o g r a f i) bestaaende
af et positivt linsesystem med længere og et negativt
med kortere brændvidde i foranderlig afstand fra
hverandre. Ved denne kombination kan man faa en
betydelig billedstørrelse uden at benytte langt udtræk paa
kameraet.
Teleologi kaldes den lære, at hensigtsmæssigheden i
naturen ikke kan forklares ved mekaniske aarsager
alene, men forudsætter formaal, der leder udviklingen.
Da formaal forudsætter tænkning, nemlig
forudberegninger om fremtiden, altsaa bevidsthed, sjæl eller aand,
bliver naturens hensigtsmæssighed, forudsat at denne
kun kan forklares teleologisk, et bevis for Guds
tilværelse. Det er derfor ogsaa mod forudsætningens
rigtighed, man retter kritiken af det teleologiske
guds-bevis: det forudsætter det, der skulde bevises.
Telepati, sjælelig fjern virkning, tankeoverføring uden
noget paaviseligt medium; kan neppe helt henvises til
overtroens verden. De tilfælde, hvor f. eks. et menneske
har drømt om en fraværende slegtnings dødsøieblik eller
faaet pludselige indskydelser om det skede, er for
talrige, til at de kan skyldes ren tilfældighed. Forsøg med
hypnotiserede angaaende tankeoverføring paa kort
afstand tyder paa, at overførelsen i disse tilfælde sker
gjennem minimale lydbølger.
Teleskop, se Kikkert.
Teleskopøine. Hos mange pelagiske fiske og
blækspruter har øieæblet en eiendommelig kikkertagtig form,
og er gjerne rettet opad, sandsynligvis fordi de paa den
maade bedre kan modtage de svage lysstraaler, som
trænger ned til de dybder, hvor dyr med slige øine
lever. T. er ikke fundet hos fiske, som lever dybere
end 500 m.
Televaagen, tæt bebyggelse rundt en langstrakt vaag
af samme navn paa vestsiden af Store Sartorø, Sund
herred, Søndre Bergenhus amt. I 1910 boede der 313
mennesker, væsentlig fiskere, i 54 huse.
Telg (polystichum), bregneslegt af sisselrodfamilien,
med nyreformet slør, som er fæstet nedentil i
sporehobens indsnit. I Norge fem arter: My r tel g (p.
the-lypteris) med enkeltfinnet langstilket bladplade, hvis
fjærdelte finner er næsten helrandede; bergtelg (p.
oreopteris), som tilhører de sydlige kystegne; den over
hele landet alm. ormetelg (p. filix mas), som kan blive
over 1 m. høi; den kun paa enkelte steder i Østlandets
lavere egne voksende p. cristatum og brod telg (p.
spinulosum), hvis bladflige er skarpt sagtakkede med
brodspidsede takker; dens udbredelse er som ormetelgens.
Teli’ngisk, se Draviderne og Haidarabad.
Tell, Wilhelm, schw. sagnhelt, skal 1307 have
negtet at hilse paa en hat, som var ophængt af den
habsburgske foged Gessier, og blev tvunget til at skyde
et æble af sin søns hoved. Da han truede Gessier,
fængsledes han, men undkom og dræbte fogden. Han
skal være død 1354. Den historiske korrekthed af
fortællingen lader sig ikke eftervise, og Tell-sagnet synes at
være en version af et ældgammelt fællesarisk motiv.
Tell (arab., høi), forekommer almindelig som led i
arabiske navne.
Tellefsen, Thomas (1823—74), n. pianist og
komponist, elev af Kalkbrenner og Chopin, som tog sig
varmt af ham og introducerede ham i de bedste kredse
i Paris, hvor T. blev en søgt lærer. Solostykker for
klaver, pianokoncerter, sonater for fiolin og cello, sange.
Tell-el-Amarna, se A m arna.
Tell-el-Kebîr, landsby i Nedre Ægypten, prov.
Schar-kie, ved banen Port Said—Kairo. Her seirede
engelskmændene under Wolseley over Arabi pasha 13 sep. 1882.
Tellez [tel’jes], Gabriel, pseudonym Ti r so de
Molina (1571—1648), sp. skuespildigter. Han har
skrevet noget nær 400 stykker, deraf er 80 bevaret. Mest
bekjendt er han blevet som den, der først bragte Don
Juan-sagnet op paa scenen: «El burlador de Sevilla>.
Det bedste i hans produktion er komedierne, deriblandt
«Don Gil de las calzas verdes» (gjengivet paa dansk af
A. Richter i «Spanske komedier»), «El vergonzoso en
palacio», «La villana de Vallecas», «Marta la piadosa».
Tellûr (kem. tegn Te, atomvegt 127.5) er et sjeldent
element, der i sit kemiske forhold ligner svovl og selen;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
