- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1493-1494

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Termodynamik ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1493

Termodynamikk—Termokemi

1494

Gjennemsnit af den krigerske termits rede.
I forgrunden: 1. vinget han; 2. arbeider;
3. drægtig hun; 4. soldat.

hoveder Og svagere munddele, hvilke udfører alt arbeide.
Deres boliger er meget forskjellige, idet nogen arter bygger
i træstammer eller grene, andre paa eller i jorden.

Enkelte af dem
bygger indtil 4
—5 m. høie og
sukkertop
formede boliger
med kamre og
gange i, og deri
findes en saak.

«dronning»,
som efter
befrugtningen
svulmer
kolossalt op og kan
lægge en 80 000
eg. T,
ødelægger alt
trævir-ke, de kommer
over, baade
huse, skibe, baade,
møbler o. s. v.,
desuden papir
og klæder,
madvarer og i det
hele taget alt
mulig spiseligt,
hvorfor de er
meget frygtet.
I Europa
findes ogsaa nogle
arter af dem
indført med
skibsfarten.

Termodynamisk, gren af energilæren^ som omhandler
forbindelsen mellem varme og andre former af energi,
navnlig den mekaniske. T. bygger paa to principer, de
saakaldte hovedsætninger. Ifølge første hovedsætning
(R. Mayer, 1842) er varme og arbeide ækvivalente;
forholdet mellem mekanisk arbeide og den tilsvarende
varmeenergi, varmens mekaniske ækvivalent, er ved
forsøg fundet at udgjøre 0.426 kilogrammeter pr.
gram-kalori (jfr. Energi). Ifølge anden hovedsætning (R.
Glau-sius, 1850, S. Garnot, 1824) vil et systems entropi (s. d.),
naar systemet gjennemløber en række
tilstandsforandringer og ender med den oprindelige tilstand, aldrig
kunne aftage. Ved visse processer, f. eks. planetbevægelser,
fald i lufttomt rum, pendelbevægelse uden dæmpning,
lyd- og lysbølgers forplantning uden absorption eller
bøining, vil entropien efter en cirkelproces være den
samme som før. Saadanne processer kaldes reversible.
Ved andre som friktion, varmeledning, diffusion,
varme-straaling, atomspaltning ved radioaktive stoffe vil
entropien efter en udført cirkelproces altid vokse. Ved
anvendelser af t. paa problemer som fordampning,
smeltning og frysning, allotropi, galvaniske elementer
o. s. V. leverer første hovedsætning en ligning, anden
hovedsætning enten ogsaa en ligning eller en ulighed,
hvoraf i mange tilfælde vigtige love kan udledes. Beviset
for den alm. gyldighed af de to hovedsætninger ligger i
den kjendsgjerning, at alle forsøg paa at fremstille et
perpetuum mobile (s. d.) er mislykkes. For at udføre
arbeide ved hjælp af varme, maa varme overføres fra
et varmere til et koldere legeme. Varmeenergiens
udnyttelse er derfor betinget af, at der eksisterer
temperaturforskjeller. Da nu disse har tilbøielighed til at
udjevnes ved ledning og straaling, og da en proces,
hvorved varme af sig selv hæves til høiere temperatur,
er utænkelig, fordi den vilde medføre en aftagen i

entropi, synes det, som om den eksisterende energi,
hvorved deres totale mængde efter første hovedsætning er
uforanderlig, efterhvert maa aftage i evne til
arbeidsproduk-tion. Entropiens voksen betegnes derfor ogsaa som dens
degradation eller di^ipation.

Termoelektricitet, elektricitet frembragt ved varme.
Man tager to ledningstraade af forskjellige metaller, som
kobber og vismut, og lodder enderne parvis sammen, saa
der dannes en sluttet ledning. Opvarmes nu det ene
lodsted, medens det andet holdes afkjølet, opstaar der en
termoelektrisk kraft, som frembringer en strøm,
der kan paavises med et i ledningen indskudt
galvanometer. Forbindelsen kaldes et termoelemet. I det
nævnte element er strømmens retning fra vismut til
kobber gjennem det varmeste lodsted. Den
termoelektriske kraft tiltager med temperaturforskjellen mellem
lodstederne til en vis høide, hvorefter den ved tiltagende
forskjel aftager. Flere termoelementer kan forenes i
række til saakaldte termosøiler. Disse har været
anvendt istedenfor galvaniske elementer som strømkilde i
laboratorier. En vigtig anvendelse af termoelementet er
som termometer, idet galvanometernaalens udslag
benyttes som maal for temperaturforskjellen mellem
lodstederne. Le Ghateliers termoelektriske pyrometer er
dannet af platina og en legering af platina med 10 pet.
rhodium og kan bruges til maaling af temperaturer
op-imod platinaets smeltepunkt. Sendes en elektrisk strøm
gjennem en ledning bestaaende af to forskjellige metaller,
indtræder der ved lodstedet enten afkjøling eller
opvarmning, Peltier’s fænomen.

Termograf, selvregistrerende termometer, bestaar
oftest af en smal, noget bøiet metalkapsel, fyldt med
alkohol. Ved opvarmning udvider alkoholen sig og
frembringer et tryk paa kapselens vægge, saa denne retter
sig noget og overfører sin bevægelse paa en viser, der

Termograf.

skriver paa et papir, viklet om en cylinder, der dreies
rundt ved et urverk. Den skrevne linje,
termogram-m e t, viser temperaturen til enhver tid indenfor det
tidsrum, apparatet har været igang.

Termokauter, se Kauterisation.

Termokemi kaldes den del af den fysikalske kemi,
som studerer de temperaturændringer, der ledsager de
kemiske reaktioner. Naar 2.02 g. vandstof forener sig
med 16 g. surstof til 18.02 g. vand under udvikling af
68400 kalorier, udtrykkes dette ved ligningen: Ha +0 =
H2O-f 68400 kalorier. Kemiske processer, der finder
sted under udvikling af varme, kaldes eksotermiske;
optages [derimod varme, kaldes de endotermiske.
T.s grundprinciper er: 1. Til en forbindelses spaltning i
sine bestanddele udfordres ligesaa megen varme, som
udvikles ved dens dannelse. 2. Den til en kemisk proces
svarende varmeudvikling er den samme, enten processen
forløber paa én gang eller i flere trin. Begge disse love
er specialtilfælde af loven om energiens uforgjængelighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0797.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free