Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thaddæus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1507
Thaulow—Thé dansant
1508
nationale fredskonference i Haag 1899. Var 1881—1904
medlem af Kra. kommunestyre. Indtog en ledende
stilling i en række filantropiske og andre foreninger, var
saaledes siden 1890 formand i Foreningen for frivillig
pleie af syge og saarede i felt (Røde kors) og fra 1886
—96 en af forsvarsbevægelsens ledere.
Thaulow, Johan Fred rik (Frits) (1847—1906), n.
maler, født i Kra., død i Volendam, Holland. Efter at
have taget artium 1866 underkastede han sig
farmaceutisk eksamen 1870 og begyndte derpaa at uddanne
sig til maler. Han kom ind paa kunstakademiet i Kbh.,
men gjorde ikke synderlig fremgang. Hans egentlige
lærer i denne tid var en udenforstaaende, den danske
marinemaler G. Fr. Sørensen. Vinteren 1873—74 var han
i Karlsruhe elev af Gude, hvis undervisning utvilsomt
har været ham til gavn tiltrods for, at han kom til
større og større klarhed over modsætningen mellem sin
og sin lærers kunstneriske opfatning. Han forlod derfor
Gude og brød engang for alle med akademiundervisningen.
T. drog nu til
Frankrige, hvor den
franske kunst ikke
mindst paa
verdensudstillingen i 1878
gjorde et sterkt
indtryk paa ham;
særlig følte han sig
tiltrukket af den
naturalistiske
retning. Da han vendte
hjem 1880, kastede
han sig ind i
striden med
Kunstforeningen og blev
sammen
medWeren-skiold og Krohg en
af førerne i
kampen for
naturalismen mod den tyske
skole og
Düssel-dorferne. Saaledes
stod han i spidsen
for den første
høstudstilling i 1882, og
han dannede i
september 1883 det
saakaldte «Friluftsakademi» paa Modum. Indtil 1891
malte han nu i Norge; siden den tid opholdt han sig
først i London (1892), siden i Nord-Frankrige med
undtagelse af et besøg i Amerika hos Carnegie (1897) og var
siden 1898 fast bosat i Paris, hvorfra han dog gjentagne
gange besøgte Norge. Han blev nu snart en verdenskjendt
kunstner, som vandt de høieste udmerkelser ved
forskjellige udstillinger (grand prix i Paris 1900), blev
medlem af flere akademier og fik sit bedste marked i Paris,
London og Amerika. — Medens T. siden sin læretid hos
Sørensen indtil sit lange ophold i Norge væsentlig havde
virket som marinemaler, begyndte han nu at søge sine
motiver i byerne og paa landet. I 1880-aarene var
vinterbilleder hans specialitet, i 1890-aarene malte han
sine fleste elvebilleder og i sin senere franske periode
en række udmerkede nat- og maaneskinsbilleder. Det
dominerende i T.s kunst er farven og dens svageste
punkt tegningen, som rimeligt kan være hos en mand,
som tidlig havde brudt med akademiundervisningen.
Af T.s macge malerier, som er spredt i private og
offentlige samlinger hjemme og ude, kan nævnes:
«Aftenstemning fra Pittsburg»,«White House»,«lsløsning>(pastel),
«Den gamle fabrik ved Lysaker» (pastel), «Elv i Normandi»,
«Vinterdag i Aker», «Nedsneet bæk», «Det gamle kloster»
og i Kunstmuseet i Kra. bl. a. «Hougfoss», «Gade i Kragerø»,
«Gammel bro i natlig belysning». Desuden udførte han
i sine senere aar en række raderinger, tildels i
farvetryk. Efter hans død er flere af hans litterære skitser
udgivet under titelen «I kamp og i fest» (1908).
Thaulow, Johan Gottlieb (1866—), n. ingeniør.
Fra 1902 ansat som sekretær og torvingeniør i det
Norske myrselskabs tjeneste og har som saadan arbeidet
for udnyttelsen af vort lands myrstrækninger dels til
opdyrkning, dels i teknisk øiemed (brændtorv, torvstrø).
T. redigerer «Meddelelser fra det Norske myrselskab» og
har skrevet talrige faglige artikler.
Thaulow, Moritz Christian Julius (1812—50),
n. kemiker, elev af Liebig, fra 1839 lektor, fra 1844
professor i kemi ved Kra. universitet. Fremhæves kan hans
undersøgelser af sukkersyren og cystin samt hans
analyser af mineraler og mineralvande. T. var en særdeles
dygtig og interesseret lærer, som søgte ogsaa inden
almenheden at vække interesse for kemiens praktiske anvendelse.
The, se Te.
Théâtre
français [teatrø-fråsæ],
se Frankrige,
teater.
Théâtre Hbre
[teatrø-libr], se
Antoine og Freie
Bühne.
Theätrum
euro-pæum, en af
Abelin (s. d.) i
Frankfurt i 1617 grundet
kronik, der kan
betragtes som forløber
for de senere aviser.
Den fortsattes af
Merian og
Eosan-der, talte ialt 21 bd.
og behandlede
tiden indtil 1718, da
den gik ind.
[-Thebaïn,seOpi-umsalkaloider.-]
{+Thebaïn,seOpi-
umsalkaloider.+}
Thebais, græsk
navn paa
Øvre-Ægypten.
Thëben, gammel græsk by i det sydlige Bøotien,
efter sagnet anlagt af Kadmos, var hovedsædet i det
bøotiske forbund. Den beherskedes opr. af konger, fik
senere en aristokratisk forfatning. I lang tid
rivaliserede den med Athen og støttede derfor Sparta under
den peloponnesiske krig, senere indtraadte et spændt
forhold til Sparta, og 383 erobrede dette T. og indsatte
en spartansksindet regjering. Pelopidas befriede byen
379 og hævede i forening med Epaminondas T. til
dets høieste glans, men efter Epaminondas’ fald 362
sank byens magt hurtig. Efter slaget ved Ghaironeia
maatte den tage makedonsk besætning, og efter et oprør
335 blev den ødelagt af Alexander den store. Nu ligger
her byen Thivæ.
Theben (Ægypten), ægyp. Nu-t, Nu-t-amen, d. e.
«byen, (guden) Amons by», hebr. No, Jer. 46, 25; Ezek.
30, 14 flg., assyr. Ni’, græ. Diospolis, beliggende i
Øvre-Ægypten og siden det ellevte dynasti hovedstad. Fra
ca. 750 f. Kr. begyndte T. at gaa tilbage som følge af
angreb fra Æthiopien og plyndringer foretaget af
Asar-haddon og Assurbanipal (s. d.); 187 f. Kr. blev det af
Ptolemæus Epifanes erobret og ødelagt; paa det gamle
sted findes nu nogle landsbyer (jfr. Kam ak og Luks or).
Thé dansant [tc-dåså] (fr.), aftenselskab med dans.
(Fot. af O. Væring.)
Johan Fredrik (Frits) Thaulow: Gade i Kragerø. (Kunstmuseet, Kra.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
