- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1509-1510

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Theiss ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1509

Theiss—Theo’gnis

1510

Theiss (madjar. og slav. Tisza, oldtidens Potisus),
Ungarn, største elv næst Donau, venstre tilløb til Donau,
udspringer som Sorte og Hvide T. i komitatet
Mâra-maros paa Karpaterkammen (Czernahora) i grænsen mod
Galizien, flyder gjennem den ungarske lavslette, optager
fra venstre Szamos, Maros, Bega m. fl., fra høire bl. a.
Erlau og munder i Donau østenfor de syrmiske aaser,
1430 km. lang (ved reguleringer i anledning af de
hyppige oversvømmelser, bl. a. 1879, se Szeged in,
reduceret med en tredjedel), vanddistrikt 153 220 km.^
Farbar fra Tisza-Ujlak (henimod foden af Karpaterne), for
dampskibe fra Szolnok (iløbet ved Tarna) og forbundet
med Donau ved Franzens (Bacser skibsfarts) kanal, med
Ternes ved Bega skibsfartskanal.
Thema, se Tema.

Themis, græsk gudinde, personliggjørelse af god,
lovlig orden, i naturen og blandt mennesker, datter af
Uranos (himmelen) og Gaia (jorden). Hun kaldes Zeus’
hustru, moder til moirerne (s. d.) og horaerne (s. d.).

Themistokles (ca. 515—450 f. Kr.), athensk
statsmand, archont 493—92, havde et skarpt blik for
flaadens betydning for Athen og fik Piræus befæstet.
Under perserkrigene havde han hovedæren for seieren
ved Salamis (480), men blev ca. 475 forvist ved
ostrakismen og gik efter nogen omflakken til Persien, hvor
han i Lilleasien fik tre byer til underhold og næsten
fyrstelig magt. Han var en klog og hensynsløs politiker
og den første bebuder af Athens storhedstid.

Themptander, Oscar Robert (1844—97), sv.
statsmand. Var 1880 finansminister, 1884 statsminister og
gjennemførte som saadan en ny vernepligtslov og nye
skattelove af stor betydning. Som frihandelsmand gik
han af, da han 1888 ikke kunde hindre indførelsen af
korntold, hvorefter han indtil 1896 var landshøvding.
Sad 1893 indtil sin død i rigsdagen som liberal. 1895
medlem af unionskomitéen.

Themsen (the Thames), Englands hovedelv, udspringer
blandt Cotteswold (Gotsv^old) Hills i Gloucestershire og
munder 75 km. nedenfor London i et, ved fyrskibet
«Nore» 8 km. bredt, æstuar i Nordsjøen, 323 km. lang,
vanddistrikt 13 600 km.^ Dens kilder ligger i en høide
af 100-200 m. o. h. Nordpunktet af dens i det hele
østovergaaende løb befinder sig i nærheden af Oxford,
ovenfor hvilken by den kaldes Isis. Dens vigtigste
tilløb er fra venstre Gherwell (ved Oxford) og Thame, fra
høire Kennet og Wey (i æstuaret Medway). Den er
farbar fra Lechlade, hvor den, efter at have dannet grænse
mellem Gloucestershire og Wiltshire (robaade naar helt
op til Cricklade), fortsætter mellem Oxfordshire og
Berkshire. Længere nede skiller den the Chilterns fra White
Horse Hills (Berkshireaaserne). Forbi Reading, Eton og
Windsor, Hampton Court, naar den nedenfor Richmond
og Kew London, gjennem hvilken den flyder paa en
strækning af omtr. 40 km. til nedenfor Woolwich, og hvor
den bliver farbar for store sjøskibe ved London Bridge.
Hovedbyen nedenfor Woolwich er Gravesend. Æstuaret
kan regnes til Kents Foreland. Vandmængden er meget
forskjellig efter aarstiderne, sommergjennemsnit 350 mill,
gallons daglig. Fra T. faar London sin vandforsyning.
En del vand afgives ogsaa til Oxford og et par andre
steder. Kort nedenfor Lechlade, ved Inglesham, forenes
T. Severn-kanalen med T. Ogsaa andre kanalforbindelser.

Thénard [tenår], Louis Jacques (1777—1857),
berømt fransk kemiker, professor i kemi ved École
polytechnique, Collège de France og Sorbonne. Af hans
arbeider maa fremhæves de, der angaar estere eller
sammensatte ætere (s. d.), hvis natur han bragte paa det
rene. Sammen med Gay-Lussac (s. d.) udførte han bl. a.
vigtige arbeider over alkalimetallerne, saltsyren og
halogenerne. Fremragende kemisk lærer og forfatter.

Thénards blaat er koboltholdig lerjord; faaes ved
at fælde en blanding af et kobolt- og aluminiumsalt med
ammoniak og gløde nedslaget sterkt.

Theobromïn, C^HgN^Og, dimetyl-xanthin, er et stof,
der forekommer i kakaobønner. Det danner et
krystallinsk, bittert smagende, hvidt pulver, der er
sublimer-bart og tungt opløseligt i vand og alkohol. Det kan let
overføres til kaffei’n. Det forbinder sig baade med syrer
og baser. T. er et diuretikum, der særlig i form af sin
natrium-salicylsyreforbindelse, diuretin, er et vigtigt
lægemiddel.

Theoderik I den store (454—526), østgotisk konge
475—526, opholdt sig 462—472 i Konstantinopel og stod
som konge i et godt forhold til keiseren. 488 drog han
med dennes tilladelse til Italien, som han 488—493
erobrede fra Odovaker. Han kaldte sig derefter konge
af Italien og regjerede med klogikab og maadehold; han
lod den romerske kultur bestaa og støttede aandslivet.
Modsætningen mellem de katolske italienere og de
arianske goter vedblev dog at bestaa, og stridigheder
mellem dem foranledigede T. til 524 at lade Boethius
(s. d.) henrette. Om T. i sagnene, se Didrik af Bern.

Theodor I, konge af Corsica, se Neu h of.

Theodor (1820—68), konge af Abessinien 1855—68,
fik 1847 et len af kongen, styrtede denne 1853,
overvandt kongen af Tigre og udraabtes feb. 1855 til Negus
Negesti, kongernes konge, under navnet T. Lod 1864
alle europæere fængsle, 1866 ligeledes den engelske
gesandt, Rassam, hvorfor England landsatte en hær i
Massaua og slog T., der dræbte sig selv. T. forstod klart
den europæiske kulturs overlegenhed og søgte forgjæves
at indføre reformer.

Theodosius I den store (346—395), rom. keiser
379—395, f. i Cauca i Spanien som søn af feltherren
Flavius T., henrettet 376. Efter keiser Valens fald
ved Adrianopel 378 mod goterne kaldtes T. af Gratian
til medkeiser over romerrigets østlige del 379. Ved
magt og underhandlinger bragte han goterne til ro i
Thrakien og Dacien 382. Da Gratian 383 dræbtes af
oprøreren Maximus, rykkede T. mod denne, slog og
dræbte ham (388) og indsatte Gratians broder
Valentinian II. Da ogsaa denne dræbtes af frankeren
Arbogast 392, drog T. atter mod Italien, seirede afgjørende
394 og blev den sidste enekeiser over hele romerriget.
T. var en fremragende administrator og feltherre;
begunstigede den kristne kirke, især den ortodokse retning
overfor arianerne, lod 381 den
nicæno-konstantinopolitan-ske bekjendelse (s. d.) erklære enegyldig og forbød ved et
edikt 392 al hedensk gudsdyrkelse. Sønnerne Arcadius
og Honorius delte 395 riget imellem sig. — T. II (401—
450), østrom. keiser 408—450, søn af Arcadius, T. I’s
søn; regjerede den meste tid under formynderskab af
søsteren Pulcheria, blandede sig ivrig i de teologiske
stridigheder. «Codex Theodosianus» er en samling
keiserlige forordninger fra Konstantin den store til 438.

Theodrichus monachus, seTjodrek Munk.

Theofra^stos (ca. 370—278), græsk filosof, født paa
Lesbos, død i Athen, discipel af Aristoteles og dennes
efterfølger som leder af den peripatetiske skole. Af T.
er bevaret nogle naturhistoriske skrifter (særlig botanik)
og c Karakterer» (korte karakterskildringer navnlig efter
figurer fra den nyattiske komedie) samt brudstykker
bl. a. af hans «Naturvidenskabernes historie».

Theo’gnis (ca. 540—490 f. Kr.), græsk digter født i
Megara, hvorfra han som aristokrat blev fordrevet af
det seirende demokrati. I sine elegier (s. d.) angreb
han dette og lærte sin unge ven Kyrnos, at kun
aristokraterne (<de gode>) duer; i senere tider benyttedes
mange af T.s sentenser, ofte med ændret betydning
(«gode», d. e. moralsk gode), ved ungdomsopdragelsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:12:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0805.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free