Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomas ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1519
Thommessen—Thomsen
1520
(Fot. af L.Szacinskî.)
Olav Anton Thommessen.
kommissioner, for kreditlovgivningen 1846,
styrmandseksamen 1856, konkursloven 1861, myntvæsenet 1872.
Thommessen, Olav Anton (1851—), n. redaktør,
student 1870, cand. jur. 1877, hvorefter han fra juni
1878 overtog redaktørstillingen i «Verdens gang>, som
dengang var et ugeblad. Det opnaaede under hans
initiativrige ledelse snart ry som et af venstres mest
indflydelsesrige blade med et sterkt præg af redaktørens
vid, humor og altid
slagfærdige polemiske evne.
Fra T. er i aarenes løb
udgaaet impulser til en
mængde journalistiske og
pressetekniske
forbedringer, som efterhaanden er
kommet den samlede
norske presse tilgode.
Som følge af en
uoverensstemmelse med sit blads
økonomiske styre
fra-traadte han 18 april 1910
redaktionen af «Verdens
gang> og grundlagde fra
1 mai s. a. det frisindede
dagblad «Tidens tegn»,
hvis chefredaktør han
senere har været.
Foruden som redaktør har
T. været politisk
virksom som foredragsholder
under valgkampene ved stortingsvalgene fra 1890-aarene af.
Foruden en række tillægshefter til sit blad har han udg.
«Politik for hvermand» (1885) og «Politik for alle» (1909).
Thommessen, Rolf (1879—), n. kunstkritiker og
publicist, søn af forann. O. A. T. Student 1897, tog 1908
den filosofiske doktorgrad. Han studerede først
kunsthistorie og æstetik hjemme og i udlandet, skrev «Norsk
billedkunst» (1904), «August Cappelen og hans samtid»
(1906), «Antiken (1907) og «Kunstneren i den græske kunst»
(doktorafhandling, 1908) og var medlem af
Kunstmuseets direktion 1904—09, assistent ved Historisk
museum 1907—10 og univesitetsstipendiat i kunsthistorie
1909—10. Han fratraadte de to sidste stillinger for at
indtræde som medlem af redaktion og styre i dagbladet
«Tidens tegn».
Thompson [tåmsnj, Silvanus Phillips (1851—),
eng. fysiker, fra 1885 professor i fysik og direktør for
Technical college i Finsbury i London. Har navnlig studeret
elektrodynamiske og elektrooptiske fænomener og har
udgivet flere meget benyttede elektrotekniske lærebøger.
Thompson [tåmsnj, William (omkr. 1785—1833),
eng. socialfilosof; han var discipel af reformsocialisten
Robert Owen (s. d.), men udviklede sin lære henimod
en med anarkismen mere besiegtet retning i sit
betydningsfulde hovedverk «Inquiry into the principles of
the distribution of wealth most conducive to human
happiness» (1824), et af den engelske socialismes
grundlæggende verker.
Thomsen, Carl Christian Frederik Jakob
(1847—1912), d. genremaler. T.s genrebilleder er dels
over emner hentet fra den danske litteraturhistorie
(f. eks. «Rahbek ved Kammas dødsleie» (1894) o. a.), dels
er de hentet fra det idylliske liv i prestegaarde og hos
embedsfamilier («Bispevisitatsmiddagen», 1888); desuden
raderinger og illustrationer.
Thomsen, Christian Jûrgensen (1788—1865),
d. museumsmand og arkæolog. 1816 R. Nyerups afløser
som sekretær i oldsagskommissionen og dermed bestyrer
af museet (Oldnordisk museum). T. ordnede paa en
fremragende maade samlingerne og aabnede dem 1819
for ofi’entligheden. Hans «Ledebaand til nordisk
old-kyndighed» (1837) er bærende i den forhistoriske
forskning. 1842 myntsamlingens leder. T. var en fremragende
personlighed, der har stor fortjeneste af
museumsudvik-lingen i Norden.
Thomsen, Grimur I>orgrfmsson (1820—96), isl.
politiker og digter, studerede i Kbh., dr. phil. 1854, 1869
—91 altingsmand, skrev en mængde afhandlinger og
artikler, bl. a. om Lord Byron (1845) og den islandske
litteratur (1846). T. er en af Islands betydeligste digtere;
formen er noget tung, men indholdet vegtigt og sproget
kraftigt. «LjoSmæli» (1880, forøget udg. 1906), 2 saml. 1895.
Thomsen, Hans Peter Jürgen Julius (1826—
1909), d. kemiker. 1866—1901 professor i kemi ved
Kbh.s universitet. T. fremsatte den vigtige, skjønt kun
tilnærmelsesvis rigtige anskuelse, at vi i
varmeudviklingen ved den kemiske proces har et maal for de ved
processen virkende kemiske kræfter (den kemiske
affinitet). I sit 4 bd. sterke hovedverk «Thermochemische
Untersuchungen» (1882—86) har han samlet resultaterne
af sine systematisk udførte bestemmelser af
varmeudviklingen ved en mængde kemiske processer, planmæssig
udvalgt over hele kemiens omraade. Andre arbeider af
T. angaar materiens enhed (atomernes struktur); her har
han udført en række nøiagtige atomvegtsbestemmelser.
Thomsen, Vilhelm Ludvig Peter (1842—), d.
sprogforsker. T. vandt 1869 doktorgraden med «Den
gotiske sprogklasses indflydelse paa den finske». 1887
professor i sammenlignende sprogvidenskab. Allerede
den nævnte doktorafhandling skaffede T. ry som en
genial sprogforsker. Han undersøgte heri ældgamle
berøringer mellem gotogermanske og finske folkeslag og
paaviste i det enkelte alle de sprog- og kulturhistoriske
oplysninger, der lod sig uddrage af de gotogermanske
laanord i finsk. Et besiegtet emne behandlede han
senere i det monumentale verk «Berøringer mellem de
finske og baltiske (litauisk-lettiske) sprog» (1890). Til
disse arbeiders omraade hører ogsaa afhandlingen «The
relations between ancient Russia and Scandinavia and
the origin of the Russian
state» (1877). Samtidig
var T. virksom paa helt
andre omraader, idet han
i 1870-aarene leverede
flere vigtige bidrag til de
romanske sprogs historie
og var en af de første,
der fandt den saakaldte
«palatallov», der i
forbindelse med «Verners
lov» ganske
revolutionerede hele den ældre
opfatning af de
indoeuropæiske sprogs lydsystem.
T.s ry som en af nutidens
aller største
sproggranskere var saaledes
forlængst stadfæstet, da han
i 1894 fremkom med en
fuldstændig dechifrering
af de gaadefulde Orkhon-
indskrifter fra Mongoliet og paaviste, at de var affattet i
et tyrkisk sprog. Hans udførlige behandling af disse
indskrifter udkom 1896 («Inscriptions de l’Orkhon») og
blev af epokegjørende betydning for studiet af de
tyrkiske sprog, hvis ældste mindesmerker disse indskrifter
er. I «Études lyciennes» 1899) gav han en række vigtige
bidrag til forklaringen af det merkelige lykiske sprog.
Der er neppe nogen nulevende, der videnskabelig
behersker saa mange sprog og sprogætter som T.
Vilhelm I ii Im^ Peter Thomsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
