Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thortveitit ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1527
Thrane—Thue
1528
som gift skolelærer paa Lillehammer havnede han endelig
efter megen omflakken i Drammen, hvor han fra 1 aug.
1848 overtog redaktionen af nyhedsbladet «Drammens
adresse». Dette forvandlede han til landets mest
radikale blad, et ekko af februarrevolutionen. Hermed
indledede han Thraniterbevægelsen, som snart gik
som en stormbølge over landet med T. som den
utrættelige, drivende kraft. Personlig reiste han rundt i landet
og stiftede overalt «arbeiderforeninger». Juni 1850 var
der 273 af dem med tils. 20 850 medlemmer. Deres
organ var det af ham 5 mai 1849 i Drammen
grundlagte «Arbeider-foreningernes blad», som fra feb. 1850
overflyttedes til Kra., hvorhen ogsaa bevægelsens
centralstyre henlagdes. 19 mai s. a. indleverede han til
statholderen en til kongen rettet adresse med 13 000
underskrifter, i hvilken arbeidernes krav blev fremsat. I aug.
s. a. samledes i Kra. et «arbeiderting», hvori adressens
i virkeligheden meget tamme programposter i al
frede-îighed blev drøftet. Men autoriteterne var skrækslagne.
T. beskyldtes for at ville bevirke en blodig omveltning
og blev sat under tiltale, men frikjendt af høiesteret.
Imidlertid voksede
bevægelsen sin ophavsmand
over hovedet og antog
paa flere steder en
revolutionær karakter. T.
trak sig da personlig
tilbage fra ledelsen, som
gik over til student F.
S. Abildgaard. Efter
forhandlinger mellem
Abildgaard og stortinget (O. G.
Ueland og Johan
Sverdrup) nedsatte dette april
1851 en speeialkomité til
at granske arbeidernes
sag. Disses andet
central-møde, det saak. «lilleting»,
samledes i juni i Kra.;
her vedtoges en adresse
til stortinget, som dog
henlagde den. Denne
passivitet styrkede
regjeringens lyst til at undertrykke bevægelsen med
magt, og 7 juli arresteredes dens førere, blandt dem
ogsaa T. Efter en langvarig proces fik T. og
Abildgaard ved dom 25 juni 1855 hver fire aars strafarbeide,
skjønt det om T. blev indrømmet, at hans virksomhed
snarere havde været «dæmpende end ophidsende».
Dermed var bevægelsen og dens ophavsmand knust. Bladet
gik ind ved udgangen af 1856, foreningerne opløstes, og
da T. 1858 kom ud af fængslet, fandt han sit verk
tilintetgjort. Efter at have virket i nogle aar som
om-reisende fotograf udvandrede han 1863 til Amerika, hvor
han levede som foredragsholder og forfatter. 1883
besøgte han Norge. T. indledede den norske
arbeider-bevægelse og bidrog til at fremskynde de demokratiske
reformer, som efter ham blev optaget af venstre. [Litt.:
O. A. Øverland, «Thraniterbevægelsen» (1903, ukritisk);
J. B. Halvorsen, «Norsk forfatterlexikon», V; H. Koht i
«Socialdemokratiets aarh.», II (1904).]
Thrane, Waldemar (1790—1828), n. musiker,
uddannede sig i Kbh. og Paris, blev leder af det
Dramatiske selskab og det Musikalske lyceum i Kra. og stiftede
et kvartetselskab, som i væsentlig grad bidrog til
musiklivets fremme. Mest bekjendt er han ved musiken til
Bjerregaards syngestykke «Fjeldeventyret», som var det
første norske musikalsk-dramatiske verk. Desuden
kantater, ouverturer, danse m. v.’
Thraniterbevægelsen, se Thrane, Marcus Møller.
Thrap, Daniel Smith (1832—1913), n. prest og
kirkehistoriker. T. blev cand. theol. 1856 og var
sogneprest til Petri menighed i Kra. 1880—1902. Han har
foruden oversættelser og udgaver af kirkehistoriske
aktstykker leveret en hel række monografier over norsk
kirkehistorie: «Biskop Schreuders liv og virksomhed»
(1877), «Bergenske kirkeforhold i det 17 aarh.» (1879),
«Thomas von Westen og finnemissionen i det 18 aarh. »
(1882), «Bidrag til den norske kirkes historie i det 19
aarh.» I—II (1884—90), «Knud Spødervold og de
sterk-troende» (1892), «Bergens stifts biskoper og prester efter
reformationen», samlet af J. F. Lampe, udg. af T., I—II
(1894—96), «W. A. Wexels» (1905), «Brødremenigheden i
Norge» (1908) m. m. m. Han har i en aarrække
redigeret Schreudermissionens blad «Zuluvennen».
Thrap-Meyer, Henrik (1833—1910), n. arkitekt,
uddannet ved Hannovers tekniske høiskole og
polyteknikum i Zürich. Efter et par aars ophold i Bergen
nedsatte han sig 1864 i Kra. som praktiserende arkitekt.
Her og i landet forøvrigt har han opført en stor række
bygninger, offentlige som private, hvoraf nævnes:
Kristiansand domkirke, Lillehammer kirke, komplekset paa
Victoria terrasse i Kra. Han har ogsaa nedlagt meget
arbeide i Foreningen til fortidsmindesmerkers bevaring
og var en af stifterne af Norsk ingeniør- og
arkitektforening.
Thread [pred], engelsk garnmaal, er omkredsen af
haspen, ved bomuldsgarn — IV2 yards, ved uldgarn 2
yards (rending) eller 1, 1^2 eller 2 yards (islæt), ved
lingarn 2V2 yards o. s. v.
Thrips, se Blærefødder.
Thrombedannelse, se Thrombose. (Jfr. ogsaa
Blodtransfusion.
Thromböse, en klump af koaguleret blod i et
blodkar, dannet paa grund af sygelige forandringer i
karvæggen eller paa grund af forstyrrelser i blodcirkulationen.
En del af eller hele thromben kan løsne sig og løbe
med blodstrømmen, indtil den sætter sig fast et eller
andet sted (blodprop).
Throndsen, Ivar (1853—), n. myntgravør og medaljør.
Elev af juveler Tostrup og billedhugger Middelthun 1870
—75, studerede i Paris 1878—79. Ansat 1879 ved mynten
paa Kongsberg. T. har udført stempler til over 300
medaljer og plaquetter.
Thrym, se Trym.
Thue, Axel (1863—), n. matematiker, student 1883,
cand. real. 1889, studerede derefter i et par aar
matematik i udlandet. Universitetsstipendiat 1891, overlærer
i mekanik ved Trondhjems tekniske læreanstalt 1894
og 1903 professor i anvendt matematik ved universitetet
i Kra. T.s arbeider er i udpræget grad originale; de
behandler særlig talteori og absolut geometri. I sine
sidste afhandlinger har han givet sig ikast med
omfattende logiske problemer.
Thue, Friderich Wilhelm (1741—1808), n.
toldembedsmand og topograf, var fra 1766 toldskriver og
hydroinspektør paa forskjellige steder ved Agdesiden og
Kristianiafjorden, fra 1790 tolder i Kristiansund. T.
nedskrev en mængde bidrag til de steders lokalhistorie, hvor
han færdedes, bl. a. Kragerø, Skien, Langesundsfjordens
smaabyer (udg. 1789) og leverede senere interessante
optegnelser til Fredrikshalds og især Kristiansunds historie
og topografi i «Topografisk journal », samt en 1776 skrevet^
først i «Budstikken», bd.V, offentliggjort «Undersøgelse om
de norske smaa kjøbstæders aftagelse og mulige opkomst».
Thue, Kristian (1859-1913), n. læge. Fra 1900 til
sin død overlæge ved Krohgstøttens kommunale sygehus
i Kra. Høit anseet som praktiserende læge og medicinsk
forfatter, idet han forenede en sjelden hjertevarme med
omfattende kundskaber og skarp kritik. Har især ned-
Marcus Thrane,
(Efter litografi.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
