- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
1529-1530

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thugger ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1529

Thugger—Thye’stes

1530

lagt et stort arbeide i sine mange undersøgelser om
tuberkulosen, tildels ogsaa om blindtarmsbetændelse.
I 1895 dr. med. paa et arbeide om tuberkulose som
aarsag til pleurit («Bidrag til tuberkulosens ætiologi»).

Thugger (eng. thugs\ ogsaa kaldt kvælere,
hemmeligt indisk mordersamfund (muhammedanere, ogsaa
hin-duere); nu undertrykt af den engelske regjering.

Thuja, livstræ, naaletrær af cypresfamilien. Enbo,
konglerne er smaa, aflange med taglagte, ikke
skjolddannede skj’æl, som hvert bærer 2—4 frø. Skjælformede
blade. Flere arter er yndede prydtrær i parker og anlæg,
og et par af dem kan dyrkes med held ogsaa i det
sydlige Norge. Mest anvendt er t. gigantea fra det vestlige
Nordamerika, der med sin slanke pyramideform og sin
friskt grønne farve, som ogsaa holder sig om vinteren,
er et meget vakkert træ. T. occidentalis bliver derimod
ud paa vinteren skiddenbrun; trives helt op til Stenkjær.

Thujo’psis, naaletrær af cypresfamilien. I Japan
findes t. dolohrata, et mægtigt træ af pyramideform med
friskt grønne glinsende naale. Den er alm. dyrket i Europa
og kan holde sig selv i vort land i de sydlige kystegne.

Thukydides (ca. 460—400 f. Kr.), athensk
historieskriver, deltog i den peloponnesiske krig og har efterladt
en fremstilling af dens historie i 8 bøger, hvori han
fremtræder som grundlægger af den pragmatiske, kritiske
historieskrivning. T. giver en objektiv bedømmelse af
personer og begivenheder; hans karakteristiker er skarpe
og indtrængende, hans sprog kraftigt og eiendommeligt.
Han fortæller, trods den kronologiske ordning af stoffet,
begivenhederne sammenhængende og stræber at finde
aarsag og virkning.

Thul (oldn. pulr, oldeng. pyle) betyder vistnok opr.
«en, som fører ordet, taler», men bruges mest om en
forkynder af religiøse lærdomme og visdomsord; ogsaa
med bibetydningen troldkyndig.

Thule, det ytterste land mod nord, som Pytheas (s. d.)
naaede ca. 325 f. Kr. Man har gjettet paa, at T. skulde
være Shetland eller Island, men det sandsynligste er,
at T. er Norge, da alle opbevarede efterretninger om
T. passer paa dette land, men ikke paa noget andet. —
Ultima T., «ytterste T.», udtryk for en kold udørken.
— I astronomien er T. den 279 planetoid.

Thuli’t, en vakker rød varietet af mineralet zoisit (s. d.),
som forekommer i Sauland i Telemarken og i Leksviken
ved Trondhjemsfjorden. Paa det sidstnævnte sted har
t. været gjenstand for udvinding, idet t. herfra har havt
nogen anvendelse til forarbeidelse af nipsgjenstande o. 1.

Thulstrup, Magnus Andreas (1769—1844), født i
Kbh., 1797 militærlæge i Kra., hvor han 1814 blev
udnævnt til professor i kirurgi og fødselsvidenskab ; 1819
blev han tillige generalkirurg. T. var en betydelig
praktisk kirurg og fødselshjælper samt en dygtig
universitetslærer, hvis arbeidskraft forøvrigt, i lighed med,
hvad der gjaldt en flerhed af de andre af datidens norske
professorer i medicin, i væsentlig grad blev beslaglagt af
administrative gjøremaal (sundhedskollegiet, oprettelsen
af Fødselsstiftelsen og Rigshospitalet o. a.).

Thun, Franz Anton, fyrste af (1847—), østerr.
statsmand, 1881 medlem af herrehuset som tsjekker, 1889
—96 statholder i Böhmen. 1898—99 blev han
ministerpræsident, men mødte modstand hos tyskerne og
tilfredsstillede ikke tsjekkerne. 1911 igjen statholder i Böhmen.

Thun, Schweiz, hovedbyen i Berner Oberland, ved
Aares udløb af Thunersjøen, jernbaneknudepunkt; 6000
indb. Gammelt slot med historisk samling.
Vaaben-fabrikation.

Thunberg, Carl Peter (1743—1822), sv. botaniker,
en af Linnés mest berømte elever og hans efterfølger
som professor i botanik. Efter reiser og ophold i
fremmede verdensdele udgav han flere betydelige verker, af

hvilke kan nævnes: «Flora japonica» (1784) og «Resa
uti Europa, Africa, Asia» (4 bd., Uppsala 1788—93).

Thune, Andreas Lauritz (1848—), n.
industrimand og verkseier. Uddannet som tekniker paa Horten
og ved faderens smedverksted i Kra., som han overtog
1871 og fra et beskedent anlæg oparbeidede til en meget
betydelig bedrift. Denne overgik 1902 til aktieselskabet
T.s mekaniske verksted med T. s Dm hovedeier og leder,
og flyttedes 1903 til Skøien station u Jen for bygrænsen.
Hovedartikler alle slags dampmaskiner og kjedler samt
lokomotiver. T. var medlem af udstillingskomitéerne i
Kra. 1883, Antwerpen 1885, Kjøbenhavn 1888 (formand),
Stockholm 1897 (viceformand) og har som medlem af
hovedkomitéen deltaget i forberedelsen af
mindeudstillingen 1914. T. var med at stifte den Norske
fællesforening for haandverk og industri og grundlægger 1889
af de Norske mekaniske verksteders forening, hvorhos
han en iang aarrække har hørt til de bærende kræfter
i den norske Haandverks- og industriforening, hvis
formand han var 1899—1900.

Thunersjøen, Schweiz, kanton Bern, i Aares vasdrag,
48 km.^ 14 km. lang, 4 km. bred, 127 m. dyb, 590 m. o. h.

Thunfisk, se Makrel størje.

Thür, Schweiz, vestre tilløb til Rhinen, udspringer
paa sydsiden af Sentis, flyder gjennem Toggenburg-dalen;
131 km. lang.

Thurah, Laurids Lauridsen de (1706—59), d.
arkitekt. 1733 hofbygmester, 1753 generalmajor, 1754
generalbygmester. T. var en dygtig og kundskabsrig
arkitekt, som havde stor betydning for Danmark; af
hans talrige arbeider eksisterer endnu adskillige. T. har
udgivet flere verker med billeder af datidens bygninger.

Thurgau, Schweiz, kanton langs Bodensjøens sydlige
bred, 1012 km.^ 134 000 indb. (1912), væsentlig
tysktalende, 68 pet. protestanter. I nord 717 m., i syd naar
Hörnli 1135 m. Elven Thür. Kun 16 pet. uproduktivt
areal. Mildt klima, liden kornavl, stor kvægavl og
frugtavl (æblevin). Tekstilindustri, broderi, maskinbyggeri.
Forfatningen (af 1869) paabyder referendum. Hovedstad
Frauenfeld. T. har siden 1460 hørt til schweizerforbundet,
men først fra 1803 som egen kanton.

Thum, HeinrichMatthias, greve af (1580—1640),
böhm. kriger, deltog som en af hovedlederne for
protestanterne i de böhm. religionsstridigheder førsti 17 aarh.
og var fører for oprørernes hær 1619—20. Siden
kjæm-pede han under Gustaf Adolf og efter hans død i spidsen
for et svensk korps.

Thum und Taxis, en opr. fra Italien stammende
fyrstelig familie, der blomstrer i Tyskland og
Østerrige-Ungarn. Den gjorde sig i 15—16 aarh. kjendt ved at
indrette internationale postruter og fik 1615 det tyske
rigspostgeneralat som arvelen. Efterhaanden udskiltes
dog flere og flere landsdeles post, og de sidste overgik
1867 til Preussen for 3 mill, thaler. 1910 afløstes familiens
portofrihed i Bayern for ca. 400 000 mk. og 1911 i
Württemberg for ca. 2000 mk.

Thursday [pisdi], ø i Australien, Torresstrædet, ved
nordspidsen af Yorkhalvøen. Sæde for en
regjerings-kommissionær; ca. 600 indb. Store perle- og
trepang-fiskerier, anløbssted for dampskibe.

Thurs^r, se Tusser.

Thutmosis (græ.), assyr. Manachbiria, det ægyp.
Thot(h)-mes, d. e. «(guden) Thoth har avlet (ham)», navn
paa fire konger af det ottende dynasti. Mest kjendt er
T. IH (første halvdel af 15 aarh. f. Kr.), som foretog
heldige krigstog ind i Asien (Syrien erobret) og Nubien.

Thy, Danmark, n.v. landskab i Jylland, omfatter fire
herreder tilhørende Thisted amt og Aalborg stift. 1050 km.^
med 43 218 indb.

Thye’stes, broder til Atreus (s. d.).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:00:51 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ink/6/0815.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free